Strategi for velfærdsteknologi

Vi har lavet en strategi for velfærdsteknologi på social- og omsorgsområdet i Randers Kommune.

Velfærdsteknologi er brugerrettede teknologier, der forsyner eller assisterer brugeren med én eller flere velfærdsydelser. Velfærdsteknologi er teknologisk understøtning og forstærkning af fx tryghed, sikkerhed, daglige gøremål og mobilitet i den daglige færden. Det er især rettet mod ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme eller psykisk sygdom og borgere med handicap i forskellige former og grader. - Definition af Ældresagen, IDA & KL.

Forord

Strategien for velfærdsteknologi tager sit afsæt i Randers Kommunes vision 2030 og er et tillæg til Randers Kommunes strategi for teknologi og digitalisering. Med strategien for teknologi og digitalisering sætter Randers Kommune digital velfærd på dagsordenen på tværs af hele kommunen. Strategien for velfærdsteknologi vedrører social – og omsorgsområdet specifikt, og erfaringerne herfra skal inspirere og trækkes på af andre områder i kommunen.

Vision 2030 lægger vægt på, at der i Randers Kommune er et godt liv – for alle. Derfor skal vi forberede os på de kommende år og de udfordringer, vi ser ind i, ved at gentænke måden vi arbejder på.

Velfærdsteknologi giver mulighed for at imødekomme borgernes behov på nye og nemmere måder og understøtter dermed fagpersonalet, så de kan bruge deres faglighed og ressourcer der, hvor behovet er størst.

Med strategien sætter vi en ambitiøs retning for at realisere potentialet og skabe værdi for borgerne, vores medarbejdere og vores organisation ved øget brug af velfærdsteknologi. Samtidig anerkender vi den forandringsproces, der følger med den teknologiske omstilling, som udfordrer vaner, kulturer og værdier.

Overordnede mål

I Randers Kommune ønsker vi at anvende velfærdsteknologi, så:

  • Vores borgere oplever bedre muligheder for at udfolde sig personligt og leve et selvstændigt, frit og værdigt liv.
  • Vores medarbejdere oplever et bedre arbejdsmiljø.
  • Kommunen overordnet set opnår en bedre udnyttelse af ressourcer.

Vi vil fremme en kultur omkring velfærdsteknologi, der tager udgangspunkt i borgerens behov og medarbejdernes trivsel. Løsningerne skal understøtte borgere og medarbejdere på nye, smartere måder og skal skabe tid og plads til de opgaver, som teknologi ikke kan erstatte.

Vi vil skabe en organisation, der er gearet til at udnytte de potentialer, som velfærdsteknologi tilbyder. Det stiller krav om at spotte de gevinstgivende teknologier og have en dynamisk organisation, som effektivt og smidigt kan implementere, drifte og vedligeholde nye teknologier.

Borgeren i centrum

Vi tror på, at mennesker der kan selv, gerne vil selv, og at det øger livskvaliteten at være hel eller delvis selvhjulpen. Det gælder uanset alder og på tværs af fysiske, psykiske og sociale problemer. Udfordringerne og behovene er forskellige, men ønsket om at have en hverdag præget af selvbestemmelse, livskvalitet og værdighed er fælles. Her kan velfærdsteknologi hjælpe.

Derfor er teknologi vores førstevalg, når den kan imødekomme behovet, bidrage til at opgaverne udføres i en højere kvalitet eller på en måde, der frigiver ressourcer og skaber plads til de opgaver, som teknologien ikke kan erstatte.

Vores borgere er parate: Danskerne bliver mere og mere digitalt modne. Erfaringer fra Randers Kommune viser, at langt de fleste borgere er åbne for at afprøve mulighederne i velfærdsteknologi. Til de borgere, som af forskellige årsager ikke kan benytte eller få glæde af velfærdsteknologi, skal der være et alternativt tilbud.

Derfor vil velfærdsteknologiske løsninger tilbydes på baggrund af individuelle faglige vurderinger, der tager højde for borgerens kompetencer og livssituation. Det vil samtidig vurderes, hvorvidt teknologien kan bevilges eller skal anskaffes af borgeren selv. Pårørende søges inddraget i både vurderingen og den efterfølgende oplæring.

Digitalisere det der egner sig: Velfærdsteknologi er et redskab til at imødegå den demografiske udfordring, men teknologi skal ikke bruges for enhver pris. Visse former for hjælp egner sig af praktiske, etiske eller andre årsager ikke til at blive digitaliseret eller teknologigjort. Det har vi respekt for.

Medarbejdere med ombord

Introduktionen af velfærdsteknologi forårsager store forandringer for især de medarbejdere, der arbejder tættest på borgeren. Det er vigtigt, at fagpersonalet får den nødvendige kompetenceudvikling og støtte til at håndtere forandringen og løfte opgaven. De organisatoriske rammer og faglige forudsætninger skal være på plads, og den faglige indsigt skal inddrages fra begyndelsen.

Assistance i hverdagen: Velfærdsteknologiens muligheder for at forbedre arbejdsmiljøet skal udnyttes. Konkrete eksempler indebærer for eksempel:

  • redskaber som lifte og andre forflytningsteknologier, der skåner medarbejderen i fysisk belastende situationer.
  • app-baserede løsninger, der har til formål at højne kvaliteten og øge tilgængeligheden af faglig information til personalet.
  • teknologier, der benyttes i intime situationer, som kan virke grænseoverskridende fx støtte til hygiejne og toiletbesøg
  • vagtplanlægningsværktøjer, der giver mulighed for personligt tilpassede og fleksible arbejdstider.

Mulighederne er mange, og Randers Kommune ønsker at udnytte disse til at øge trivsel og glæde blandt medarbejdere og tiltrække flere til vores organisation.

