Samtalegruppe for voksne børn, svigerbørn og søskende

Møderne kan desværre ikke afholdes for nuværende. Det vil fremgå her på siden, når samtalegruppen kan genoptages.

I gruppen for voksne børn, svigerbørn og søskende mødes vi og taler om, hvordan vi hver især oplever hverdagen, når vores nærmeste har en demenssygdom, og hvilke følelser og udfordringer vi har. Ingen problemer er for små til at blive talt om. Du fortæller det, du har lyst til, og hvis du en dag har brug for at sidde og lytte, er det ok.

Der lægges vægt på, at alle får mulighed for at komme til orde, og der er respekt og tavshedspligt om de informationer, vi udveksler med hinanden.

Der er en demenskoordinator til stede ved alle møderne. Hun kan bidrage med at svare på spørgsmål om hverdagen med demens.

Hvor og hvornår?

NB at møderne er sat på pause.