Hent inspiration

Skal det være attraktivt at bo og leve i Randers Kommunes landsbyer, kan lokale initiativer skabe positiv udvikling, som borgerne føler ejerskab for. Få inspiration her.

Gentænk Landsbyen er et projekt for de landsbyer og landdistrikter, der har visioner for livet på landet, de mennesker der allerede har posen fuld af idéer og dem, der blot skal have inspiration for at komme i gang.

Gentænk Landsbyen er et projekt for de landsbyer og landdistrikter, der har visioner for livet på landet, de mennesker der allerede har posen fuld af idéer og dem, der blot skal have inspiration for at komme i gang.

I Gentænk Landsbyen sætter vi temaerne Fællesskab og Stedets betydning under lup for at finde det unikke og attraktive, og vi benytter aktivt landsbyens stærke sider som kulturbærer af involvering, frivillighed og medejerskab. I 2017 viser Gentænk Landsbyen så konkrete bud på bæredygtige strategier og gentænkte landsbyer.

Gentænk Landsbyen gennemføres i forbindelse med, at Aarhus er europæisk kulturhovedstad i 2017. Formålet er at bidrage til, at vi fremover ikke tænker land eller by, men land og by – som to sider af det samme samfund, og at vi får blik for landsbylivets muligheder.

I kan her læse mere om:

  • Baggrunden for projektet 
  • Fællesskab og Stedets Betydning 
  • Netværk er vejen frem 
  • Aktuelle aktiviteter 
  • Kontakt 
  • Baggrunden for projektet

Hvordan kan en landsby på vestkysten eller i Midtjylland inspirere en landsby på Cypern eller i de norske fjelde? Hvordan kan landsbyer fungere som kulturelt forbillede i Danmark og i Europa? Fælles for projekter og aktiviteter i Gentænk Landsbyen er, at de på hver sin måde kan være med til at belyse konkrete landsby-kulturer, udvikle bæredygtige landsbysamfund og sikre landsbyerne som en del af samfundsstrukturen i Danmark og i Europa.

Med Gentænk Landsbyen skal landsbyboere på tværs af Midtjylland og senere Norden og Europa lære af hinanden – og gentænke landsbylivet sammen. På www.facebook.com/rethinkthevillage kan du fx se, hvilke aktiviteter der er i gang, få inspiration, efterspørge erfaringer fra andre landsbyer eller som landsbyer "finde hinanden". En særlig platform for landsbyer og landdistrikter er under udvikling.

Landsbyboere tilhører efterhånden et mindretal i Europa. I Danmark bor kun ca. 13 pct. i landområder, men en undersøgelse viser, at hver syvende dansker helst ville bo på landet, hvis de kunne vælge frit uden hensyn til job og familie.

Hvordan fremtidens landsby vil udvikle sig, har forskerne få bud på, men det står klart, at udviklingen kommer fra græsrødderne, som lokalt tager ansvar og sætter ting i gang.

Fællesskab og stedets betydning

I marts 2012 nedsatte ministeren for By, Bolig og Landdistrikter en visionsgruppe, sammensat af medlemmer, der bor på landet og i deres virke har afsæt i landområderne.1 Publikationen "Noget tyder på … Vision for landdistrikter 2030" er gruppens bud på, hvordan landdistrikterne ser ud i 2030, hvad de skal tilbyde, og hvordan land og by kan hænge sammen. Deres vision består af fire dele:

  • Fællesskab: Færre, men stærkere og mere bæredygtige landsbyer 
  • Digitalisering: Digital udvikling, der udvisker fysiske afstande 
  • Land & By: Fornyet respekt og gensidig afhængighed mellem land og by 
  • Stedets betydning: Stedets ressourcer vil give fornyet udvikling i landdistrikterne

Gentænk Landsbyen sætter to temaer under lup: Fællesskab og Stedets betydning. I skal selv få ideerne til de konkrete aktiviteter, mens kommuner og de lokale fællesråd/landsbyråd, der er etableret mellem landsbyer inden for samme kommune, skal være med til at hjælpe, inspirere og understøtte processerne og landsbyboernes forslag. Projekterne skal have fokus på livet i landsbyerne og de attraktive levevilkår, der kan bidrage til stærk sammenhængskraft i landsbyen og mellem land og by.

Netværk er vejen frem

Svarene på, hvordan vi gentænker landsbyen, finder vi i landsbyerne og i dialogen mellem landsbyerne og dem, der kan understøtte landsbyboernes forslag og behov. I Gentænk Landsbyen definerer landsbyen, hvad der er relevant at beskæftige sig med, og derfor er dialogen vigtig - flere mennesker får flere ideer, og de gode idéer behøver man ikke altid at få selv – man kan også netværke sig frem til dem!

Spørgsmålene her kan sætte jer i gang:

Om fællesskab

  • Hvordan kan jeres lokale ansvar og fællesskab udvikle landdistrikterne? 
  • Hvilke kendte succeshistorier, tiltag og initiativer kan overføres til andre steder? 
  • Hvilke tiltag om lokalt selvstyre og ansvar kunne man tage initiativ til?
  • Hvad skal der til for at tænke nyt?

