
Event: Klimaet og fremtiden i Randers
Hvordan udfordrer fremtidens klima Randers? Hvad vi gør for at klimatilpasse byen? Og hvordan udvikler vi samtidig Fremtidens Randers? Book din plads, og hør eksperternes svar den 3. juni i Ridehuset.
Randers Kommune inviterer sammen med eksperter fra egen forvaltning, DMI, Arkitektskolen Aarhus, RealDania, Finans Danmark og Flodbyen til en aften i fremtidens og klimaets tegn.
Med spændende oplæg og en afsluttende debat kommer vi hele vejen rundt om de udfordringer, der både globalt og lokalt trænger sig på for en by som Randers: Klima, økonomi, byudvikling, infrastruktur. Du bliver guidet gennem aftenen med kyndig hånd af Tine Gøtzsche.
Der vil være kaffe og kage i pausen.
Arrangementet er gratis. Max. antal deltagere er 400. Tilmeldingen lukker, når der er fuldt booket.