Børn kan gøre en forskel
Familien Kidmose Mogensen var én af de mange børnefamilier, der jagtede affald søndag den 3. april.
”Vi bor i Dronningborg, hvor Per Christensen fra Randers Rydder Op ofte samler affald på gader og stræder. Han gør en stor forskel for fællesskabet, og det er én af grundene til, at vi er troppet op i dag. Det er hyggeligt og socialt at samle affald sammen med familien og samtidig lære børnene, at vi alle kan gøre en forskel,” siger Bjarke Mogensen.
Logan Damgaard havde taget sin mor og lillesøster med til affaldsindsamling. Han var overrasket over at finde cykelhjelme, tasker og ølflasker i nærheden af Gudenåen:
”Børn kan godt lide at deltage i noget meningsfuldt, hvor de kan være med til at gøre en forskel. Derfor samler vi ofte det affald op, som vi møder på vores vej, når vi går ture i hverdagen. I børneperspektiv sørger vi nemlig for at rydde op, så dyrene ikke skal spise affald, ” siger Louise Damgaard, mor til Logan og Bjørk
Fakta:
Indsamlingen på Justesens Plæne var arrangeret af Natur & Ungdom, Randers Rydder Op, #Rent Naturområde, GreenNation-DK og Randers Kommune.
Læs om Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling