
Aflevér dit brugte juletræ på genbrugspladserne eller på Randers Havn
Når juletræet mister glansen, kan det stadig gøre gavn.

Træerne kan stadig gøre gavn
Dit brugte juletræ kan afleveres på alle Randers Kommunes genbrugspladser. Her bliver de hentet af kommunens driftsafdeling, som gør god brug af dit gamle juletræ som faskiner langs fjordens bredder.
Langs brinkerne fra inderhavnen og ud til Udbyhøj er der etableret faskinegærde på de steder, der er størst mulighed for at sand/jord vil blive skyllet ud i fjorden. Et faskinegærde er to rækker pæle med et mellemrum, og det er her juletræerne gør gavn.
Træerne lægges ned mellem de to rækker pæle og forhindrer derved jord og sand i at blive skyllet ud i fjorden. Træerne er samtidig til stor gavn for fjordens fiskeyngel som søger ind mellem træerne.
Du kan også finde svar på en masse andre spørgsmål om julens affald her, når nu du er i gang med at rydde op efter juledagene.
Randers Havns afleveringsplads
Når træerne bliver leveret på afleveringspladsen på hjørnet af Moltkesgade og Toldbodgade vil træerne også komme til ære og nytte som faskiner langs havnearealerne. Randers Havn bruger hvert år rigtig mange træer til vedligehold, så der er ingen begrænsning på hvor mange træer der kan afleveres.



