Flodbyen lyser grønt

Hele Randers hyldede håbets grønne farve, og modellen af Flodbyen i Havnegadeboksen var også badet i lys.

Formålet med kunstinstallationen i Randers var at tænde lys og håb, når vi her i en mørk og coronapræget vinter kigger frem mod foråret og sommeren med håb om lysere tider.

”Vi synes, grøn er en rigtig god farve til at lyse Flodbyen op, for ud over håbet om forårets komme leder det også tankerne hen på den mere nærværende natur og den bæredygtige byudvikling. Begge dele er helt centrale for fremtidens Randers og en stor del af Flodbyens DNA,” fortæller Malene Lauge Nielsen, programleder for Flodbyen Randers.

Du kan læse mere om kunstinstallationen på detsker.randers.dk og du kan holde dig opdateret på Flodbyen ved at tilmelde dig vores Forum her.