Arkitekturpris

Randers Kommunes Arkitekturpris uddeles hvert andet år til projekter inden for arkitektur, bevaring, bebyggelsesplaner, landskabsarkitektur, byrum og inventar.

Hvad er Randers Kommunes Arkitekturpris?

Randers Kommunes Arkitekturpris uddeles hvert andet år til projekter inden for arkitektur, bevaring, bebyggelsesplaner, landskabsarkitektur, byrum og inventar. Der gives både præmiering og ros, og de præmierede værker modtager en plakette til at sætte på bygningen. Randers Kommunes Arkitekturpris uddeles for at sætte fokus på og anerkende god arkitektur i kommunen. Projekterne vurderes af en dommerkomité, som både består af arkitekt-fagdommere og af medlemmer af miljø- og teknikudvalget.

Arkitekturpris 2019

Igen i år uddeles Randers Kommunes Arkitekturpris, og du kan være med til at vælge hvilken arkitektur, der skal indstilles til prisen.

Randers Kommunes Arkitekturpris 2019 uddeles til de bedste og mest interessante projekter inden for byggeri, bevaring, landskabsarkitektur, byrum og inventar. Og nu har vi brug for din hjælp til at finde de bedste kandidater. Så har du forslag til gode byggerier eller anlæg – stort som småt – som bør deltage i opløbet om årets arkitekturpris, vil vi meget gerne høre fra dig.

Hvilke projekter kan indstilles?

Du kan nominere projekter i Randers Kommune, der er bygget i 2017-2018:

  • Nye bygninger, f.eks. etageboliger, parcelhuse, byggeri til erhverv, industri eller offentlige formål
  • Om- og tilbygninger til eksisterende bygninger
  • Restaurering af bevaringsværdige bygninger
  • Anlæg, som fx parker, pladser, grønne områder og gårdrum
  • Mindre projekter, som f.eks. skilte, butiksfacader, garager, carporte o. lign.

Projekter kan indstilles fra d.1. august 2019, hvor der kommer mere info her på siden