OBS! Lukket for tilmeldinger
Randers Kommunes landdistriktsudvalg inviterer til årets landdistriktskonference. Konferencen bliver i år afholdt d. 8. oktober fra kl. 10.30-14.30 i hallen i Spentrup.
Til årets konference kan du glæde dig til talks på scenen, hvor formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard vil styre snakken med bl.a. Stanley Schmücker fra Hav&Fjord, der har stor succes med at få folk på vandet ved Udbyhøj; Ghita Tougaard fra Ålum og Omegns Beboerforening, hvor der arbejdes med spændende udviklingsplaner og så deltagere fra Randers Kommunes forvaltning.
Et centralt omdrejningspunkt for konferencen er, at der skal laves en ny landdistriktspolitik. Og her vil vi MEGET gerne have jeres input og hjælp med at kvalificere den! Derfor vil hver talk blive afløst af en lille workshop ved bordene, hvor deltagerne får mulighed for at komme med deres inputs til, hvad der især er vigtigt at have fokus på.
De tre overordnede temaer, der vil blive præsenteret og diskuteret vil være Erhverv og Turisme, Bosætning og til sidst Levedygtig Udvikling i Landsbyer og Lokalsamfund. Der vil undervejs være mulighed for at stille spørgsmål, ligesom der ved bordene vil være facilitatorer ved bordene.
Ud over spændende talks og diskussioner om landdistriktsudvikling, så sørger vi selvfølgelig også for noget lækker forplejning undervejs.
Du kan nu tilmelde dig via formularen herunder, og så får du mere info om konferencen i dagene op til.
Som vanen byder sig, så vil udvalget igen i år kåre dem, som har gjort noget helt særligt for landdistriktet og/eller deres lokalområde. Årets Ildsjæl 2022 modtager 10.000 kr., mens Årets Initiativ 2022 modtager 25.000 kr.
Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive til sbc@randers.dk eller ring på mobil 2168 6035