Dalbyover Kalkgrav

Dalbyover Kalkgrav er en mindre råstofgrav lige syd for landsbyen Dalbyover mellem Randers og Hadsund.

Kalkgraven ejes af Østjysk Kalkleje.
Der er brudt kalk på dette sted siden 1928 - først med håndkraft, men nu ved hjælp af maskiner. Kalkgraven dækker et område på ca. 3 Hektar. Kalken anvendes udelukkende til jordforbedringer i landbruget.

Området

Området omkring Dalbyover og ned mod de flade strandenge ved Sødring er stærkt kuperet og jordbundsforholdene meget forskelligartede. Her findes alle typer jordbund lige fra sandjord over humusjord til lerjord. Vældige kræfter har i istiderne skubbet jorden rundt og har sammen med de underliggende salthorste presset undergrundens kalk op til jordoverfladen. Flere steder dækkes kalken kun af et tyndt jordlag.

Kalkens historie i Dalbyover

Denne kalk udnyttes nu i Dalbyover. Ved første øjekast er kalken blot en hvid ensformig masse, men tager man sig tid til at studere den nærmere, vil man opdage, at den vrimler med liv. Ganske vist ikke levende liv, men fossile spor fra det liv der blev levet på bunden af et forhistorisk hav for mere end 60 mio. år siden. Dengang var den kalk, der ligger her nu, et sediment på bunden af et hav i det område hvor det nordlige Italien ligger i dag. Gennem mio. af år aflejredes døde alger med skeletter af kalk på bundes af havet og laget blev med tiden presset godt sammen. Da det store kontinent som havet her var en del af brød fra hinanden p.g.a. bevægelser i de underliggende kontinentalplader, flyttede denne undergrund sig med tiden nordpå og endte som det vi i dag kender som Danmark. Istiderne der kom og gik, aflejrede materiale ovenpå kalken og flyttede senere rundt på disse aflejringer.

Mange af de dyr der levede i det forhistoriske hav er for længst borte og vi vil aldrig komme til at kende til deres liv eller udseende. Dog findes der en række dyr, der er bevaret for eftertiden som fossiler. Nogle af dem kan du finde i Dalbyover Kalkgrav. Det er især en bestemt type søpindsvin, du finder her. Og faktisk i rigelige mængder. Når du først har fundet et, går det nemt at finde flere, - og før du får set dig om, er der gået langt tid med at lege fossiljæger. Man kan ikke undgå at blive betaget af at stå med et fuldstændig identisk aftryk af et dyr der levede for 65 mio. år siden.

Adgangsforhold og -regler for færdsel i Dalbyover Kalkgrav

Dalbyover Kalkgrav ligger lige op ad kommunevejen Stadionvej og er meget synlig i landskabet. Den ligger i et område der er relativt fladt. I de områder hvor der ikke brydes kalk længere, er de ellers lodrette skrænter rettet af, så de skråner let ned mod bunden, og der er her flere steder dækkende vegetation på skrænterne. Kalken er derfor ikke synlig i de efterbehandlede områder. Der hvor der udvindes kalk er skrænterne lodrette. Der ligger i bunden af graven store bunker afgravet materiale.

Adgangsforhold

Der er rigtig gode adgangsforhold til kalkgraven. Der går en vej direkte ned i graven, som må benyttes til fods. Området er ikke egnet for kørestolsbrugere og dårligt gående, da adgangsvejen er ujævn og relativt stejl. Der kan parkeres på P-pladsen lige ovenfor kalkgraven. Her forefindes info-tavle, der fortæller om graven, samt en folderkasse. Der er på lokaliteten opstillet bord/bænk-sæt på området øst for P-pladsen.

Hunde må ikke medbringes i graven. Gå ikke ind under de stejle skrænter, kravl og grav ikke i disse, da materiale længere oppe kan rive sig løs og falde ned. Det er ikke tilladt at færdes langs den øverste kant af graven. Færdsel på bunkerne i bunden af graven bør ske med forsigtighed, da materialet nemt skrider. Saml kun fossiler til eget brug og husk at tage dine redskaber med, da de ellers kan ødelægge maskinerne der knuser kalken. Færdsel med motorkøretøjer i graven er ikke tilladt. Børn må kun færdes i graven i følgeskab med voksne.

Hvis I er en gruppe, skal I have tilladelse fra ejeren af Østjysk Kalkleje.

Hvornår?

Du må besøge kalkgraven alle ugens dage hele året rundt, men vær opmærksom på at al færdsel i området sker på eget ansvar. Nogle dage arbejdes der i graven, det er også på disse tidspunkter tilladt at færdes her, men hold afstand til de arbejdende maskiner og følg evt. anvisninger fra entreprenørerne.

Det er Randers Kommune der har opsat og står for vedligeholdelse af skilte o.a. på området, samt slår græsarealerne. Hvis du lægger mærke til noget der ikke er i orden er du velkommen til at ringe til kommunen.

Naturen og mulighederne for gode naturoplevelser ligger derude og venter. Klik her og se andre muligheder for vandreture og naturoplevelser i Randers Kommune

  • Tag tøj, fodtøj og handsker på der kan tåle at blive beskidt,, da kalken smitter meget af og kan være hård ved hænderne.
  • Sko/støvler bør have en god sål, så står du godt fast, når du bevæger dig rundt på bunkerne.
  • Husk solbriller, da lyset kan være meget skrapt pga. den hvide kalk.
  • Medbring gerne en hammer, mejsel, sikkerhedsbriller og poser til fund.
  • Efter længerevarende regn kan der stå vand i bunden af graven, hvilket besværliggør færdsel.

I starten se godt efter for at finde fossiler. De har nøjagtig samme farve som den omkringliggende kalk og har ofte et lag af kalk på overfladen. Mange af søpindsvinene har dog stadig den karakteristiske form og når du først har fundet et, finder du hurtigt det næste.

Det er lettest at finde søpindsvinene i bunkerne på bunden af graven. Her kan du også være heldig at finde fossile skaller fra armfødder eller østers. De små fragmenter af søliljens stilk, finder du oftest ved gravens sider. Her ligger de ofte ovenpå kalken, da de skylles ud af kalken, når det regner.

Den kalk der sidder på fossilerne fjernes nemt med varmt vand og en børste. Fossilerne er ofte meget detaljerede, især på søpindsvinene er selv meget små detaljer bevaret.

At fossile søpindsvin i gamle dage blev kaldt "Tordensten". Man mente nemlig at den hårde stenkerne var skabt ved et lynnedslag og desuden var magiske. Da lynet ikke rammer samme sted 2 gange lagde man dem i vindueskarmen som beskyttelse. Fossile søpindsvin findes også mange gange som gravgaver i oldtidens grave - især fra jernalderen

At en sølilje ikke er en blomst, men derimod et dyr. Den tilhører klassen af pighuder som blandt andet også tæller søpindsvin og søstjerner. Søliljens stilk kunne blive op mod 1 meter lang og var fæstnet på havbunden. Der findes i dag kun én type sølilje i de danske farvande.