"Man maa i det mindste op i de afsides gader på 'Nordre bakke' og omkring 'Slyngborgtoften' for atter at fornemme et Pust af Fortids stille Liv og stille Lykke".
Sådan skrev den randrusianske forfatter Henrik Pontoppidan i 1885. Den stilhed Pontoppidan oplevede på Slyngtoften i Randers blev i de følgende 50 år afbrudt af opbygningen af et helt nyt boligkvarter, der sprængte byens rammer mod nordvest.
Kimen til Slyngborgkvarteret blev lagt, da proprietær Søren Møller på gården Slyngborg døde i 1880. De 24 tønder land, som hørte til Søren Møllers gård, blev i januar 1881 købt af et konsortium. Slyngborgkonsortiet bestod af en række af byens fremtrædende købmænd og fabrikanter. De følgende årtier solgte konsortiet grunde til lokale håndværkere og bygherrer, som fyldte området med solide etageejendomme.
Randers var fra 1880'erne og frem en by i vækst, og byens industri trak arbejdskraft til fra hele landet. Mange af de nye indbyggere fandt deres hjem i Slyngborgkvarteret, der hurtigt blev et af byens tættest befolkede områder med mennesker fra alle samfundslag.
Slyngborgkvarteret er stadig i dag et af de befolkningsrigeste kvarterer i Randers. Kvarterets små arbejderhuse og store herskabslejligheder bebos af både børnefamilier, unge studerende og pensionister.
Med denne guide ønsker Randers Kommune, Bevaringsudvalget og Museum Østjylland at gøre kvarterets beboere, resten af byens befolkning samt besøgende opmærksom på områdets spændende historie og arkitektur.
Kvarterets arkitektur
Arkitektonisk er Slyngborgkvarteret præget af sin beliggenhed på stejle skråninger. Dette giver en række meget varierede gaderum, hvor byggeriet er tilpasset de specielle terrænforhold. Kvarteret kan deles op i tre forskellige bebyggelsesmønstre.
Den første er arbejderbebyggelsen, der består af homogene og ensartede gadehuse i to eller tre etager. Arbejderhusene er enkelt udført men med variationer over samme tema. Dette fremgår blandt andet af de afdæmpede dekorationer i murværk, formsten, terrakotta og puds. Størstedelen af disse huse er tegnet og opført af håndværksmestre i årene 1880 til 1900.
Kvarterets andet bebyggelsesmønster udgøres af karnap- og altanbyggeriet. Dette byggeri er præget af store fire- eller femetagers ejendomme, der er karakteriseret af deres mange karnapper, altaner og rige facadedekorationer. Husene er tegnet af markante lokale arkitekter og opført af byens entreprenører mellem år 1900 og frem til 1930'erne. I denne type bebyggelse finder man kvarterets mange store herskabslejligheder.
Den sidste type byggeri, der kendetegner Slyngborgkvarteret, er funktionalismen, der prægede områdets arkitektur fra 1930'erne og de næste årtier frem og var en del af arkitekturens moderne gennembrud. Bygningerne er præget af regulære og velkomponerede facader, der for hovedpartens vedkommende er opført i blankt murværk og med frit svævende altaner.
Kvarterets historie
Adresse: Slyngborggade 19/Søren Møllers Gade 4 A/B
Klemt inde på hjørnet af det nuværende Vestervold, Slyngborggade og Søren Møllers Gade lå proprietær og sparekassedirektør Søren Møllers gård Slyngborg. Den sidste hovedbygning til gården var opført i 1858. Den blev revet ned i 1909 for et par år senere at give plads til det nuværende byggeri, tegnet af arkitekt Lars Egefeldt. Den første gade i Slyngborgkvarteret blev opkaldt efter områdets oprindelige ejer. Søren Møllers Gade blev anlagt i 1881 og navngivet to år senere.
Proprietær Søren Møller
Adresse: Søren Møllers Gade 11, 13, 15, 17, 19, 21
Byggeår: 1880-1900
Arkitekter: Forskellige håndværksmestre
Byggestil: Håndværker-historicisme
Eksempler på kvarterets karakteristiske enkle gadehuse. Bygningerne er typiske for de arbejder- og håndværkerhuse, som prægede byggeriet i Slyngborgkvarterets første år. Disse huse var ofte præget af de historicistiske strømninger, der dominerede slutningen af 1800-tallets danske arkitektur. Håndværkerne lod sig inspirere af tidligere tiders stilarter og med nye materialer som terrakotta, stuk og cement lavede man dekorative detaljer fra forskellige perioder. Den markante K.F.U.K. – bygning i bunden af gaden er opført i 1916 og tegnet af arkitekt Lars Egefeldt, der i 1909 ligeledes stod bag K.F.U.M. – bygningen på den anden side af Vestervold.
