start på hovedindhold

Hvad skal du have i dit eget hjemmeberedskab?

Her kan du læse mere om hvad myndighederne anbefaler at du har i dit eget hjemmeberedskab

I en krise skal vi passe på hinanden. Derfor er det vigtigt, at du har et hjemmeberedskab til at kunne klare dig i tre døgn. Så kan myndighederne hjælpe dér, hvor behovet er størst.

Myndighederne anbefaler, at du opbygger dit eget hjemmeberedskab, så du kan klare dig i tre dage, hvis en krise rammer og forsyningerne som for eksempel vand, mad eller strøm svigter.

Det betyder, at borgere selv skal sørge for at have et beredskabslager til mindst tre dage. Man kan ikke forvente at myndighederne – hverken statslige eller kommunale – kommer med nødforsyninger. Det gælder også borgere der normalt modtager mad fra kommunen eller fra private leverandører.

De planer og instrukser kommunen har, er rettet mod borgerne på fx plejecentre, sociale botilbud m.v.

Randers Kommune opbygger nødforsyningslagre på alle plejecentre og sociale botilbud. Her har byrådet afsat 3,11 mio. kr. til opbygningen af lagre af fornødenheder og til etablering af nødstrøm på nogle af kommunens tilbud og institutioner.

I en krisesituation er der én væsentlig informationskanal for borgerne: DRs beredskabsmeldinger på FM på P4. I Randers Kommune er ligger P4 på 95,9 Mhz på FM-båndet på din nødradio.

Det er derfor vigtigt, at du som borger har adgang til en batteridrevet FM-radio i en krisesituation, hvis internet og telefoni ikke virker, da det her man får informationer.

Du kan læse mere om, hvad du ellers bør have i dit hjemmeberedskab her:

Forberedt på kriser – sådan klarer du dig selv i tre døgn under en krise