Om stedets betydning

  • Hvordan kan fx den lokale natur, kulturhistorie, stærke lokale virksomheder, landbruget, en særlig fælles landsbykultur give fornyet udvikling og værdi? Tænk her fx på position i lokalområdet, tilflytning og turisme. 
  • Hvordan kan I bruge landsbyens kulturhistorie og natur i tiltag og projekter? 
  • Hvilke initiativer kan på samme måde som "Bonderøven" med Frank Erichsen og "På ø-eventyr med Anne og Anders" være med til at brande livet på landet/i den enkelte landsby? 
  • Hvilke tiltag, hvor små landsbyer tæt ved hinanden går sammen om et initiativ eller en aktivitet, kunne I tænke jer at skabe?

Randers Kommune vil gerne gøre det nemmere at finde relevante oplysninger om kommunens byer, landsbyer og landdistrikter. Derfor er der lavet et resursekort, som løbende opdateres med nye data og oplysninger.

Der er stadig mange oplysninger, data og henvisninger der skal tilføjes kortet, men det er en lang proces, at få indsamlet og kvalificeret det hele. Derfor opdateres kortet løbende, og må ikke opfattes som statisk.

Har du idéer til oplysninger du kunne tænke dig blev tilgængeligt i kortet, kan du kontakte sende en mail til landdistriktsservice@randers.dk.

Kortet indeholder allerede mange oplysninger om vores byer, landsbyer og landdistrikter, og kan give et overblik over hvordan det står til de forskellige steder. Er der befolkningstilvækst? er der offentlig service? En butik? Hvor mange virksomheder og arbejdspladser er der?

Ønsket er at kortet kommer til at fungere som et værkstøj hvor borgere og landsbyer kan søge inspiration om gennemførte og igangværende projekter i de forskellige landsbyer og søge kontaktoplysninger på hinanden. Det vil også være et redskab for den kommunale administration for at få overblik og skabe helhed over landdistriktet i Randers kommune.

På sigt kan kortet også blive et udstillingsvindue for kommunens landsbyer, hvorved det får et bosætningsformål. Der kan laves små videoklip med borgere der fortæller om byen, ligesom links til byernes hjemmesider, giver landsbyerne mulighed for selv at fortælle mere om hvorfor de er attraktive.

Du finder kortet her.

Her finder du en vejledning til kortet.

Total afstresning? Så kom til Udbyhøj og bo i vores B&B som ligger et stenkast fra vandet. Dejlige naturoplevelser, uanset om du kommer i bil, på cykel eller på vandretur. Hel lejlighed helt for dig selv med egen indgang og terrasse. Velkommen.

Bodil Cramer tager imod i døren i det, der engang var Udbyhøj Kro. Igennem de sidste seks år har hun og ægtefællen Søren omdannet den gamle kro, nu Udbyhøjbo, til fire fine, funktionelle lejligheder. Førstesalen er beboelse for parret selv, og gennem de sidste fire år er gradvist skabt tre lejligheder i underetagen til bed and breakfast, som ikke lader meget tilbage at ønske: Alle har eget køkken og bad og terrasser med udsigt til havn og fjord.

"Vi har haft en forrygende sæson i år. Lejlighederne har været godt booket fra maj til midt i oktober - med gæster så langt væk fra som Australien, Østrig og Holland. Det har været en stor opgave at nå at gøre klar mellem bookningerne, da der ofte har været ud- og indtjekninger samme dag, men også rigtigt hyggeligt at møde så mange tilfredse gæster," fortæller Bodil Cramer.

Ferielejligheder

Selvom der skulle og stadig skal gøres en del ved den gamle kro, har ægteparret Cramer ikke et øjeblik fortrudt, at de i 2011 sagde farvel til villa og ligusterhæk i Romalt og flyttede til Udbyhøj. End ikke vintermørke, regn og rusk kan slå skår i glæden, når man har første parket til fjord, hav og lystbådehavn.

Udbyhøjbo er underlagt nogle regler som Airbnb og Bed and Breakfast. Det betyder blandt andet, at man ikke må kalde lejlighederne for ferielejligheder. Det kommer derfor kommer ofte bag på gæsterne, at de ikke skal dele faciliteter med nogen, men har en komplet lejlighed med eget køkken, bad og terrasse til rådighed. Den største lejlighed er på 120 kvadratmeter, mens de to mindste er på ca. 50, fortæller Bodil Cramer.

Giv tid

Da både Bodil som Søren er på arbejdsmarkedet - hun som vægtkonsulent hos Sense og han som it-mand hos ProInfo - er det ikke altid, de har været hjemme til at tage imod gæsterne:

"Jeg kan se af de evalueringer, som gæsterne giver os efter opholdet, at folk helst vil hilse på og ikke bare finde nøglen under måtten, når de ankommer. De sætter pris på den personlige modtagelse, så det prøver vi på at leve op til i den udstrækning, at det kan forenes med vores arbejde," slutter Bodil Cramer.

