Ofte stillede spørgsmål - og svar

Vi får heldigvis mange spørgsmål til Flodbyen. Her har vi samlet en del af dem, så du også kan få svar.

Adgang til grønne områder

De nuværende rekreative arealer – Tronholmen og Justesens Plæne – bevares som grønne, ubebyggede arealer. Områderne klimatilpasses med diger, der skal skærme de bagvedliggende bydele mod fremtidige havvandsstigninger og risiko for oversvømmelser. Gudenåens grønne engarealer ”forlænges” mod øst langs Brotoften, pierens sydside og sydhavnen. Der vil således være mere natur i bymidten, end der er i dag, når de nye bydele er etableret.

Det er et grundlæggende princip i udviklingsplanen – og én af byrådets prioriterede målsætninger for byudviklingen – at der er adgang til vandet og de grønne områder for alle. Arealerne langs vandet vil blive planlagt og anlagt som offentlige arealer med tilgængelighed til vandet for alle.

På Justesens Plæne anlægges et dige som en del af Klimabåndets beskyttelse af de bagvedliggende bebyggelser i midtbyen. Arealet kaldes i udviklingsplanen for Tidevandsparken, da der med diget kan skabes mulighed for at ændre vandkanten, så denne sammen med diget kan tydeliggøre Gudenåens skiftende vandstand. Vi forventer, at der fortsat kan afholdes en række events på arealet under hensyntagen til diget og de ændrede adgangsveje til området.

Der skal ikke bygges nye boliger i Tronholmparken. Arealet fastholdes som aktivitetspark med f.eks. anlagt strandareal, motionsredskaber og parkour. Planen er, at parken nyindrettes med et dige som en del af Klimabåndet, og dermed kan der skabes mulighed for en bearbejdning af vandkanten, så det bliver lettere at komme tæt på vandet.

Vandaktivitet og sejlads

Det er vores plan at udvikle arealerne omkring Bolværket og Flodlejet frem mod 2025, herunder flodbadet med ophalerplads for kanoer og kajakker og formidlingssted for Naturpark Randers Fjord. Flodbadet vil forventeligt være åbent for alle.

Vi er ved at undersøge, hvordan vi kan sikre en god vandkvalitet, når det nordlige havnebassin lukkes af med en dæmning. En god vandkvalitet er afgørende for, at det bliver rart at opholde sig langs vandet i det nordlige havnebassin.

Ja, når Klimabroen etableres på en dæmning med en sluse, som er åben størstedelen af tiden, vil der alene være mulighed for sejlads ind og ud af det nordlige havnebassin med mindre både (uden sejl). Derfor arbejder kommunen sammen med klubberne i området på at finde en god løsning for en ny og moderne lystbådehavn umiddelbart øst for Klimabroen.

Byggeriet i Flodbyen

Udviklingsplanen for Flodbyen giver ikke i sig selv tilladelse til at kunne opføre nye bygninger og anlæg. Der skal først udarbejdes forslag til lokalplaner og forslag til tillæg til kommuneplanen, som kommer i offentlige høringer inden byrådets godkendelse. Derudover skal der gives enkelte andre tilladelser, f.eks. byggetilladelser og vandløbs- og miljøtilladelser. Vi forventer, at de første byggekraner vil kunne ses i bybilledet i løbet af 2022.

Nogle steder i projektområdet, f.eks. i Nordhavnen, vil nye bygninger tage udsigt fra bagvedliggende bygninger, men der vil også være udsigter og kig til vandet mellem bygningerne. Andre steder bygges der slet ikke, f.eks. på Justesens Plæne og Tronholmen.

En væsentlig forudsætning for Flodbyen er, at de nye bebyggelser i højde og drøjde skal ”ramme Randers” – dvs. at de nye bebyggelser i gennemsnit vil være 3-5 etager høje. Ved at bygge i en højde, der ikke overstiger de eksisterende bebyggelser i byen, er der fokus på, at der som udgangspunkt ikke opstår ”vindtunneler”. Som led i udarbejdelsen af udviklingsplanen har kommunen og arkitekterne bag planen studeret netop denne udfordring i andre byudviklingsprojekter, og der er med de valgte bygningshøjder og bygningernes placering lagt vægt på at skabe gode opholdsarealer mellem bygningerne.

