Vi danskere er tæt på en ny verdensrekord i køb af nyt tøj

Hver eneste dansker køber i gennemsnit 15 kg tøj om året, og fire ud af ti stykker tøj hænger ubrugt i garderoben. Det er da både for dumt og for dyrt, ikk’?

Dit overforbrug af tøj har ikke alene konsekvenser for din egen pengepung, men også for klimaet og biodiversiteten, når vi hvert år afbrænder hele 677 tons ubrugt tøj i Danmark. Det svarer til, at tre millioner T-shirts, der stadig har prismærke på, hvert år går op i røg. Tøjet er aldrig nået ud til forbrugerne, enten fordi det ikke er blevet solgt i butikkerne, eller fordi det aldrig har ramt hylderne til at begynde med. Tøjet kasseres af producenten og brændes ligesom andet restaffald, fordi det er i overskud, og det er blevet tid til at sende en ny kollektion ud. Der er to store problemer ved denne praksis. For det første at der produceres tonsvis for meget tøj hvert år til danske forbrugere. For det andet, at det bortskaffes på en yderst klimaskadelig facon.

Du bør kun købe max. 5 stykker nyt tøj om året (udover undertøj og strømper). Til gengæld vil du så også have råd til at købe noget i en rigtig god og holdbar kvalitet. Billige tekstiler holder sjældent facon eller farve, når de har været en tur i vaskemaskinen.

Du kan også vælge, at når du køber tøj, så skal det være fra genbrugsbutikker. Der er mange at vælge imellem. Nogen af dem finder du her. Andre kan du finde på nettet.

Start eller gå med i en gruppe blandt vennerne eller på sociale medier, hvor I inspirerer og motiverer hinanden til et klimavenligt tøjforbrug. Lad der gå sport i det og se, hvem der kan shoppe mindst.

Der er sikkert flere i din omgangskreds, der har samme statur som dig. Bliv enige om, at I gerne må låne i hinandens klædeskab. Det der er gammelt for dig, kan sagtens være nyt og smart for en anden. Så forlænges tøjets levetid – og det bliver brugt.

Arrangér en byttedag blandt venner/veninder. Det er bedre for miljøet, hvis du ’shopper’ i vennernes garderobe, end hvis du køber nyt. Hvis du har købt noget, som du ikke får brugt, så giver det kun mening, at en anden får glæde af det.

Din mormor kunne stoppe sokker – så kan du da også! Når du sætter en lap på dine yndlingscowboybukser, forlænger du ikke bare levetiden, men det er også et ’badge of honour’ eller hæderstegn på, at du faktisk gør noget for miljøet. Vær stolt af, at du er med til at gøre en forskel.

Hvis du ikke selv er god med en stoppenål eller en symaskine, så findes der Repair caféer rundt omkring i kommunen. Der kan du også være så heldig at finde én, der kan give dig en hjælpende hånd, hvis du ikke lige ved hvordan, du skal gribe det an.

Du kan se en liste over forskellige Repair Caféer i kommunen her. Og der kommer hele tiden nye til.

Den massive overproduktion af tøj er et kæmpe ressourcespild og voldsomt skadelig for miljøet. Der bruges 1.400 liter vand til at producere en enkelt T-shirt, og et par jeans koster hele 10.000 liter vand at producere. Én ting er, at det er dyrt for vores klode, at vores forbrug er støt stigende, men når kloden belastes yderligere af, at virksomhederne producerer langt mere, end de kan sælge, er det uansvarligt og konsekvenserne er store.

Når overproduktionen blot i Danmark ligger på 677 tons, handler det nemlig ikke om forventede udsving i salget, men om at virksomhederne aktivt vælger at producere alt for meget tøj, fordi tøjet er billigt at producere, og det dermed bedre kan betale sig at producere rigeligt end at skulle bekymre sig om, hvorvidt der er nok – eller for den sags skyld bruge ressourcer på at forudse, hvad der ville være den rette mængde at producere. Det globale forbrug af tekstiler bliver ved med at stige, og overproduktionen i branchen er enorm. Og det har dermed store konsekvenser for både klima, miljø og biodiversitet.

Kilder:

Danmarks Naturfredningsforening

Information