Kronjydevej 40, Støvring, 8930 Randers NØ – Ansøgning om nedrivning

Ansøgning om nedrivningstilladelse af bevaringsværdig bebyggelse

Ejendommen ligger i landsbyen Støvring ud til hvor Kronjydevej og og Lindbjergvej deler sig i to.

Den er synlig fra den offentlige vej. Ejendommen består af fire længer og fremstår overvejende i mursten med en mindre del bindingsværk mod gårdsplads.

Ejer ønsker at nedrive de tre registrerede bevaringsværdige udlænger.

Udlængerne har en bevaringsværdi på 4 på en skala der går fra 1-9, hvor 1 er bygninger med højest bevaringssværdi. Bygninger der er registreret med en bevaringsværdi mellem 1-4 er optaget i Randers Kommuneplan. Det betyder at de ikke må nedrives uden en offentlig bekendtgørelse i henhold til Bygningsfredningslovens §18.

Der er ikke en bevarende lokalplan for ejendommen, som sikrer bebyggelsen mod nedrivning.

Offentligheden kan komme med bemærkninger til den ønskede nedrivning i den offentlige bekendtgørelsesperiode. Nedrivningsansøgning vedr. ovennævnte bygning offentliggøres hermed i henhold til Bygningsfredningsloven §18 med en indsigelsesfrist på 4 uger, gældende fra mandag den 22. april 2024 til og med mandag den 20. maj 2024.

Hvis De har bemærkninger, kan De sende dem skriftligt til plan@randers.dk senest mandag den 20. maj 2024.