På naturtur i Gudenåparken

Startkoordinater: 56.458370, 10.020741

- kopier koordinaterne og sæt dem ind i Google Maps for at lave en rute til startstedet

I vintermåneder inden det hele grønnes, er det let at få øje på de mange forskellige fugle, der yngler i området. Blåmejserne er på jagt efter insekter i piletræernes gæslinger, jernspurven hopper rundt i det tætte krat, og vandstæren dykker efter føde i de små, rislende vandløb. For ikke at tale om de mange vandfugle, som kan opleves på vandet i Gudenå og Kongslund Sø.

Gudenåparken er et uinddæmmet naturområde, der er konstant påvirket af den skiftende vandstand i Gudenå ved flod og ebbe. Ved flod oversvømmes store dele af Gudenåparken. Her kan man for eksempel opleve vandet løbe baglæns i den lille å, der forbinder Gudenå med Kongslund Sø, og se de mudrede elleskove og pilekrat fyldes med vand.

Et gammelt floddelta

Gudenåparken er en del af Gudenåens oprindelige floddelta, der tidligere fyldte hele ådalen med sideløb, kanaler og fugtige områder. En del af Gudenåparken består af ellesump. Her vokser rødellen der er det eneste danske træ, som kan vokse på steder, hvor der står blankt vand hele året. Rødellen kan tåle en vandstand på helt op til en meter, da træet kan optage kvælstof fra luften og binde det i jorden ved hjælp af bakterier, der lever på træets rodknolde.

Indtil begyndelsen af 1900-tallet blev arealerne i Gudenåparken drevet med afgræsning og høslæt af de lokale bønder.

Groet til i pilekrat

En stor del af Gudenåparken er groet til i piletræer. I 1930’erne blev der udplantet båndpil som led i et beskæftigelsesprojekt, hvor man anlagde stier og veje i området. Pilekviste blev importeret fra Middelhavsområdet til at lave faskiner som støtte for vejene. Men da pilen er utroligt flittig til at skyde, når der er vand til stede, slog kvistene rod og har mange steder skabt et tæt pilekrat.

Navnet båndpil kommer af, at man skrællede pilebarken af i lange bånd - blandt andet for at bruge som tøndebånd til smørdritler. Af barken kan i øvrigt udvindes salicin, der tidligere blev brugt til hovedpinepulver. Også pilens gæslinger blev brugt. Om foråret blandede man dem i hingstenes havre, hvis der var behov for at lægge en dæmper på deres forårsfornemmelser.

Efter 2. Verdenskrig groede Gudenåparken gradvist til i tagrør og pilekrat og blev et ufremkommeligt vildnis. Arealet hvor Randers Naturcenter ligger i dag var eneste undtagelse. Her lå Gudenåbadet fra 1936 til 1972.

Gode faciliteter

Rundt omkring i Gudenåparken er der forskellige slags faciliteter, der gør det nemmere og sjovere at opleve det smukke naturområde i hjertet af Randers.

På Gudenåens bred ved naturcentret er der et udkigstårn, hvor man fra første sal kan se ud over Vorup Enge på den anden side af Gudenåen. Fugletårnet er opført af Åge V. Jensens Fonde i forbindelse med etableringen af Vorup Enge. I tårnet hænger plancher, der fortæller om de dyr og fugle, man kan se på engene.

Langs stisystemet er der opsat bænke, så det er muligt at puste ud undervejs på en op til tre kilometer lange rundtur i Gudenåparken. Randers Kommune har også etableret flere fiskebroer langs Gudenåen, hvor fra man kan fiske eller bare nyde udsigten over Gudenåen fra tagrørsskoven.

Flere veje ind

En travetur i Gudenåparken rundt om Kongslund Sø og Randers Naturcenter tager omkring times tid. Parken ligger kun en 1 kilometer fra Randers centrum, hvorfra der går en sti opstrøms Gudenå til Gudenåparken. Du kan komme også komme til Gudenåparken fra Hvidemøllevej eller vandre dertil ad Trækstien fra Fladbro eller Hornbæk. Når vandet i Gudenåen står højt oversvømmes store dele af Gudenåparken, så husk gummistøvlerne på regnfulde dage. Gudenåparken er åben for publikum døgnet rundt.

Se dronevideo fra Gudenåengene.