Dit klædeskab er en gyser for klimaet og miljøet

Hvert år produceres der på verdensplan 62 millioner ton tøj. Beklædningsindustrien regnes for én af de mest forurenende i verden, og produktionen af tøj står for over 10 procent af verdens samlede udledning af CO₂. Det er mere CO₂ end fly og shipping tilsammen. Hver dansker køber i gennemsnit 10,9 kg tøj om året, og over halvdelen af det tøj, vi ikke længere bruger, havner i skraldespanden. Borgerne i Region Midtjylland køber årligt flere end 50 stykker tøj - i vægtet gennemsnit 61 - og tøjet bruges i gennemsnit i cirka tre år. I alt forbruger vi i den midtjyske region knap 20.000 tons tekstiler om året, og over halvdelen går direkte til forbrænding efter brug.

Det viser en ny analyse af tekstilstrømmene i Region Midtjylland, der er lavet af rådgivningsvirksomheden Metabolic A/S.

Danskernes forbrug af tøj er steget med 20 procent siden år 2000 og ligger i dag 35 procent over verdensgennemsnittet. Hermed har danskerne rekord blandt de nordiske befolkninger i disciplinen at købe nyt tøj, fremgår det af artiklen "Danskerne overforbruger tøj uden tanke på miljøet" på Politiken.dk.

Når hver forbruger i Danmark i gennemsnit køber 10,9 kg tøj om året svarer det til 66.384 tons, viser en kortlægning fra Miljøstyrelsen i 2018.

FN forventer, at tøjindustriens CO₂-udledning vil stige med 60 % frem mod 2030, både som følge af en stærkt voksende middelklasse på globalt plan, der har flere penge til rådighed end før, og fordi tøjet er blevet billigere at købe.

Produktionen af nyt tøj er en af de største klima- og miljøbelastninger i verden. Tøjindustrien optager et stort landareal og bruger store mængder vand og kemikalier, når den bearbejder stoffer og materialer til tøj. Produktionen kan derfor være med til at forurene lokalområder.

Gennemsnitligt bruger vi kun vores billigste tøj 7-8 gange. Brugte vi vores tøj dobbelt så meget, ville udledningen af drivhusgas fra tøjproduktion falde med hele 44 procent, hvis tøjindustrien tilsvarende halverede sin produktion.

• Brug det tøj, du allerede har. Produktionen af nyt belaster miljøet allermest.
• Få dit tøj repareret. Tjek om du stadig har reklamationsret. Reparér det selv eller få et tilbud fra en skrædder. YouTube har masser af gør-det-selv videoer, der viser, hvordan du f.eks. stopper sokker.
• Vask tøjet korrekt og ikke for tit – så holder det længere. Miljøbelastningen ved dit tøj ligger ikke kun i produktionen. Luft tøjet i stedet for at vaske det, når du kan.
• Lån og lej tøj. Vil du gerne i noget nyt eller smart til en speciel lejlighed, så kan du i stedet låne af venner/veninder eller leje det online. Så har du heller ikke noget hængende i skabet, du kun får brugt én gang.
• Byt tøj med andre. Tøjet får længere levetid, fordi en anden får glæde af det, når du er blevet træt af det.
• Køb genbrug, secondhand og vintage. Det er mest miljøvenligt at købe tøj, der allerede har været brugt eller ikke er nyproduceret.
• Køb kun det, du kommer til at bruge. Ubrugt tøj bagerst i klædeskabet har et stort miljøaftryk, fordi det belastede miljøet, da det blev produceret.
  Hvis du skal købe nyt, så køb kun tøj, der bliver dit yndlingstøj. Det vigtigste er, at tøjet bliver brugt. Overvej for eksempel om du vil bruge tøjet mindst 50 gange. Tjek din garderobe før du køber: måske har du allerede noget bagerst i skabet, der kan opfylde samme formål? Investér i tøj lavet i en holdbar kvalitet. Se efter kvaliteten af syninger, lynlåse og knapper. Sørg for, at nyt tøj er i din stil og sidder godt, så du er sikker på at få det brugt. Læg mærke til kendetegn ved tøj, du i forvejen bruger mest. Går du mest med V-hals, eller foretrækker du løstsiddende tøj? Gå efter kendetegnene, så du får tøjet brugt.
• Donér eller sælg dit brugte tøj. Det er nemlig mere miljøvenligt at genbruge tøjet end at genanvende tekstilerne til et andet produkt. Giv det til venner og familie, til genbrugsforretninger og velgørenhedsorganisationer, eller sælgetøjet på et loppemarked eller online. Er tøjet hullet, slidt og ubrugeligt? Så husk, at intet tøj skal i affaldsspanden. Heller ikke hullede sokker. Sokker består af fibre, der kan genanvendes til et andet produkt.

Aflevér udtjent tøj på genbrugspladsen eller hos forretninger, der tager imod brugt tøj, så fibrene kan genanvendes. Så selvom du føler, at din personlige indsats måske ikke bon’er voldsomt ud i det store regnskab, så gør den det alligevel, når du ganger den op med alle de andre, der også gør noget for at gøre en forskel.

Forbrugerrådet Tænk

Faktalink.dk

Tekstilstrømme og cirkulær