Samskabelse, inspiration og faglig udvikling: Introduktionen af velfærdsteknologi bringer udvikling og innovation til velfærdsområderne og skaber behov for løbende uddannelse og opkvalificering. Dette kan med fordel tænkes ind i et samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner bl.a. VIA University College og Randers Social- og Sundhedsskole.

Etableringen af et showroom for velfærdsteknologi vil også spille en central rolle i den løbende opkvalificering af medarbejdere. Showroomet vil give mulighed for praksisnær undervisning, hvor teknologierne kan ses, mærkes og afprøves. Her vil der være mulighed for at holde oplæg og workshops, inspirere og starte dialoger og udvikle området sammen.

Den faglige udvikling gennem videreuddannelse, kurser, oplæg og webinarer er ikke kun en nødvendighed, men også elementer der bidrager til et spændende og attraktivt arbejdsmiljø.

Vidste du, at:

  • Socialområdet arbejder med en app-løsning til borgere med kommunikative udfordringer og behov for struktur i hverdagen. Appen skal følge borgeren hele vejen fra barn til voksen, på tværs af kommunale institutioner og tilbud, for at sikre den bedste oplevelse for brugeren.
  • Omsorgsområdet anvender medicinrobotter, som hjælper borgeren til at tage sin medicin på det rigtige tidspunkt og i den rigtige dosis. Herved gøres borgeren mere selvhjulpen, og antallet af medarbejdere i eget hjem reduceres.

Et solidt fundament

Et solidt, velorganiseret og struktureret fundament, som kan eksekvere på kommunens mål og ambitioner for brug af velfærdsteknolog, er central. Der skal systematik på skalering og implementeringen, kontinuitet i driften og styr på data og måling af effekter. Dette indebærer også etableringen af et sikkerhedsnet, som slår til når teknologien fejler, og borgeren står alene med den opgave, som teknologien normalt løser.

Helt afgørende er også rammesætningen for medarbejderne i det yderste led, tættest på borgeren, hvor vi skal sikre, at forudsætninger for at levere på ambitionerne, er på plads.

Et sekretariat og showroom: Et vigtigt skridt er oprettelsen af et velfærdsteknologisk sekretariat samt et showroom for velfærdsteknologi. Sekretariatet og showroomet forankres i omsorgsområdet og har sit primære fokus her. Showroomet etableres, så det i størst mulig grad er relevant for både omsorgsområdet og socialområdet. Der skabes dermed et afsæt for et tæt samarbejde og videndeling mellem omsorgsområdet og socialområdet om anvendelsen af velfærdsteknologi.

Vi skal indfange de store potentialer: Vi skal gå målrettet efter modne, velkendte og velafprøvede teknologier, som kan skabe succesoplevelser og dokumenteret effekt. Det er afgørende for at få succes og skabe tillid og opbakning til teknologierne.

Vidste du, at:

  • Nedlukningen under corona epidemien gav fart på introduktionen af skærmløsninger på socialområdet, og viste sig relevant og brugbart for flere borgere end vi havde forestillet os. - Jesper Kjersgaard Nielsen, Digitaliseringskonsulent
  • MyMedCard er et digitalt dokumentstyringssystem, der leverer praktisk og faglig viden til personalet indenfor sundheds- og socialområdet. "Det vi oplevede var, at vores medarbejdere havde svært ved at få fat i instrukserne, når de står ude ved borgerne. Nu har Myguides erstattet vores instruksmapper og lommebogen". - Pia Ravnsbæk Bjærge, Sygeplejerske
  • Velfærdsteknologi er en vifte af konkrete, borgernære teknologier, som typisk indgår i relationerne mellem medarbejdere og borgere. Det er en kompleks virkelighed; nemlig mødet mellem fagprofession og menneskers levede liv – med alskens mangfoldighed af private hjem, personlige som faglige kompetencer, overbevisninger og synspunkter. Det er ikke altid nemt at navigere i, og der kan let opstå misforståelser og uenighed om, hvad der er godt og skidt – og for hvem. Her er værdierne ordentlighed og ligeværdighed vores pejlemærker, som på tværs af kommunen, guider os i vores opgaveløsning.

Fra strategi til handling med fokus på forandring

Introduktionen af velfærdsteknologi kommer til at skubbe til det, vi plejer og kan skabe forbehold blandt medarbejdere, borgere og pårørende.

At gå fra strategi til handling kræver ledelse og nøglemedarbejdere, der går forrest og skaber fremdrift. Det kræver vedholdenhed og løbende opmærksomhed på driften. Det kræver desuden, at den nødvendige finansiering til både udvikling og drift tilvejebringes, og at forventningerne til medarbejderne, mål og leverancer afstemmes til ressourcer, kompetencer og tid i øvrigt.

Vi ønsker at indsamle og bruge data til effektmåling, så resultaterne bliver tydelige og giver forandringen momentum. Vi skal være gode til at fortælle succeshistorierne - og inddrage borgere, pårørende og borgernære medarbejdere, som kan være stærke agenter for forandringen.

Udmøntningen af strategien forankres i ledelseskæden i hhv. omsorgs- og socialområdet. Samtidigt etableres der et forrum på tværs af social- og omsorgsområdet, som skal sikre videndeling og erfaringsudveksling omkring anvendelsen af velfærdsteknologi på tværs af de to områder. I regi heraf vil strategien blive genbesøgt med passende mellemrum, så den holdes relevant og opdateret.

Vidste du, at:

  • I 2020 omlagde omsorgsområdet 40.000 traditionelle plejeydelser hos hjemmeboende til virtuelle plejeydelser.