start på hovedindhold

Sådan opbygger I jeres eget beredskab i dit lokale fællesskab

Her kan du finde råd om hvordan man opbygger sit eget beredskab i nabolaget

Ved større hændelser og kriser kan der opstå situationer, borgerne kan være nødt til at klare sig selv i en periode.

Derfor er det vigtigt, at lokale fællesskaber er forberedte og kan støtte hinanden i en krisesituation

Lokale fællesskaber er for eksempel: lokalsamfund, idrætsforeninger, grundejerforeninger, lokale forsamlingssteder boligforeninger og borgere der blot er naboer eller på anden måde bor i nærheden af hinanden.

 

Et robust lokalt fællesskab øger trygheden og gør det muligt for myndigheder og redningsberedskab at fokusere indsatsen dér, hvor behovet er størst.

 

Vejledningen på denne side bygger på nationale anbefalinger om hjemmeberedskab samt tankegangen bag totalberedskab og lokal robusthed.

Vejledningen tager udgangspunkt i at alle borgere anbefales at være forberedt på kriser ved at have et eget beredskab og giver gode råd til, hvordan man kan supplere dette i et lokalt fællesskab.

Anbefalingerne skal ses som inspiration til det arbejde med robusthed og forberedelse, I som borgerne kan gøre i de fællesskaber, I i forvejen indgår i.

Listen er ikke udtømmende og skal ikke opfattes som krav eller løsninger i sig selv, men som forslag til tiltag, der kan styrke fællesskab, selvhjulpenhed og lokal handlekraft under en krise.

 

Det vigtigste er ikke at have alt udstyr fra starten, men at begynde forberedelsen og styrke fællesskabet lokalt. Små tiltag gør en stor forskel.

 

Hvilke hændelser kan man med fordel forberede sig på?

Den nationale risikovurdering beskriver en række hændelser vi i højere grad skal være forberedte på. Det kan dreje sig om:

  • Længerevarende strømsvigt
  • Ekstremt vejr
  • Oversvømmelser
  • Manglende internet eller telefoni
  • Forurening af drikkevand
  • Større brande
  • Cyberhændelser
  • Andre uforudsete hændelser

Hvad kan lokale fællesskaber gøre under en krise?

Ved akutte hændelser skal myndighedernes anvisninger altid følges. De lokale fællesskabers rolle er ikke at overtage beredskabsindsatsen, men at styrke lokal robusthed, omsorg og selvhjulpenhed.

Men lokale fællesskaber kan udfylde en vigtig rolle under en krise. Det kan for eksempel være:

  • Hjælp med at skabe ro, overblik og støtte som supplement til den enkeltes beredskab
  • Kun dele verificeret information fra myndigheder og hjælp med informationsdeling
  • Undgå unødig belastning af alarmcentral og myndigheder 
  • Bruge telefon og internet med omtanke ved større hændelser 
  • Organisere lokal hjælp og omsorg 
  • Hjælpe naboer og sårbare borgere med basale behov i de første døgn
  • Understøtte frivillige indsatser 
  • Holde lokale samlingssteder klar til brug 
  • Have et overblik over lokalområdets ressourcer

Lokale fællesskaber kan gøre en stor forskel ved:

  • At kende hinanden
  • At hjælpe naboer
  • At tænke i fælles løsninger
  • At være forberedte før krisen opstår

Lokale fællesskaber kan øge den psykologiske robusthed ved:

  • Tal roligt og sagligt sammen
  • Hjælp med at modvirke rygter
  • Hold øje med borgere, der virker utrygge eller isolerede
  • Skab fællesskab omkring praktiske opgaver

Lokale fællesskaber kan råde over samlingssteder der kan anvendes til fællesskabets indsats

Fælles mødesteder kan spille en vigtig rolle under en krise – både som ramme for socialt fællesskab, tryghed og lokal kommunikation. Lokale samlingssteder kan for eksempel være:

  • Forsamlingshuse
  • Idrætsforeninger
  • Kirker og menighedshuse
  • Andre relevante fysiske bygninger, som man lokalt har adgang til og som kan være naturlige samlingssteder for en større mængde borgere i en krisesituation.

 

Hvordan kan et lokalt fællesskab forberede sig på en krise?

I dette afsnit findes en række forskellige konkrete tiltag, man kan gøre i et lokalt fællesskab for at styrke fællesskabet, øge selvhjulpenheden og den lokal handlekraft under en krise.

 

Kommunikation, information og nøglefunktioner/roller:

Det anbefales, at lokale fællesskaber overvejer at aftale simple roller og kontaktpersoner, så der hurtigt kan skabes overblik og koordinering i en krise.

Det kan for eksempel være:

  • Lav en telefonliste eller fysisk kontaktkæde til nøglepersoner som fx:
    • Personer med nøgler og adgang til de respektive samlingssteder
    • Personer med adgang til maskiner eller materiel
    • Frivillige kræfter (+ overblik over ressourcer og kompetencer i området)
    • Personer med førstehjælpskompetencer eller sundhedsfaglig uddannelse
    • Kontaktpersoner i øvrigt til fx særligt sårbare borgere eller dyr(ehold)
  • Skabe overblik over de ressourcer som fx landmænd, håndværkere, jægere, spejdere, foreninger, lokale virksomheder osv. Har og som kan blive nyttige i en krisesituation.
  • Lav aftaler om hvordan I hjælper hinanden
  • Lav aftaler om lokal informationsdeling ved strømsvigt eller telefonnedbrud
  • Lav aftaler om hvem der kan hjælpe med kommunikation eller koordinering til andre i lokalsamfundet?
  • Lav aftaler om nabohjælp, omsorg og opmærksomhed på ældre og udsatte?