Hun tilføjer, at bed and breakfast gæsterne i Udbyhøj spænder vidt: Fra et ældre ægtepar som flyttede ind et halvt års tid, fordi deres hus var brændt over håndværkere fra Polen, som boede der et par måneder til vennepar, familier med børn eller pensionister, som er på oplevelsesrejse rundt i landet.

Vi har ikke altid kunnet… Før I tiden kørte vi konceptet ”sådan har det altid været, og sådan skal det blive ved med at være”. Med den holdning var det svært at ændre på det mindste, komme med nye ideer osv. VI havde en dårlig økonomi, hvilket begrænsede mulighederne utroligt, hvis vi skulle have lavet bare det mindste. Folk blev frustrerede og gik ud af bestyrelsen, fordi de ikke kunne komme igennem med deres ønsker...

Af bestyrelsen for Øster Velling Forsamlingshus

Dengang var det ikke frivilligt at sidde i bestyrelsen. Folk blev udpeget…

Forandringen starter, da vi beslutter kun at have frivillige i bestyrelsen. Ingen bliver tvangsvalgt.

I 2008 får vi sat ord på, hvad det egentlig er, vi vil med forsamlingshuset og vores by. Vores projekt ”Magneter i Øster Velling”. Projektet giver retningslinjerne for, hvad der arbejdes efter. Det giver ro, da vi alle ved, hvor vi skal hen.

Respekt

Et godt samarbejde i bestyrelsen er førsteprioritet. Det nytter ikke, at man ikke kan tale om tingene, danner kliker og kører folk ud på et sidespor. Der skal være plads til, at man ”brænder en sikring” - og kan komme videre derefter uden at der er dårlig stemning. Ordet RESPEKT er essentielt. Respekt for at ikke alle kan yde lige meget, og at man ikke kan vide alt om alting.

En bestyrelsen, der fungerer, udstråler udadtil en begejstring, som smitter af på alle, man kommer i kontakt med.

Samarbejde giver begejstring og ro

Med et godt samarbejde i bestyrelse skabes ro og dermed rammen for at kunne starte større projekter. Når man kører store projekter, er det vigtigt at have struktur og en detaljeret arbejdsplan. Man skal være 100% forberedt til møder med fondene, banken og andre samarbejdspartnere. Det kræver mange timers arbejde af de ansvarlige i bestyrelsen, og er man ikke villig til at give disse timer, skal man ikke kaste sig ud i det.

Vi har altid kunnet søge kommunen til renovering osv., men vi har altid skullet yde krone for krone, hvilket - når man ikke har mange penge - sætter store begrænsninger. Vores to store projekter ”Landsbyen i naturen” og ”Den Globale IT-Landsby” har vi kun turdet gå i gang med, fordi vi har haft begejstring og ro.

God sparring med koordinatorer

Og så har vi formået at få en rigtig god sparring med medarbejdere hos Randers Kommune.  Landdistriktskoordinator Line Marie Sørensen, Mette Riisager hos LAG Randers-Favrskov og flere andre. Vi tror på, at sparringen har været så givende, fordi vores sparringspartnere har fornemmet, at vi havde troen på os selv og var velforberedte på opgaverne.

Succeskriteriet er hygge

Vi kommunikerer meget med Øster Velling og omegn via Facebook, hjemmeside og nyhedsbreve. Vi fortæller om alt, hvad vi laver, og vi gør alt for at få begejstringen til at brede sig.

Vi forsøger at lave så mange arrangementer som muligt. Her har vi ændret succeskriteriet fra ”hvor mange der deltager” til ”hvor meget folk hygger sig”. Det betyder blandt andet, at vi ikke aflyser pga. deltagerantal. Det drejer sig i det hele taget meget om, hvilken tankegang man har. ”Positiv” skal være dit primære ord.

… og en god bankforbindelse

Den største udfordring i lokalsamfundene/forsamlingshusene er økonomi. Oftest kører man kun med små overskud, så skal der ske noget ekstraordinært - såsom at få nyt tag eller lignende - er man nødt til at skulle søge penge i fonde.

I Øster Velling har vi været heldige at have en fantastisk bankforbindelse, som troede på vores projekt og gav os en kassekredit, som kunne lægge pengene ud, indtil projektet er færdigt og pengene kommet ind fra fonden. Men ikke alle er så heldige.

Set i bakspejlet vil den eneste ting, vi ville ændre ved vores projekt være, at vi skulle søge lokalsamfundet om økonomisk støtte fremfor at have en kassekredit. Det allerbedste ville dog være, hvis kommunen kunne gå ind og mellemfinansiere, så renteudgiften, der er betragtelig ved store lånebeløb, kan undgås.

Øster Vellings hjemmeside

Øster Vellings facebookside

Søg inspiration i andre landsbyers udviklingsplaner