Din side: Er du under 18 år, og har du brug for hjælp?

Er der noget i din hverdag, som gør, at du har det dårligt? Er du ked af det eller bange meget af tiden? Du har ret til hjælp.

Siden er for dig, der har brug for hjælp – men måske ikke kender voksne, der kan hjælpe dig. Der findes nemlig nogle voksne i din kommune, som arbejder med at hjælpe børn og unge, der har det svært. Kommunerne er de 98 områder, som Danmark er delt op i. Du bor også i én.

Til møde med kommunen: Hvorfor? 

Kontakt

Familie- og rådgivningscenter
Odinsgade 12
8900 Randers C
Telefon: 8915 4670 

Du kan ringe til Familie- og Rådgivningscenteret, hvis du har brug for hjælp. Så skal medarbejderne nok sørge for, at du bliver sendt det rigtige sted hen for at få hjælp.

Åbningstider

Mandag: kl. 8.30 - 17.00
Tirsdag:  kl. 8.30 - 15.00
Onsdag:  kl. 8.30 - 15.00
Torsdag:  kl. 8.30 - 15.00
Fredag:   kl. 8.30 - 13.00

Uden for åbningstid

Hvis du har brug for hjælp udenfor åbningstiderne, kan du ringe til Børnetelefonen på tlf. 116111 

Når du er til samtale med rådgiveren 

Rådgiveren skal vide, hvordan du har det

Rådgiveren finder ud af, hvordan du har det

Sådan kan hjælpen være 

Det som sker bagefter

Spørgsmål og svar

I Randers Kommune er vi medarbejdere, der arbejder med at hjælpe børn og unge, der har det svært. I Danmark er det sådan, at det kun er dem, der arbejder i lige præcis i den kommune, hvor du bor, der kan og må hjælpe dig. Derfor er det vigtigt, at du taler med dem, der sidder i din kommune.

Hvis din familie, de voksne i skolen eller andre voksne, du kender, ikke kan eller vil hjælpe dig, er vi nogle voksne i din kommune, som arbejder med at finde ud af, hvad du har brug for.

Om det så er fordi du føler dig utryg derhjemme, oplever vold eller de voksende i dit hjem drikker for meget alkohol, så er vi her i kommunen for at hjælpe dig til en bedre hverdag.

Det er vores arbejde at finde ud af, om du og din familie har brug for hjælp og støtte, for at du får det bedre. Alle familier er forskellige, og derfor kan hjælpen også være meget forskellig. Måske skal du og din familie have noget hjælp til at klare hverdagen. Det kan være en kontaktperson, som hjælper dig eller jer med det. Det kan også være, at du har brug for at tale med en psykolog, hvis du ikke har det godt.

Der findes en lov om børn og unge i Danmark. Den hedder Barnets Lov. I den står der, at de voksne fra kommunen SKAL undersøge, om de kan hjælpe dig, hvis du beder om det, eller hvis nogen er bekymrede for, hvordan du har det. Du har altså ret til hjælp, hvis du har brug for det. Du har ret til at blive hørt. Det betyder ikke, at du altid kan bestemme – men din mening skal tælle med.

Når du ringer, skriver eller besøger os i Randers Kommune, behøver du ikke fortælle, hvad du hedder, eller hvor du bor, hvis du ikke har lyst. Men hvis vi mener, at du har det så svært, at du har brug for hjælp lige nu, eller hvis du er i fare, kan det være nødvendigt, at du fortæller, hvem du er, for at vi kan hjælpe dig. Og her kan det godt være, at vi også bliver nødt til at informere dine forældre.

Når du kontakter os, vil det for det meste være en børne- og ungerådgiver, du taler med – en person, der giver råd og ved en masse om, hvordan man løser problemer som dine. De arbejder med at skaffe hjælp til børn eller familier, der ikke har det godt.

Vi har åbent på nogle tidspunkter og lukket på andre tidspunkter. Hvis du har så meget brug for hjælp, at det ikke kan vente til vi har åbent, fx hvis du bliver slået, skal du ringe 114. Så bliver telefonen taget af en fra politiet, som vil hjælpe dig. Og husk, hvis du er i fare eller har tanker om at gøre skade på dig selv, skal du altid ringe til Alarmcentralen på 112.

Hvis du har talt eller skrevet med en børne- og ungerådgiver hos os, vil han/hun prøve at finde ud af, om du har brug for hjælp fra kommunen. Måske fortæller rådgiveren dig, at vi vil undersøge, hvordan du får den bedste hjælp. Det betyder, han/hun ringer til dig igen, så I sammen kan aftale, hvad der skal ske.

Andre som, kan hjælpe dig 

BørnetelefonenHer kan du ringe eller chatte med en voksen og snakke om problemer i hjemmet, ensomhed, mobning eller andre svære ting. Målet er at hjælpe dig og få den rådgivning, du har brug for.

