Øster Tørslev

Her kan du se programmet for fejringen i Øster Tørslev

I Øster Tørslev er Borgerforeningen Øster Tørslev Fritidslokaler, den lokale idrætsforening IFFjorden samt den lokale Brandstation gået sammen om et arrangement for både voksne, børn og barnlige sjæle. Det er jo børnene vi skal "bygge" på, så jo flere børnefamilier, jo bedre.

Kl. 11.00 Tale ved byrådsmedlem Jesper Gade
Plantning af tre egetræer 
Sanne Andersen, formand for vores lokale idrætsforening IFFjorden holder en tale.
Med hjælp fra Elly Dollerup m.fl. fra Ommersyssel Koret synger vi et par fællessange.
Derefter går vi til den nyrenoverede Barak nær krolf/petanque banerne (for enden af Rødkløvervej), hvor der serveres kaffe, kage og juice til børn.
På pladsen vil den lokale Brandstation komme med en brandbil som børn og barnlige sjæle vil kunne prøve at sidde i, og hvis vejret tillader det prøve at sprøjte med brandslangen.
For dem der ikke kender spillet Krolf, vil formanden for Senioridræt i IFFjorden Freddy Andersen stå klar med køller så der er mulighed for nogle slag på Krolfbanen.

Arrangementet foregår ved p-pladsen ved Undervisningsskoven (Gjerlevvej ved byskiltet), og det er også her, træerne plantes. Bagefter går vi til barakken ved petanque banerne forenden af Rødkløvervej.