Overvej desuden om der hos jer, kan være behov for at tale om følgende:

  • Fysiske mødesteder og brugen af disse (hvornår og til hvad, for hvem?)
  • Opslagstavler til informationsdeling
  • Aftalte mødetidspunkter på specifikke lokationer
  • Brug af Walkie-talkies i særlige områder
  • Analoge kort over lokalområdet

 

Fysiske ressourcer der kan være nyttige i en krise

Skaf overblik over om der i lokalområdet er private eller virksomheder der har fysiske ressourcer til rådighed. Det kan fx være hvem der har:

Strøm og lys

  • En batteridrevet radio til myndighedsinformation
  • En generator der kan drive nødvendige strømkilder fx ved én eller flere af de udvalgte større samlingssteder
  • Powerbanks og opladere
  • Lommelygter og pandelamper
  • Batterier i relevante størrelser
  • Forlængerledninger og stikdåser
  • LED-lyskæder, lamper eller andet belysning som der kan oplyse større arealer på batterier

Varme og ophold

  • Tæpper og soveposer
  • Alternative varmekilder, hvor det er lovligt og forsvarligt, fx:
    • Gasovne
    • El radiatorer
    • Benzin- eller dieseldrevet varmekilde
    • Er der fx brændeovn ét af samlingsstederne eller mulighed for at lave bål udendørs?
  • Ekstra stole, borde og basale faciliteter der kan være nødvendige ved samling af mange mennesker over længere perioder.
  • Overvej behovet for midlertidigt ophold eller etablering af varmestue ved én eller flere samlingssteder, afhængigt af den konkrete krises karakter. Det kan samtidig indgå i overvejelserne, at ikke alle borgere nødvendigvis kan komme hjem umiddelbart.
  • Der kan også tages højde for, at behovet kan variere afhængigt af årstid og temperatur – f.eks. ved en kold vinterdag sammenlignet med en varm sommeraften.

Vand og mad

Hver borger kan være forberedt ud fra myndighedernes anbefalinger – men i tilfælde af nogen ikke er, kan det overvejes om man skal have et ekstra-lager;

  • Skal der være ekstra drikkevand på lager?
  • Nødforsyninger af holdbar mad (ud fra tilgængelige tilberedningsmuligheder)
  • Konserves, færdigretter på dåse eller glas (fx suppe eller gryderetter)
  • Knækbrød, tørret mad, langtidsholdbart pålæg (fx leverpostej på dåse, makrel i tomat, tun)
  • Havregryn, kartoffelmos, nudler, pasta, ris m.m.
  • Tørvarer som kiks, nødder, myslibarer og energitætte snacks
  • Bælgfrugter som bønner, linser og kikærter på dåse
  • Langtidsholdbare grøntsager som kartofler, løg m.m.
  • Engangsservice og hygiejneartikler
  • Overvej om der skal være mulighed for tilberedning af fælles simpel madlavning uden brug af strøm:
    • Trangia eller andet storm køkken / udstyr til friluftsliv
    • Gasgrill
    • Gaskomfur
    • Bål

Husk at grill ALDRIG må bruges i lukkede rum!

Førstehjælp og omsorg

  • Veludstyret førstehjælpskasse
  • Hjertestarter, hvor muligt (eller viden om hvor nærmeste er beliggende)
  • Liste over sårbare borgere, som kan få behov for hjælp (evt. overblik over hvad de er sårbare på baggrund af og dermed kan have behov for hjælp til)
  • Aftaler om nabohjælp og omsorg for ældre og udsatte – hvordan aktiveres disse?
  • Lokalsamfund opfordres til at være opmærksomme på borgere, der kan få særlige udfordringer under længerevarende hændelser, som fx:
    • Ældre
    • Borgere uden transport
    • Borgere med handicap
    • Borgere med behov for medicin eller strømkrævende hjælpemidler

Vigtigt: hjælp kun indenfor egne evner – undgå at skabe yderligere fare og koordiner altid lokalt hvor muligt.

 

Forslag til lokale aktiviteter som led i forberedelsen af et lokalt beredskab

Lokale fællesskaber kan med fordel:

  • Afholde lokale beredskabsaftener
  • Udarbejde lokale kontakt- og hjælpelister
  • Kortlægge lokale ressourcer og frivillige
  • Gennemføre små øvelser eller scenarier
  • Informere borgere om hjemmeberedskab
  • Samarbejde med kommune, beredskab og frivillige organisationer

Yderligere inspiration

Til forberedelsen af kriser kan hentes yderligere inspiration her:

Vejledning: Styrk jeres lokale beredskab – for boligforeninger og fællesskaber

Lokal beredskabsgruppe - BorgerBeredskabet.dk

Hvis I har lyst til at få hjælp til at opbygge et beredskab i jeres lokale fællesskab, er der hjælp at hente her:

Jeres fællesskab - BorgerBeredskabet.dk

Lokalt Beredskab – Lokale Beredskabsplaner for Dit Nabolag