Nødkald

Med et nødkald i hjemmet kan du tilkalde akut hjælp fra hjemmeplejen eller hjemmesygeplejen, hvis du skulle få behov for det.

Et nødkald er en hjælpemiddel, der gør det muligt at tilkalde hjælp fra hjemmeplejen eller hjemmesygeplejen ved akut behov, hvor du ikke selv kan tilkalde hjælp på anden vis. Du kan blive visiteret til et nødkald, hvis du f.eks. har gentagende fald uden mulighed for selv at rejse dig, hvis du er alvorligt syg eller af andre årsager ikke har mulighed for at betjene en telefon/mobiltelefon selv.

Hvad kan du selv gøre, inden du søger nødkald?

Ansøgning

Ønsker du at ansøge om nødkald, kan du kontakte Visitationsenheden. Her vil visitator tage imod de første oplysninger i forhold til din ansøgning. Hvis det vurderes, at det er nødvendigt med et visitationsbesøg i sagsbehandlingen, vil du blive kontaktet for aftale om dette.

Eksempler på hvem der ikke kan bevilliges nødkald

  • Borgere, som kan anvende en af ovenstående beskrevne muligheder
  • Borgere, som ønsker nødkald udelukkende af hensyn til egen tryghed
  • Borgere, som oplever enkeltstående fald.

Eksempler på hvem kan bevilliges nødkald

  • Borgere, som har gentagende fald uden mulighed for selv at rejse sig
  • Borgere med hjerte- og eller lungeproblemer, hvis hjerte-/lungeinsufficiens er så alvorlig, at selv små anstrengelser kan medføre fald/anfald
  • Alvorlig syge/døende, der har behov for at tilkalde akut hjælp
  • Borger der pga. fx afasi ikke har noget sprog.

Nødkald dækker kun boligen

Et nødkald dækker kun inden for boligen, så du kan ikke bruge et nødkald i haven eller på gaden.

I boliger med kælder kan der være udfordringer med, at nødkaldet ikke virker i kælderen pga. ekstra etageadskillelse ved kælderen.