3-dages beredskab til borgere på de kommunale plejecentre og botilbud

Byrådet afsatte i Budget 2026 1,50 mio. kr. til investeringer i et styrket beredskab. Efterfølgende har regeringens AKUT-pakke bidraget med yderligere 1,61 mio. kr. til styrkelse af Randers Kommunes beredskab for borgere på Randers kommunes plejecentre og botilbud.

Byrådet besluttede den 24. august 2026 at anvende disse midler til at styrke beredskabet for borgere på kommunens plejecentre og botilbud således:

1. Etablering af decentrale lagre på plejecentre og botilbud.
2. Nødstrøm til aflastning ved strømafbrydelser.
3. Et styrket kommunikations- og ledelsesberedskab.

Målene med et styrket beredskab

”Nationalt risikobillede 2025” (Nationalt Risikobillede 2025) beskriver et skærpet trusselsbillede. Randers Kommune skal kunne opretholde de mest kritiske og livsvigtige funktioner for sårbare borgere i en situation, hvor kommunen rammes af længerevarende forsyningssvigt.

De hændelser, der beskrives i Nationalt Risikobillede, er større og alvorligere hændelser, end kommunerne hidtil har været vant til. Ingen krisesituation kan forudses fuldstændigt, og udviklingen i kriser vil ofte tage forløb ingen kunne forudse. I konkrete krisesituationer er det derfor væsentligt at have størst mulig robusthed og overskud. Jo større robusthed med fx egne lagre af kritiske ressourcer eller faciliteter, des bedre kan man klare hændelser i en konkrete krisesituation, uanset hvordan den udvikler sig.

I en alvorlig krisesituation kan det være vanskeligt eller i værste fald umuligt hurtigt at bringe vand, mad, værnemidler eller anden hjælp ud fra centrale lagre. Det betyder, at de mest nødvendige forsyninger og dermed handlemuligheder bør forefindes lokalt, når krisen rammer.

Randers Kommune har allerede en lang række delplaner, instrukser og lokale procedurer, herunder eksempelvis instrukser, der retter sig mod strømnedbrud i op til 24 timer og instrukser for håndteringen af opstigende kloakvand. Det styrkede beredskabet skal ses som en udbygning af de eksisterende beredskabsplaner og instrukser, der skal gøre plejecentre og botilbud mere robuste, hvis de normale forsyninger og kommunikationsveje svigter.

Hvad består det styrkede beredskab af? 

1. Etablering af decentrale lagre på plejecentre og botilbud

Byrådet har besluttet at beboere på botilbud og plejecentre skal have adgang til mad og drikkevand samt toiletpapir og hånddesinfektion til 3 døgn.

Randers Kommunes opbygger derfor decentrale lagre på plejecentre og botilbud af basale forsyninger af basale forsyninger, i et omfang så de enkelte steder kan fortsætte den mest nødvendige drift i op til 3 døgn. Formålet er at mindske afhængigheden af central distribution under en krise.

Forvaltningerne forventes at kunne udbygge de decentrale lagre i løbet af efteråret 2026.

Der er afsat i alt 850.000 kr. til førstegangs udgifter til de decentrale lagre. 

2. Nødstrøm til aflastning ved strømafbrydelser

Adgang til nødstrøm er en central forudsætning for en række kritiske funktioner. Det gælder bl.a. lifte, trædemåtter og vekseltrykmadrasser. Ligeledes kan der være behov for ved længerevarende strømafbrydelser at evakuere borgere der er afhængige af strøm til et centralt sted med adgang til nødstrøm.

Byrådet har besluttet, at der etableres et større nødstrømsanlæg på et enkelt plejecenter. Denne lokation kan dermed anvendes som evakueringscenter.

Nødstrømskapaciteten gør det muligt at opretholde en høj grad af funktionalitet. Lokationen skal samtidig kunne fungere som samlingssted, hvis borgere fra mindre lokationer med livsvigtige behov for strøm konkret vurderes at skulle evakueres. Det vil også være muligt at oplade elbiler her. Der vil dog først være behov for en ombygning af stedets eltavle.