Adresse: Søren Møllers Gade 10C - baggården
Byggeår: 1908/09
Arkitekt: Johannes Mynster
Byggestil: Gotisk historicisme
Menighedshus og kirke opført af cykelhandler E.C. Sonne for den adventistiske menighed i Randers. I anden halvdel af 1800-tallet oplevedes en række religiøse vækkelser rundt om i Danmark. En del af de mange nye tilflyttere på Slyngborgtoften tog deres nyfundne vækkelse med sig, og der opstod forskellige kristne frikirker i området.
Udover adventismen, der opstod i USA og kom til Danmark i 1877, dannedes ligeledes en apostolsk og en metodistisk menighed i kvarteret. Desuden stod Indre Mission stærkt. Adventistkirken i Randers befinder sig i dag i byens nordlige del.
Adresse: Søren Møllers Gade 14
Bygget: 1882
Arkitekter: Eggert Achen og Frits Uldall
Byggestil: Historicistisk klassicisme
Huset er opført som logebygning for Frimurerlogen St. Martin i Randers i 1882 og var et af de allerførste byggerier på Slyngborgtoften. Blandt initiativtagerne til byggeriet var den randrusianske arkitekt og arkæolog Frits Uldall. Frimurerlogen i Randers blev grundlagt den 16. marts samme år, som huset stod færdig. Både Frits Uldall og bygningens anden arkitekt Eggert Achen var aktive frimurere. Sidstnævnte flyttede i 1895 til Aarhus, hvor han blandt andet stod bag Varna Palæet i Marselisborgskovene. Logebygningen er siden 1882 blevet udvidet og ombygget flere gange.
Frimurerlogen
Adresse: Steen Blichers Gade 4
Bygget: 1883/84
Arkitekt: Eggert Achen
Byggestil: Håndværker-historicisme
Privat pigeskole opført som en del af Randers Realskole. Skolen hed oprindelig Mathilde Bohses Pigeskole og lå på Rådhustorvet. Skolen i Steen Blichers Gade åbnede i 1884 og havde i stueetagen fem klasseværelser og en gymnastiksal. På førstesalen boede skolens lærerinder.
Pigeskolens første leder var den ugifte lærerinde Karoline Marie Nisted, der i 1882 kom til Randers fra Vejle. I 1886 fik hun tre plejebørn, der alle siden blev ansat på skolen. Et af plejebørnene, Mathilde Emilie Nisted, afløste i 1914 sin plejemor og blev den sidste leder af pigeskolen, der lukkede i 1923. Blandt skolens elever var den senere så berømte forfatterinde Karin Michaëlis.
Frk. Nisted
Adresse: Steen Blichers Gade 1
Byggeår: 1891
Arkitekt: Jens Peter Jensen-Wærum
Byggestil: Historicistisk klassicisme
I anden halvdel af 1800-tallet gik der en indremissionsk vækkelse over Danmark. Mange af de tilflyttere, der bosatte sig i Slyngborgkvarteret havde taget Indre Missions opfattelse af kristendommen til sig i de egne, de kom fra. Sammen med stærke indremissionske kredse i Randers stod de i 1891 bag opførelsen af missionshuset Saron i Steen Blichersgade.
20 år tidligere havde Randers været det første sted i landet, hvor et lokale blev anvendt udelukkende til Indre Missions møder. Med Saron fik byen nu det største missionshus uden for København. Huset blev oveni købet hyldet som det smukkeste, og var i mange år frem rammen om et stærkt og samlende foreningsliv for mange af kvarterets beboere. I 2007 blev missionshuset omdannet til ejerlejligheder.
Jensen-Wærums tegning af missionshusets facade
Adresse: Steen Blichers Gade 5
Byggeår: 1892
Arkitekt: Tage Olivarius
Byggestil: Nationalromantik
Embedsbolig for de kongeligt udnævnte borgmestre i Randers fra 1892 til 1919. Husets første beboer var borgmester Stemann, der stod bag husets opførelse i 1892. Den sidste borgmester i huset var højremanden Peter Daniel Swane, der fik lov til at blive boende i huset efter endt embedsperiode. Bygningen blev i 1927 hjem for garnisionskommandanten i Randers. Fra 1948 anvendtes villaen som amtsstue for Randers Amt.
