Pasning i ferier

I ferieperioderne, hvor der ikke er så mange børn til stede i skolefritidsordningerne, holder ikke alle SFO'er åbent.

Hvis dit barn har behov for et SFO-tilbud i ferien, skal det muligvis afleveres til en anden SFO end den vante i den pågældende ferie.

Hvilke SFO'er, der holder ferielukket, og hvilken SFO man i stedet skal bruge, vil blive meddelt løbende via opslag i dit barns normale SFO.

Der afleveres til ferieinstitutioner i SFO i sommerferien (bortset fra den første skolefri uge, typisk uge 27, og bortset fra ugen op til skolestart, typisk uge 32). I disse uger foregår pasning i egen SFO.

Der holdes lukket i SFO i uge 29 og 30.

Der tilbydes desuden et SFO-tilbud i ferieinstitutioner i uge 7 (vinterferien) samt uge 42 (efterårsferien).

Er du i tvivl om noget i forhold til ferieinstitutionerne, kan du også altid få mere at vide ved at henvende dig til personalet i dit barns SFO.