
Den Sociale Sundhedsuge 2025
Sundhed, bevægelse og fællesskab for børn, unge og voksne med handicap, autisme, senhjerneskade og andre særlige behov i uge 21.
Der er masser af gode oplevelser for dig i uge 21, hvor vi i Randers Kommune har særlig fokus på sundhed.
I løbet af ugen kan du helt gratis prøve en masse forskellige aktiviteter hos lokale foreninger. Du kan komme alene, med en ledsager, familie eller venner.
Det er helt uforpligtende – du kan bare møde op og være med. Og der er hjælp at få, hvis du har brug for støtte undervejs.
Du kan prøve:
-
Håndbold
-
Parkour og spring for børn
-
Boccia og kørestolsbasket
-
Yoga og rehab-golf
-
Svømning og para-atletik
-
Fodbold, skydning og meget mere
Program for Den Sociale Sundhedsuge 2025
Sammen skaber vi plads til alle
Den Sociale Sundhedsuge er arrangeret af Randers Kommune og Parasport Randers i samarbejde med lokale foreninger og klubber. Vi arbejder for, at alle – uanset udfordringer – skal have mulighed for at dyrke idræt og være med i fællesskabet.