Steen Blichers Gade er opkaldt efter digterpræsten Steen Steensen Blicher, som boede i Randers i begyndelsen af 1800-tallet.
Borgmesterboligens facade og indgang mod nord
Borgmesterboligen omkring 1910
Adresse: Søren Møllers Gade 22 og 20
Byggeår: 1896 og 1899
Arkitekter: Jens Peter Jensen-Wærum og V. Skovborg
Byggestil: Håndværker-historicisme
De to karakteristiske bygninger Godthaab og Tårnborg udgør en port til den nordlige del af den stejle Fredensgade. Husenes tårne er typiske for den måde, hjørneejendommene i Slyngborgkvarteret runder gaderne af. Begge bygninger er opført af snedkermester og senere byrådsmedlem Kjeld Jensen i slutningen af 1890’erne. Kjeld Jensen havde sit værksted i baggården til Godthaab, mens stueetagen fra 1906 rummede en af kvarterets, i modsætning til i dag, talrige købmandsforretninger. Købmanden, Christian Nielsen, flyttede allerede i 1911 over på den modsatte side af gaden og åbnede sin forretning i Tårnborg.
Tegning af Godthåb set fra Søren Møllers Gade
Adresse: Søren Møllers Gade 37
Byggeår: 1896
Arkitekt: Jens Peter Jensen-Wærum
Byggestil: Gotisk historicisme
Byggeriet Lindevænget blev i 1896 opført ved siden af Randers Fattiggård. Lindevænget var fra starten tænkt som et alderdomsasyl, og huset fungerede i mange år som plejehjem. Stedet er blevet udbygget og renoveret i flere omgange, senest i 2006. Da Lindevænget blev taget i brug rummede asylet 49 ældre mennesker. Derudover boede bestyrerinden, to kokkepiger og en hjælpepige i bygningen. På grunden, hvor parkeringspladsen nu befinder sig, lå den apostolsk-katolske menigheds kirke. Kirken blev revet ned i 1991.
Adresse: Søren Møllers Gade 32
Byggeår: 1906
Arkitekt/Bygherre: Johan Christian Fussing
Byggestil: Historicistisk klassicisme/Palæstil
På 3. sal i denne bygning boede sagførerparret Paul og Johanne Buhl. Parret blev gift i april 1912 og flyttede kort tid efter ind i den herskabelige femværelsers lejlighed. Johanne Buhl var datter af kunstmaler Georg Achen fra København. I 1919 overtog hun og hendes mand faderens enorme kunstsamling, der fik lov til at pryde væggene i lejligheden. Johanne Buhl forærede i 1971 samlingen såvel som interiøret fra lejligheden til Museum Østjylland. "De Buhlske Stuer" er i dag en del af museets permanente udstilling.
Den unge Johanne Buhl
Søren Møllersgade 26-34 omkring 1910
Adresse: Indgang ved Søren Møllersgade 32
Gå igennem porten ved Søren Møllers Gade 32 og ind i det byfornyede grønne område. I dette baggårdsmiljø kan man endnu se de bagbygninger og små vaske- og beboelseshuse, som husede de mindrebemidlede beboere i Slyngborgkvarteret.
Den sydlige del af området mellem Søren Møllers Gade og Danmarksgade var i perioden 1820 til 1870 byens fattigkirkegård. I forbindelse med byggeriet i denne del af kvarteret, stødte bygherrerne derfor ofte på menneskeknogler, når de gravede ud til husenes kældre. Ofte blev knoglerne blot gravet ned igen. Det skete blandt andet, da ejendommen på hjørnet af Vester Altanvej og Danmarksgade blev opført i 1898. Knoglerne blev her samlet sammen og gravet ned ved husets nordre gavl. Forlad baggården gennem porten ud til Vester Altanvej.
Baggårdsmiljø mellem Danmarksgade og Søren Møllers Gade
Rute gennem den gamle fattigkirkegård
Adresse: Vestergade 66-70
Byggeår: 1933
Arkitekt: Jens Peter Hjersing
Byggestil: National funktionalisme
Lejlighedskomplekset Vesterport var en af de første moderne og funktionalistiske bygninger i Randers. Byggeriet bestod af mere end 100 lejligheder, der var overvejende små, selvom der også var enkelte fire- og femværelsesboliger. Alle var udstyret med de mest moderne bekvemmeligheder. Der var således både fjernvarme, varmt vand og bad. Desuden var ejendommen forsynet med elevator og garager, mens der på taget var indrettet legeplads til børnene. Da huset stod opført, blev det i den lokale presse betegnet som "Randers' første skyskraber".