På øvrige lokationer dækkes det mest nødvendige strømbehov til opladning af eldrevne apparater, mobiltelefoner o.l. med mindre generatorer og/eller opladelige powerbanks. Her vil der ikke være almindelig strøm i bygningen, men der vil være mulighed for at forsyne eller oplade udvalgt kritisk udstyr. Der vil dermed være nødstrøm i 1-2 døgn.

Hvis strømmen svigter i længere tid, kan det samtidig påvirke vandforsyning, kloakafledning, varme, alarmer, mobilnet, internet, GPS, transport og mulighed for indkøb. Det her foreslåede beredskab løser ikke disse problemstillinger.

Indkøb af mindre generatorer og powerbanks forventes indledt i 2026 med forventet indkøb starten af 2027. Ligeledes indledes i 2026 planlægningen af de nødvendige ombygninger af eltavle m.m., samt tilbudsindhentning på en større generator, til evakueringslokationen. Det må forventes at denne proces kan afsluttes i 2028, bl.a. fordi der på nuværende tidspunkt må forventes ventetid på indkøb af generatorkapacitet.

Byrådet har afsat i alt 2,0 mio. kr. til etablering af nødstrøm.

3. Et styrket kommunikations- og ledelsesberedskab

Forudsætningen for at sikre kommunikationen mellem plejecentre/botilbud og kriseledelsen er fungerende mødefaciliteter for kriseledelsen.

Der etableres derfor et "situationsrum" på Kasernen i Randers Nord, med de nødvendige faciliteter til krisestyring. Situationsrummet skal kunne anvendes til at samle kriseledelsen, hvis de normale mødefaciliteter og digitale løsninger ikke fungerer.

Der er afsat 60.000 kr. til indretningen af et situationsrum.

Hvad rummer det styrkede beredskab ikke?

Det er vigtigt at understrege, at forslagene til et styrket beredskab ikke sikrer, at det normale drifts- og serviceniveau kan fastholdes i en alvorlig krisesituation. Et styrket beredskab kan forbedre mulighederne for, at de mest nødvendige opgaver kan løses, så sårbare borgere på plejecentre og botilbud fortsat får den hjælp, omsorg og beskyttelse, som er nødvendig for at forebygge alvorlige konsekvenser i betydeligt mere omfattende krisesituationer end de hidtil kendte.

Det er ligeledes vigtigt at understrege, at forslagene ikke sikrer, at Randers Kommunes plejecentre og botilbud kan klare sig 3 dage eller mere med alle fornødenheder, herunder især strøm og varme. Skal disse kapaciteter styrkes yderligere vil det kræve betydeligt større investeringer. De forslag, der fremlægges her kan derfor ses som en første fase i opbygningen af kommunens beredskab, der senere kan suppleres.

Endvidere indeholder forslagene ikke en ordonnanstjeneste. En ordonnanstjeneste består af medarbejdere der, i de kommunale køretøjer, i en krisesituation, hvor der ikke er strøm og mobildækning, fysisk kan bringe informationer og fornødenheder til og fra dels de kommunale institutioner og til og fra en række kontaktpunkter i kommunen. Kontaktpunkterne kan fx være en skole, hvor borgerne kan henvende sig fx med spørgsmål om krisesituationen, med ønsker om hjælp m.m.

Ordonnansfunktionen sikrer således en fysisk kommunikation mellem krisestaben og plejecentre og botilbud og til borgerne. Det er tanken at byrådets initiativer over tid skal kunne udbygges med disse yderligere tiltag.

Endelig skal nævnes, at der ikke indgår nødforsyninger til borgere i eget hjem. Det forventes, at borgere tilknyttet madservice i eget hjem selv opbygger nødlagre jf. byrådets beslutning af 24. juni 2025.