Vi arbejder på at bevare 3 eksisterende bygninger (Streetfoodbygningen på Bolværksgrunden samt 2 bevaringsværdige DLG-bygninger på Nordhavnen) i det omfang det bygningsmæssigt og økonomisk kan lade sig gøre. Derudover er der fokus på at bevare diverse kulturhistoriske elementer på havnen, som f.eks. eksisterende jernbanespor. Det skal i de kommende år undersøges nærmere, om og i så fald hvordan disse bygninger og elementer kan indgå i den videre udviklingsproces.

Planen er, at ”Bolværket” skal være en bygning med mulighed for offentlig adgang til stueetagen, hvor der kan være en kommunal funktion (f.eks. borgerservice), foreningslokaler, café og lignende. Det er tanken, at Bolværkets stueetage skal have en fysisk sammenhæng til Flodlejet (med flodbadet og formidlingsstedet ved vandet) samt til den eksisterende streetfoodbygning.

Vi arbejder med to scenarier: Et med og et uden det eksisterende kraftvarmeværk på pieren. Vi er i løbende dialog med Verdo om de fremtidige planer for selskabets tilstedeværelse på pieren. Det er en fælles ambitionen mellem kommunen og Verdo, at det senest i 2026 er afklaret, om det nuværende værk forbliver på pieren. Derefter kan vi beslutte, hvordan udviklingen af nordhavnen, som forventes at ske fra 2028, skal gribes an.

Trafikken i området

Der forventes ca. 3.500 nye boliger over de næste 30-50 år i Flodbyen. Derfor arbejder vi på at bygge en ny bro over Randers Fjord (Klimabroen), som skal aflaste Randersbro med ca. halvdelen af den trafikmængde, som forventes i 2030. Klimabroen er desuden en del af den samlede klimatilpasning af Randers midtby samt en forudsætning for den fremtidige byudvikling på pieren. Når Klimabroen er bygget, kan den eksisterende trafik på Havnegade neddrosles væsentligt, så den nuværende barriere mellem byen og vandet mindskes for gående og cyklende (fra 4 spor til 2 spor). Der er i vores overordnede trafikplanlægning taget højde for en forventet stigning i trafiktallene, som bl.a. vil komme fra de nye delområder i Flodbyen og byens øvrige byudviklingsområder.

Klimabroen som aflastning af Randersbro opstod i forbindelse med udarbejdelse af ”Forundersøgelsen af Byen til Vandet” i 2015, herunder en undersøgelse af, om Havnegade kunne lukkes helt for trafik for at skabe en direkte forbindelse mellem byen og vandet. Der er efterfølgende lavet flere undersøgelser sammen med eksterne rådgivere, og kommunens trafikmodel er løbende justeret med nye data for trafikken i Randers, den forventede befolkningsudvikling i kommunen og nye byudviklingsprojekter.

En analyse af trafikken på Havnegade har vist, at det ikke er muligt at lukke vejen helt for trafik, da det vil skabe en for stor belastning på de øvrige veje omkring midtbyen. Nogle af de tal, som af og til dukker op i den offentlige debat, er fra 2015-16, og er netop baseret på et trafikscenarie, hvor Havnegade skulle lukkes helt af for trafik. Det giver nogle helt andre trafiktal på de omkringliggende veje end det scenarie, som vi nu arbejder ud fra, hvor Havnegade er åben for trafik med 1 spor i hver retning. Derudover er begrundelsen for, at der er flere tal i spil også, at der siden 2015-16 er kommet flere byudviklingsområder til i byen, som vil generere en hel del mere trafik oven i de almindelige stigninger i trafikken på vejnettet generelt.

For at skabe en ny forbindelse til vandet flyttes Havnegadekrydset for at give mulighed for en adskillelse mellem de gående trafikanter og busser til Busterminalen. Herved forventes det, at nogle af de eksisterende, offentlige (betalings)parkeringspladser ved Trangstræde og på Bolværksgrunden forsvinder. De nedlagte p-pladser erstattes dog af nye p-pladser på Brotoften og i et p-hus på Bolværksgrunden. Derudover henvises til det eksisterende p-hus i Fischersgade, som har mange ledige pladser.