Adresse: Danmarksgade 28
Byggeår: 1903
Arkitekt: Tage Olivarius
Byggestil: Historicistisk klassicisme/Palæstil
Den fornemme hvide bygning på hjørnet af Vester Altanvej og Danmarksgade, i folkemunde omtalt som Palæbygningen, blev opført af tømrermester Th. Jacoby Petersen i 1903. Det er ikke kun udadtil, at bygningen fremstår statelig. Af folketællingen i 1925 fremgår det, at tre af byens vigtigste mænd boede i huset det år. I stueetagen havde byrådssekretær Povl v. Spreckelsen indrettet sig. På anden sal boede den konservative borgmester i Randers fra 1921 til 1929, Otto Kragh, mens amtsforvalter Einar Glüd befandt sig på tredje sal.
Danmarksgade set fra vest ca. 1905
Tag trappen op til parken fra Vester Altanvej og nyd den storslåede udsigt over Gudenådalen og Vesterport. Parkanlægget er en del af det "grønne bælte", som i midten af 1800-tallet omkransede Randers fra Tøjhushaven i øst via Skovbakken i nord til Vester Altan i vest. Metalgitteret, der befinder sig ved udsigtsposten, befandt sig mellem 1896 og 1928 på Rådhustorvet i Randers, hvor det indhegnede statuen af Niels Ebbesen.
Søren Møllers Gade set fra Vester Altan før anlæggelsen af Vilhelm Thomsens Plads
Adresse: Vester Altanvej 18
Byggeår: 1939
Arkitekt: Søren Vig-Nielsen
Byggestil: National funktionalisme
De store klassiske etageejendomme, der fra hjørnet af Danmarksgade slynger sig op ad den stejle Vester Altanvej, er alle opført mellem 1908 og 1916. Byggeriets symmetri afbrydes på hjørnet af Vester Altanvej og Prins Christians Gade, hvor en mere moderne bygning med et klart funktionalistisk præg blev opført i 1939. Mens nabogrundene var blevet bebygget havde grunden i perioden 1932-1939 stået tom, og der havde været fri passage fra såvel nabohusets garageanlæg som fra forskellige småindustrier i baggården. Det var derfor et krav, at den nye ejendom fik en passage til trafik ind og ud.
Prins Christians Gade blev anlagt i 1911 og var opkaldt efter den senere Kong Christian den 10., som tidligere havde opholdt i sig Randers som dragon.
Adresse: Prins Christians Gade 2
Byggeår: 1915
Arkitekt: Lars Egefeldt
Byggestil: Sen nationalromantik
Lars Egefeldt var en af de mest fremtrædende randrusianske arkitekter i først halvdel af 1900-tallet, og han stod bag adskillige af husene i Slyngborgkvarteret. Blandt Egefeldts mest bemærkelsesværdige bygninger var Skovborg på Prins Christians Gade.
I forbindelse med byggeriet lykkedes det på imponerende vis Lars Egefeldt at få inddraget den kraftige niveauforskel op til Hobrovej i huset. Forskellen svarede til mere end en hel etage. Skovborg blev hurtigt kendt som "elevatorbygningen", da den rådede over byens første elevator i en beboelsesejendom. Blandt de beboere, der kunne nyde godt af elevatoren, var tobaksfabrikant Oscar Thostrup som, efter endt arbejdsdag på sin fabrik i Storegade 13, kunne lade sig fragte op til sin lejlighed på 4. sal.
Lars Egefeldt
Snit gennem Skovborg
Adresse: Hobrovej 32-46
Byggeår: 1936-38
Arkitekt: Lars Egefeldt
Byggestil: National funktionalisme
Drej om hjørnet op ad Hobrovej. Her ses det markante byggeri Solgaarden. Med sine tidstypiske hjørnevinduer, altaner, lyse lejligheder med toilet og bad er Solgaarden karakteristisk for den funktionalistiske og moderne stil, der prægede en stor del af den danske arkitektur i 1930’erne. Fortsæt mod nord ad Hobrovej og drej ned ad trappen til Skovbrynet.
