
Din papkasse skal være tom, når du smider den ud
Når du afleverer pap til storskrald eller til din beholder, så skal alt andet være tømt ud, så pappet kan blive genanvendt.

Når du har bestilt storskrald, fordi du gerne vil af med den store papkasse fra din nye fladskærm, så skal det flamingo og de nylonbånd, der har beskyttet dit TV være fjernet, førend det må stilles frem.
For det første risikerer du, at storskraldsbilen ikke tager det med, fordi du ikke har sorteret og stillet korrekt frem, men der skal også bruges ekstra ressourcer på at gøre det for dig.
Affald der ikke er sorteret korrekt, er dyrere at håndtere, og så er det jo også lidt en begmand til de medborgere, der har brugt tid på at sortere deres affald korrekt, ikk’ :-)
Husk at tømme papkassen, før du smider den ud.

