- Postnummer 8900 Randers C
- Kategori Fjord, å eller sø
- Terræn Fladt
Startkoordinater: 56.458412, 10.020888
- kopier koordinaterne og sæt dem ind i Google Maps for at lave en rute til startstedet
Gudenåparken er udlagt som et uinddæmmet naturområde. Her kan du opleve fantastisk fugleliv i pilekrat, ellesumpe og tagrørsskove, som ligger urørte hen - konstant påvirket af den skiftende vandstand, flod og ebbe.
Blot en kilometer fra Randers centrum er mulighed for at opleve fuglene ved Kongslund Sø på tæt hold fra smukke stier eller under et hvil på bænkene, der byder sig til rundt om i Gudenåparken.
Når Gudenåens vand står højt, oversvømmes store dele af Gudenåparken. Husk også gummistøvlerne på regnfulde dage.
Et gammelt floddelta
Gudenåparken var oprindeligt en del af Gudenåens floddelta, der tidligere fyldte hele Gudenådalen med sideløb, kanaler og fugtige områder.
En del af Gudenåparken består af ellesump. Rødellen er det eneste danske træ, som kan vokse på steder, hvor der er blankt vand hele året. Ellen kan tåle en vandstand på helt op til en meter. Elletræet kan nemlig optage kvælstof fra luften og binde det i jorden ved hjælp af bakterier, som lever på dens rodknolde.
Indtil begyndelsen af 1900-tallet blev arealerne i Gudenåparken drevet med afgræsning og høslet af de lokale bønder.
Faskiner blev til pilekrat
At en stor del af arealet siden er groet til i piletræer, skyldes der i 1930’erne blev udplantet båndpil som led i et beskæftigelsesprojekt. Pilekviste blev importeret fra Middelhavsområdet for at kunne lave faskiner som støtte for de stier og veje, man anlagde i området.
Da pilen er utroligt flittig til at skyde, når der er vand til stede, slog kvistene rod og har mange steder skabt et tæt pilekrat.
Navnet båndpil kommer sig af, at man skrællede pilebarken af i lange bånd - blandt andet for at bruge som tøndebånd til smørdritler. Af barken kan i øvrigt udvindes salicin, der tidligere blev brugt til hovedpinepulver. Selv pilens gæslinger blev brugt. Om foråret blandede man dem i hingstenes havre, hvis der var behov for at lægge en dæmper på deres forårsfornemmelser.
Et vildnis
Efter 2. Verdenskrig groede Gudenåparken efterhånden til i tagrør og pilekrat og blev et ufremkommeligt vildnis. Arealet hvor Randers Naturcenter ligger i dag var eneste undtagelse. Her lå friluftsbadet »Gudenåbadet« fra 1936 - 1972. Bassinerne er for længst fyldt op med jord.
Fra begyndelsen af 1960’erne er der etableret brede stier, bygget broer og udsigtspladser i Gudenåparken. Tiltag som helt eller delvist er bevaret i dag.
Gode faciliteter
Rundt omkring i Gudenåparken er der forskellige slags faciliteter, der gør det nemmere og sjovere at opleve det smukke naturområde i hjertet af Randers.
På Gudenåens bred ved Naturskolen er der et udkigstårn, hvor man fra første sal kan se ud over Vorup Enge på den anden side af Gudenåen. Fugletårnet er opført af Åge V. Jensens Fonde i forbindelse med etableringen af Vorup Enge. I tårnet hænger plancher, der fortæller om de dyr, man kan se på engene.
Langs stisystemet er der opsat bænke, så det er muligt at puste ud undervejs på den op til tre kilometer lange rundtur i Gudenåparken. Og Randers Kommune har også etableret flere fiskebroer langs Gudenåen, hvor man kan fiske fra eller få sig et kig ud over Gudenåen fra tagrørsskoven.
Flere veje ind
En travetur i Gudenåparken rundt om Kongslund Sø og Randers Naturcenter er fra 2 til 3 kilometer - alt efter hvor mange afstikkere man vælger at tage fra den slagne vej.
En tur rundt om den bynære Gudenå - Vorup Enge og Gudenåparken og Hornbæk Enge er godt 7 kilometer lang, når Gudenåen krydses ved jernbanebroen og motorvejsbroen.
Der er adgang kan til Gudenåparken fra Hvidemøllevej, ad Trækstien fra Fladbro eller Neder Hornbæk og ad stien mellem Randers Regnskov og Gudenåen mod vest.
Gudenåparken er åben for publikum døgnet rundt.
1 / 20