Ja, byrådet har besluttet, at Busterminalen ikke skal flyttes, og den bliver liggende på den nuværende placering. Med ændringen af Havnegadekrydset kommer en ny, dedikeret vejadgang for busserne fra syd, og det forventes, at den nuværende udformning opgraderes til en mere moderne terminal.

Klimabroen og klimatilpasning

Byrådet har i 2020 besluttet, at Klimabroen mod syd skal kobles sammen med den kommende vej til det nye havneområde (Havnevejen), som vil krydse Grenåvej i et signalreguleret kryds ved Clausholmvej. Klimabroen sluttes mod nord til Toldbodgade og ender i Udbyhøjvej. Byrådet har besluttet, at Klimabroen ikke skal forlænges herfra. I infrastrukturplanen peges på en forlængelse af Ringboulevarden til Dronningborg Boulevard for at sikre en god og fremtidssikret trafikafvikling på Udbyhøjvej.

Sammen med Randers Havn er vi ved at undersøge fordele og ulemper ved hhv. en klapbro og en fast bro uden klap. I vurderingerne indgår bl.a. havnevirksomhedernes behov for skibsanløb i fremtiden, Verdos drift og behovet for en smidig trafikal løsning.

Klimabroen finansieres særskilt fra resten af Flodbyen og som udgangspunkt af Randers Kommune men med mulighed for medfinansiering fra staten. Randers Kommune har igangsat en opsparing til etablering af Klimabroen, og broen skal således ikke finansieres af indtægter fra salg af jord/byggeretter i Flodbyen. Klimabroen forventes etableret i 2030.

Der er flere klimaprojekter på bedding i de første etaper af Flodbyen, som forventes etableret de kommende 4-5 år: Vandmiljø Randers etablerer et bassin i bunden af Østervold som første del af det store projekt i midtbyen, hvor regnvand skal opsamles og transporteres på terræn og ledes ud i det nordlige havnebassin. Derudover arbejder kommunen videre på undersøgelser forud for etablering af digerne på Justesens Plæne og Brotoften samt på klimatilpasningen omkring Bolværket. På Brotoften kommer nogle af de første boliger, der opføres i Flodbyen, til at ligge på diget med udsigt ind over byen og ud over engene og Gudenåen.

Klimabroen placeres på en dæmning over det nordlige havnebassin, som i dagligdagen vil være åben med en mindre sluse. Hvis der kommer en stormflod og/eller et større regnskyl, så lukkes slusen af. På den måde kan dæmningen sammen med diger langs sydsiden af pieren beskytte midtbyen mod oversvømmelser fra fjorden. Samtidig kan al regnvand, som i fremtiden vil komme til at løbe i kanaler på terræn i midtbyen, samles op i Østervold og ledes ud i havnebassinet, som bliver til et stort forsinkelsesbassin. På den måde kan vi håndtere oversvømmelser og vand fra flere fronter på samme tid og samtidig beskytte bebyggelserne mod vandmasser i fremtiden. Dæmningen, digerne langs pierens sydside og opsamlingen af regnvand i Østervold begrønnes og bliver en del af det samlede naturforløb, som forlænges fra engene i Vorup til fjorden, og der kommer meget mere natur i midtbyen. 

Økonomi

Udviklingen af Flodbyen Randers skal balancere økonomisk. Udgifterne til byggemodning, natur, byrum, veje, stier m.m. over den samlede projektperiode modsvares af indtægter fra salg af byggeretter på arealerne. Der er lavet grundige økonomiske analyser, som dokumenterer, at projektet kan realiseres inden for disse forudsætninger.

Nej. Det er en forudsætning for projektet, at udgifterne til byudviklingen kan dækkes af salget af byggeretter i området. Udviklingen af den nye bydel skal derfor ikke belaste kommunens øvrige aktiviteter økonomisk. Samtidig er det en forventning, at udviklingen af et nyt attraktivt byområde vil trække nye borgere til byen, som kan medvirke til at finansiere kommunens velfærdstilbud og øvrige aktiviteter.