Lars Egefeldts tegning af Solgårdens facade mod Hobrovej
Adresse: Pontoppidansgade 11
Byggeår: 1935
Arkitekt: Søren Vig-Nielsen
Byggestil: Tidlig nationalromantik
Viborgarkitekten Søren Vig-Nielsen tegnede i 1934 dette nationalromantiske hus, der stilmæssigt giver mindelser om Rosenborg i København. Huset blev opført samtidig med bygningerne Prins Christians Gade 13 og 15. Disse var sammen med Prins Christian Gade 17 også tegnet af Søren Vig-Nielsen. Arkitektens oprindelige planer indeholdt et hus på hjørnet af Vester Altanvej og Prins Christian Gade, der ligeledes var i nationalromantisk stil. Tanken blev forkastet, og i stedet tegnede den alsidige arkitekt fem år senere det funktionalistiske byggeri, man i dag kan se på Vester Altanvej 18.
Adresse: Pontoppidansgade 1/Danmarksgade 18
Byggeår: 1911
Arkitekt: Johannes Mynster
Byggestil: Historicistisk klassicisme/Palæstil
Slyngborghus var det første byggeri på Pontoppidansgade. Gaden blev anlagt i 1911 og var opkaldt efter præste- og forfatterfamilien Pontoppidan fra Randers. Huset var med sine tilbagetrukne altaner og sydlandske præg en anelse atypisk for dets arkitekt Johannes Mynster, hvis stil er bedre illustreret ved de skråt overfor beliggende ejendomme Pontoppidansgade 6 og 8, begge opført i 1919. Johannes Mynster stod desuden bag skolerne på Hadsundvej og på Hobrovej.
Johannes Mynster
Hjørnet af Pontoppidansgade og Danmarksgade 1911
Adresse: Danmarksgade 19
Byggeår: 1904
Arkitekt: Murermester A. P. Jensen
Byggestil: Historicistisk klassicisme
Bygningen rummede fra sin opførelse i 1904 og frem til 1932 N.M. Holbeks Skotøjsfabrik. Fabrikken var en af de få industrivirksomheder i Slyngborgkvarteret, hvis produkter ikke var rettet mod byggeindustrien. Holbeks fabrik satte sit præg på det omkringliggende kvarter, og mange af fabrikkens medarbejdere boede i de nærliggende huse. I 1932 blev fabrikken lavet om til lejligheder.
Interiør fra skotøjsfabrikken
Adresse: Danmarksgade 13E, 13D og 15A
Byggeår: 1906
Arkitekt: Murermester A.P. Jensen
Byggestil: Historicistisk klassicisme
Med deres romerske søjler og pudsede facader giver murermester A.P. Jensens to bygninger i Danmarksgade en fornemmelse af anderledes sydlige himmelstrøg end de danske. Facaderne er således stærkt atypiske for Slyngborgkvarteret og derfor meget iøjnefaldende. I stuetagen i nummer 13 drev bagermester K. Knudsen i mange år sit konditori.
Danmarksgade blev fra sin anlæggelse kaldt Carl Metz Gade. Den var opkaldt efter sukkerfabrikant og forstander for den jødiske menighed i Randers, Carl Metz, som var en af hovedmændene i Slyngborgkonsortiet. Efter ønske fra gadens grundejere blev den i 1919 officielt navngivet Danmarksgade.
Adresse: Danmarksgade 10/12
I 1904 var der blevet bygget ejendomme på langt størstedelen af Slyngborgtoften. For at der kunne udbygges på grundene nord for Danmarksgade, havde kommunen dog et krav til Slyngborgkonsortiet. På grund af den voldsomme stigning i kvarterets gader, og de problemer dette gav for indbyggerne, skulle der opføres en trappe fra Danmarksgade og op til Hobrovej. Trappen blev et stridspunkt de næste tre år, da konsortiet mente, at en trappe ville lægge beslag på for mange dyrebare kvadratmeter.
Striden blev løst ved, at en af byens velrenommerede borgere, Dr. Lassen, i 1907 foreslog, at den nye trappeovergang fik overbygninger i både den ene og anden ende. Dermed kunne der bygges boliger ovenpå trappen, og grundejerne kunne udnytte pladsen maksimalt. Bemærk den smukke bueindgang.
Vignet af trappeforløbet
Adresse: Danmarksgade 2
Byggeår: 1898
Arkitekt: N. P. Jensen
Byggestil: Gotisk historicisme
Kirken blev bygget til den lille metodistmenighed i Randers i 1898. Menigheden var blevet stiftet i efteråret 1890 som en del af de større menigheder i Ålborg og Aarhus.
