En bivoksklud til indpakning af din mad og madrester har mange fordele
Du slipper for at købe stanniol og plastikposer til din mad, og du skærer ned på mængden af affald. Ja, der er mange gode grunde til at bruge bivoksklude til madindpakning.
Affald & Genbrug rykkede den 3. juli op i vores bæredygtighedshus No.17 i Slotsgade, fordi vi er helt vilde med at affaldsminimere.
Derfor havde vi inviteret alle forbi til at lave deres helt egen og gratis bivoksklud til at tage med hjem. Det var der heldigvis mange, der havde mod på, så det blev en superfin eftermiddag med mange gode affaldssnakke.
Hva’ er en bivoksklud så for en størrelse?
Bivoksklude kan erstatte vores forbrug af f.eks. stanniol og fryseposer og plastikfolie, som vi jo bare smider ud efter brug. Selvom både stanniol og plasten kan genanvendes, så er der et klimaaftryk på processen og også et vist spild. Så et godt og billigere alternativ er bivoksklude.
Bivokskludene er lavet af bomuldsmaterialer. De bruges til at indpakke maden i. Det kan være din frokostmadpakke, en rest agurk eller meget andet. De kan selvfølgelig vaskes, og det er nødvendigt for at opretholde deres hygiejne og brugbarhed.
Udover at være hygiejniske, så holdes din mad frisk længere end ved anden indpakning, da bivoksen har antibakterielle egenskaber. Husk, at de kun skal vaskes i koldt eller lunkent vand med lidt opvaskemiddel for at beskytte voksbelægningen. Man må endelig ikke bruge varmt vand, for så smelter voksen væk.
Vi brugte nyvaskede gamle pude- og dynebetræk til at lave kludene med. Det at genbruge et udslidt stykke tekstil, der bare skulle have være smidt ud, minimerer jo også mængden af affald.
En bivoksklud kan holde i 1-2 år, hvis du passer godt på den.
Spar på penge og dit klimaaftryk med en bivoksklud
Bivoksen rives på et almindeligt rivejern. Så drysses det over det stykke stof, du har valgt. Derefter skal det stryges, så voksen smelter ned i stoffet mellem to stykker bagepapir, så det ikke griser dit strygebræt.
Bivoksen rives på et almindeligt rivejern. Så drysses det over det stykke stof, du har valgt. Derefter skal det stryges, så voksen smelter ned i stoffet mellem to stykker bagepapir, så det ikke griser dit strygebræt.
Bivokskludene er vasket i lidt lunkent vand og lidt sæbe og hænger nu til tørre, så de kan pakke din mad ind igen næste dag.
De fylder heller ikke meget i skuffen, så det er ikke noget, som du skal finde en masse plads til.
Lidt fakta om nogle af klimasynderne i køkkenet
Det kan godt være, at vi ikke kan sige helt farvel til hverken stanniol eller fryseposer. Men hvis vi kan begrænse vores brug af den, så betyder det også noget for vores klimaaftryk. Og selvfølgelig hjælper det også, at vi sorterer det fra til genbrugsbeholderne, så det kan genanvendes.
Den værste klimasynder i vores madindpakning er stanniolen. Dens klimaaftryk er 4,77 kg CO2e pr. kg. Mindre slemme, men stadigvæk værre end en bivoksklud, er husholdningsfilm, fryseposer og madpapir. Deres klimaaftryk er hver især 2,00 kg CO2e pr. kg. (kilder: Miljøstyrelsen, Facts om affaldsforebyggelse, og Bedre Klima - Polyloop.dk)
Vidste du?
- at vi sparer 90-97 % energi ved at genbruge aluminium fremfor at udvinde nyt!
- at vi i Danmark hvert år smider 13.500 tons aluminium i skraldespanden. Det er nok til at fremstille 5 millioner cykler - næsten en til hver dansker!
Fra engangskopper til kunst på p-hus
Kunstværket 'Mange Bække Små' på P-huset City i Fischersgade er blevet afsløret. Bag værket står konceptkunstner Anni Holm, der sammen med 300 børn og unge har skabt en unik udsmykning ud af 13.000 brugte engangskopper.
Fejl i fakturering af affaldsordninger
På opkrævningen af ejendomsbidrag, som husejere har modtaget, er beløbet for kommunens affaldsordning opdelt i et beløb excl. moms og et momsbeløb. Denne opdeling er forkert, men selve beløbet er korrekt.
