Ungleder Akademiet Randers

Randers Kommune søsætter et UngLeder Akademi for 20 unge i alderen 14-19 år.

Randers Kommune lancerer et nyt initiativ, UngLeder Akademiet, der er skabt for at forme fremtidens foreningsledere. Vi søger 20 unge i alderen 14-19 år, der brænder for at gøre en forskel i lokale foreninger – og foreninger, der ønsker at styrke deres fremtid ved at investere i de unge.

Er du ung og tænker, at dette er noget for dig, så tilmeld dig nu? Eller er du repræsentant for en forening? Måske har I nogle unge i foreningen, som kan have glæde af at deltage på UngLeder Akademiet. I kan tilmelde op til fire unge.  

Her på siden kunne både foreninger og unge tilmelde sig akademiet.

Til foreningerne: Skal unge være fremtidens ledere i jeres forening?

UngLeder Akademiet er et spændende og tempofyldt kursusforløb over fem moduler fra marts til september 2025. Forløbet kombinerer teori og praksis og giver de unge mulighed for at arbejde med en konkret case eller projekt i jeres forening. Det kræver jeres opbakning, tid og støtte – og vi sikrer, at både de unge og jeres forening får den nødvendige hjælp gennem en ungekoordinator og erfarne foreningskonsulenter fra foreningsudviklerne.

Bemærk at I kan tilmelde op til fire unge. 

Vi inviterede foreningsledere fra de deltagende foreninger til et obligatorisk online informationsmøde inden forløbet. Det skete  torsdag den 30. januar 2025, kl. 17-18.

Tilmeldingsfristen var søndag den 26. januar.  Det er gratis at være med i UngLeder Akademiet - for både foreninger og unge. Første modul begyndte lørdag den 1. marts 2025. 

Er du ung og klar til at gøre en forskel?

Er du mellem 14-19 år og nysgerrig på, hvordan du kan få indflydelse på fremtidens foreningsliv? Så er UngLeder Akademiet noget for dig. Kom med i et fælleskab, hvor du lærer om foreningsudvikling, ledelse og frivillighed, mens du arbejder med et spændende projekt i en lokal forening. Du bliver en del af et netværk af unge, der brænder for det samme som dig – og får masser af støtte undervejs.

Kursusforløbet strækker sig over tre hverdagsaftener (16.30-20.30) og to lørdage (10.00-16.00) og afsluttes i september 2025.

Det er gratis at deltage, og du får en oplevelse, der kan blive afgørende for din fremtid – og for foreningslivet i Randers Kommune.

Praktisk information

Første modul: Lørdag den 1. marts 2025. UngLederAkademiet er etableret i samarbejde med Spar Nord Bank Randers.

Program for Ungleder Akademiet Randers

Torsdag 30. januar 2025 kl. 17.00-18.00
Onlinemøde: De deltagende foreningers formænd og mentorpersoner mødes online til introduktion og forventningsafstemning.

Lørdag 1. marts 2025 kl. 10.00-16.00
Modul 1: Velkommen til UngLeder Akademiet i Randers Kommune.
Her begynder forløbet for unge, der ønsker at udvikle sig selv og skabe attraktive foreninger.

Tirsdag 25. marts 2025 kl. 16.30-20.30
Modul 2: Attraktive foreninger skaber værdi lokalt.
Hvordan kan du være med til at udvikle din forening i samarbejde med andre?

Mandag 28. april 2025 kl. 16.30-20.30
Modul 3: Hvad skal dit foreningsprojekt handle om?
Projektudvikling og kommunikation af den gode idé.

Lørdag 24. maj 2025 kl. 10.00-16.00
Modul 4: Projektbeskrivelse og design af dit unikke foreningsprojekt.
Vi samler brikkerne, lægger detailplaner og holder kick-off for projektstart!

Onsdag 10. september 2025 kl. 16.30-20.30
Modul 5: Fejring af velgennemførte projekter og afslutning af UngLeder Akademiet.
Hvordan er det gået med projektet, din forening og din egen udvikling gennem forløbet?

Kontakt:

Har du eventuelle spørgsmål, så kontakt projektleder i Bevæg Dig For Livet, Jesper Jakobsen på telefon 5156 2020 eller mail jesper.jakobsen@randers.dk

Kom med på holdet

1 / 3