De følgende år voksede kirkesamfundet i Randers, og der blev behov for et kirkerum, hvor man kunne samles. Kirken blev i mange år samlingspunkt for de randrusianske metodister, men i løbet af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne svandt menigheden ind. I 1985 blev kirken solgt til Frimurerlogen "Det gyldne Aks", og metodisterne i Randers blev en del af den aarhusianske menighed.
Facade mod Danmarksgade
Kirken set fra Hobrovej omkring år 1900
Adresse: Steen Blichers Gade 21A og B
Byggeår: 1910-1913
Arkitekt: Lars Egefeldt
Byggestil: Sen nationalromantik med jugendelementer
Højbrohus på hjørnet af Steen Blichers Gade og Danmarksgade er et af de største og længstvarende byggerier i Slyngborgkvarteret. Det tog tre år at opføre bygningen, der ved folketællingen i 1916 husede ikke færre end 52 personer. På Højbrohus bør man blandt andet bemærke de små, tidstypiske detaljer, herunder de jugendstildekorerede ruder ud mod Danmarksgade og andre detaljer.
Højbrohus 1913
Adresse: Steen Blichers Gade 15 – baggården
Byggeår: 1916, nedrevet 1996
I baggården til Steen Blichers Gade 15 befandt sig i 60 år en håndværksvirksomhed med et værksted, der trods sin beskedne størrelse, satte sit aftryk på en stor del af byens huse. Stukkatørværkstedet Stougaard og Bejder leverede fra etableringen i 1914 og frem til 1976 gesimser, stuk og terrazzoudsmykninger til stort set alle de store randrusianske bygherrer og deres byggerier.
Særligt frem til 1940 blomstrede forretningen, og de fleste af lofterne i de store herskabslejligheder i Slyngborgkvarteret er dekoreret med stuk fra Jens Stougaard og Peter Bejders værksted. Værkstedet blev revet ned i forbindelse med byfornyelse i 1996. Det komplette stukkatørværksted er i dag en del af Museum Østjyllands samling.
Adresse: Steen Blichers Gade 12
Byggeår: 1900
Arkitekt: Tømrermester N.P. Petersen
Byggestil: Håndværker-historicisme
Åben døren ind til Steen Blichers Gade 12 og træd ind i den smukt dekorede opgang. De bemærkelsesværdige jugendstil- og italienskprægede motiver er udført i begyndelsen af 1900-tallet af de randrusianske dekorationsmalere Fritz og Emil Poulsen, der drev familievirksomhed i Vestergrave 17. Virksomheden stod bag adskillige dekorations og maleropgaver i Randers. Opgangen blev i 2003 renoveret, og familien Poulsens dekorationer blev restaureret ud fra de oprindelige farver og tegninger.
Malermester Fritz Poulsen
Et blik ind i opgangen Steen Blichers Gade 12
Adresse: Slyngborggade 21
Byggeår: 1897
Arkitekt: Jens Peter Jensen-Wæum
Byggestil: Gotisk historicisme
Slyngborggade 21 var det første hus i Kippsgade, som Slyngborggade hed frem til 1909. Gaden var indtil da ubeskedent navngivet af købmanden Eduard Kipp, som ejede de grunde, hvor gaden blev anlagt i 1896.
Ejendommen er oprindelig opført som et pakhus for den yderst velhavende Kipp, og man kan endnu se initialerne E.K. på facaden. Efter købmandens død overtog firmaet Trifolium Frø bygningen. I 1938 blev den købt af Aage Lanngs Fabrikker, hvis produktion af eddike og Cito-sodavand foregik i det gamle pakhus frem til 1964.
Aage Lanngs Fabrikker i Slyngborggade 1938
Adresse: Slyngborggade 17
Byggeår: 1913
Arkitekt: Lars Egefeldt
Byggestil: Sen nationalromantik med jugendstildetaljer
Huset "Slyngborg" blev bygget på grunden, hvor Søren Møllers gamle gård i sin tid lå og er opkaldt efter denne. I husets stueetage på hjørnet var der fra bygningens opførelse i 1913 indrettet en lysbadeanstalt med separate herre- og dameafdelinger. Anstalten blev frem til slutningen af 1920’erne ledet af den svenske sygeplejerske og massør Susanna Haglund. På 3. sal boede den rige fabrikant Niels Morten Holbek, hvis skotøjsfabrik lå i Danmarksgade mellem 1904 og 1932.
Tegning af lysbadeanstaltens indretning
Døren til Slyngborg. Så er vi tilbage ved udgangspunktet