Vand på møllen
Nørreå er ca. 40 kilometer lang. Starter i Vedsø syd for Viborg og løber i Gudenåen ved Fladbro vest for Randers. En stor tilførsel af grundvand fra Viborgsøerne og Hald Sø via Vedsø og mange kildevæld undervejs gør åens vandføring relativt konstant året igennem, hvilket i tidligere tider gav grundlag for mange vandmøller. Nørreå løber i en bred gammel smeltevandstunneldal. En bred og fladbundet dal som i stenalderen var en fjord. Nørreådalens høje dalsider er ofte skovklædte og furet med slugter.
Christian d. III’s Kanal
Nørreå leverede for 400 år siden vandet til voldgravene og møllerne i Randers by. Den godt fem kilometer lange Christian d. III’s Kanal blev anlagt i 1553. For at få tilstrækkeligt vand i kanalen, blev der på Nørreådalens smalleste sted ved Fladbro bygget en opstemning, der hævede vandspejlet med hele tre meter. Dæmningen strakte sig fra bakken mellem Skovboulevarden og Fladbrovej i vest og langs sydsiden af nutidens Fladbrovej mod øst.
Opstrøms den store dæmning blev skabt en gigantisk dam og hermed en ny vandvej, der strakte sig trefjerdingvej til Viborg.
Det store anlægsarbejde til trods var Christian d. III’s Kanal kun i brug i sølle 80-90 år. Voldgravene omkring Randers blev nemlig opgivet mellem 1634 og 1642 - og Hvidemølle derefter forsynet med vand fra Svejstrup Bæk indtil den blev nedlagt i 1861. Læs mere om Chr. III's Kanal
Naturen i kunsten
Da Fladbro Skov og dyrehaven i 2014 blev tildelt Nordic Green Space Award, lavede billedhuggeren Jørn Rønnau ”Slangen og Pilen” ved buebroen over Nørreåen. "En hyldest til træet og dets vækst og genfødsel som skulpturtræ. Træerne vokser ikke ind i himlen, men både de og menneskene gør forsøget!" Læs mere om Fladbro Skov
Fisk på krogen
Nørreå ligger lysåbent og har en god og veludviklet vegetation langs brinkerne. Flere steder er åen desuden hjemsted for en rig smådyrsfauna. Grundlaget skulle altså være på plads for at få en laks eller ørred på krogen.
Helleristningsstenene ved Mandbjerghøj
Fra helleristningsstenene på Mandbjerghøj ved Vandmøllevej i Øster Velling Skov er der vid udsigt over den brede Nørreådal. Læs mere om helleristningsstenene og Øster Velling Skov
Spor efter Grevens Fejde
I Gjandrup kan man slå et slag ned i engene mod vest. Det var herude et sted, man mener, at det tidligste ”Fussingø” lå. Af og til pløjes murbrokker op der måske er rester af den gamle bindingsværksgård, herregården Gjandrupgård, som blev brændt ned under Grevens Fejde i 1534 og ikke genopført - men måske herefter flyttet til Gammelhave i Fussingø.
Dådyr på græs
Randers Dyrehaves dådyr nyder det friske græs i engen ved Nørreå. Dyrehaven i Fladbro Skov ejes af Randers kommune. Den blev etableret i 1994 og dækker et areal på knap 14 hektar, hvoraf de 4 hektar ligger i græs. Dyrehaven er åben for publikum til fods året rundt. Af hensyn til dyrene er det vigtigt at holde sig til stierne - ikke mindst i juni/juli måned, hvor dåen har kalv.
Dyrebestanden i dyrehaven består udelukkende af dåvildt. Dådyrene i dyrehaven stammer fra Marselisborg Dyrehave ved Århus, hvis dyr igen stammer fra Jægersborg Dyrehave nord for København.
Der har været dåvildt i Danmark siden omkring år 1000, og i dag findes fritlevende bestande på Øerne og i Østjylland. Men dådyrene har også været her langt tidligere. De ældste spor fra dåvildt i Danmark er fundet på Randers-egnen. Ved Hollerup nær Langå blev der i 1912 i nogle gamle aflejringer fundet skeletter fra dådyr fra den sidste ”Eem-mellemistid” (130.000-110.000 f. Kr.). Flere af dådyrenes lårbensknogler var brudt op af mennesker, som havde brugt redskaber til at få fat i marven. Fundet ved Hollerup er dermed også det ældste spor af menneskelig aktivitet, som vi kender fra Danmark.
1 / 20