BørneportalenPå denne portal kan du se videoer, læse artikler eller finde sjove og lærerige spil som fortæller dig om dine rettigheder.

Red BarnetEr et sted som hjælper og beskytter dig og mange andre børn rundt om i verden imod farlige og svære situationer. De hjælper børn, der er syge, sultne eller har mistet deres familie.

Børns VilkårDe er med til at sikre, at du har det godt både derhjemme og i skolen. De hjælper dig i at blive hørt og set, uanset hvilken svær situation du sidder i.

De Anbragtes VilkårHer kan du få hjælp og rådgivning i forhold til, når du ikke bor sammen med din familie.

SexlinienHer kan du få rådgivning, information og hjælp til de bekymringer, du har, omkring seksualitet og sex.

Livslinien: Du kan ringe eller skrive til Livslinien, hvis du føler dig ensom eller har tanker om at gøre skade på dig selv.

 Liste over svære ord

  1. Kommunen: Danmark er delt op i 98 områder, man kalder kommuner. I hver kommune er der medarbejdere, der arbejder med, at tingene fungerer. Medarbejdere fra kommunen står blandt andet for skoler, veje og affald, men også for at hjælpe børn og unge, der ikke har det godt. Denne her side handler om Randers Kommune.
  2. Børne- og ungerådgiver: De arbejder i kommunen, og deres opgave er at skaffe hjælp til børn eller familier, der ikke har det godt. De hedder børne- og ungerådgivere. Nogle gange kaldes de også for socialrådgivere, rådgivere eller sagsbehandlere.
  3. Bisidder: Når du er til møde med kommunen, har du altid ret til at have en person, der kan hjælpe og støtte dig til møderne. En bisidder skal være over 15 år, og det er dig, der bestemmer, om du vil have en bisidder. Det kan være fx en lærer eller et familiemedlem. Du kan også få en professionel bisidder, fx gennem BørneTelefonen.
  4. Rettighed: Som barn og ung har du rettigheder, hvis du har en sag i kommunen. Du har fx ret til at blive spurgt, hvad du selv synes. Det er også en rettighed at have en bisidder med til møderne. Du har også ret til at se din egen sag. Det kalder man retten til aktindsigt. Du kan se mere om dine rettigheder i videoerne her eller hos BørneTelefonen.
  5. Inddragelse: At blive inddraget betyder, at du skal spørges – og at din mening skal tælle med. Det kaldes også, at du har ret til at blive hørt. Det betyder ikke, at du som barn eller ung altid selv kan bestemme, men at der altid skal lyttes til dig.
  6. Underretning: En underretning er, når nogen har skrevet eller ringet til kommunen for at fortælle, at de er bekymrede for, hvordan du har det.
  7. Parter: De mennesker, en sag handler om, kaldes for parter. Parterne i en sag er næsten altid barnet eller den unge og de voksne derhjemme.
  8. Screening, afdækning og børnefaglig undersøgelse: Rådgivning foregår i flere trin. Det starter med en screening, hvor børne- og ungerådgiveren ser på de informationer, som findes i sagen, og måske taler med dig og dine forældre. Her prøver rådgiveren at finde ud af, om der er noget, der skal undersøges nærmere. Hvis der er det, laver rådgiveren en afdækning. Så holder rådgiveren måske et netværksmøde med nogle af de voksne, der kender dig og forældrene. Hvis der er brug for at undersøge mere om, hvordan du har det, kaldes det en børnefaglig undersøgelse. Så bruger rådgiveren mere tid på at tale med de voksne, der kender dig.
  9. Netværksmøde: På et netværksmøde mødes børne- og ungerådgiveren med nogle af de voksne, der kender dig.
  10. Indsats: er et fælles ord for den hjælp, en kommune kan beslutte at give til dig eller din familie. En indsats kan fx være timer med en psykolog eller en kontaktperson. Det kommer an på, hvad børne- og ungerådgiveren vurderer er den bedste hjælp.
  11. Afgørelse: Nogle af de beslutninger, som rådgiveren tager om, hvordan du skal hjælpes, kaldes for “afgørelser”. Det er fx en “afgørelse”, hvis du skal have en kontaktperson. Afgørelser kan man klage over. Børne- og ungerådgiveren kan altid svare på, om noget er en afgørelse.
  12. Barnets plan/ungeplan: Når børne- og ungerådgiveren har fundet ud af, hvilken hjælp du skal have, lægger rådgiveren en plan med tydelige mål for, hvad der skal blive bedre – og hvordan det skal ske.
  13. Opfølgning på indsats: Når børne- og ungerådgiveren har fundet ud af, hvilken hjælp du skal have, skal rådgiveren flere gange tjekke, hvordan det går med dig og den plan, I sammen har lagt. Her skal rådgiveren lytte til dine ønsker og behov.