Aflastningsfamiliernes håndbog
Forord
Kære aflastningsfamilie
Denne håndbog er tænkt som et opslagsværk, hvor I kan læse om de regler og retningslinjer, som vi arbejder med i Familie- og rådgivningscentret. Det er vores håb, at I kan finde svar på nogle af de mange spørgsmål, som kan opstå, når man arbejder som aflastningsfamilie, eller som kunne være væsentlige for jeres overvejelser, hvis I går med tanker om at søge ansættelse som aflastningsfamilie.
Er der noget, I synes, der mangler i håndbogen, er I velkommen til at sende os en e-mail, så vil vi, hvis det har almen interesse, skrive det ind ved den næstkommende opdatering af håndbogen.
Familie- og rådgivningscenter
Det er kommunens opgave at søge at sikre, at børn og unge, som har behov for særlige støtte, får en tryg opvækst. Dette kan blandt andet ske ved at barnet får en aflastningsfamilie.
Familie- og rådgivningscentret skal sikre kvaliteten i aflastningen i tæt samarbejde med Familieplejekonsulenterne og aflastningsfamilierne. Et stærkt samarbejde fremmer barnets trivsel og udvikling, støtter barnets skolegang og fremmer de mål, som er fastsat i barnets handleplan.
Desuden tilstræber vi at virke som videnscenter og gennem projekter, studier og undersøgelser på familiepleje- og anbringelsesområdet at bidrage til ny viden, bedre metoder i det sociale arbejde og en højere kvalitet i kommunens arbejde.
Familieplejen
Familieplejen i Randers er organiseret i Familie- og rådgivningscentret. Familieplejekonsulenterne matcher barn og aflastningsfamilie. Det er rådgiver fra Familie- og rådgivningscentret, der visiterer barnet til aflastning.
Familieplejekonsulenterne kommer på besøg i aflastningsfamilierne sammen med børne- og ungerådgiveren ca. to måneder efter, at aflastningen er trådt i kraft.
Der er altid mulighed for at kontakte familieplejekonsulenterne i forhold til råd og vejledning.
Indledning
Børn i aflastningsfamilier
Når et barn er i aflastning forventes det, at barnet indgår som en integreret del af familien.
Det forventes, at aflastningsfamilien varetager alle daglige omsorgsopgaver for barnet, når barnet er i aflastningsophold. I forbindelse med et aflastningsforhold udarbejdes en handleplan, og med udgangspunkt heri aftales hvilke konkrete opgaver aflastningsfamilien skal varetage omkring barnet.
Samarbejde med biologisk familie
Som aflastningsfamilie skal man være bevidst om, at barnet er sine forældres barn. Barnet er fortsat en del af den biologiske familie – uanset udfordringerne her. Det er derfor vigtigt, at barnet altid er knyttet til sin familie.
Som aflastningsfamilie vil en stor del af opgaven ofte være at samarbejde med forældrene. Ofte vil barnet og aflastningsfamilien komme fra forskellige kulturer med forskellige normer og holdninger. Den store opgave for aflastningsfamilien er at forstå og acceptere, at forældrene måske har en anden forståelse af barnet, og dermed er sammen med barnet på en anden måde. Denne forståelse og accept er vigtig for at kunne respektere og samarbejde positivt med forældrene. Familie- og rådgivningscentret vurderer, at dette er forudsætningen for, at barnet bevarer tilknytningen til sine forældre samtidig med, at det knytter sig til aflastningsfamilien.
Der er mange forhold man som aflastningsfamilie bør overveje og drøfte:
- Loyalitetskonflikter eller uenigheder imellem de voksne
- Aflastningsfamiliens eller barnets forhold til barnets forældre og den øvrige familie
- Det kræver stor indsigt i egne stærke og svage sider
- Evne til at reflektere over barnets situation. Barnets adfærd, reaktioner og trivsel kan være svingende i perioder
- Aflastningsfamiliens egen rolle og engagement
Samarbejde med kommunen
Når et barn får ophold i en aflastningsfamilie forudsættes et tæt samarbejde mellem aflastningsfamilie og kommune. Beslutninger vedrørende barnet bør som hovedregel træffes i samarbejde med forældrene.
Kommunen kan træffe afgørelser for barnet, som vurderes at være nødvendige af hensyn til formålet med aflastningen. Der kan således være situationer, hvor Familie- og rådgivningscentret træffer beslutninger vedrørende barnet, som aflastningsfamilien ikke er enige i. Det forventes, at aflastningsfamilien er villig til at indgå i et positivt og loyalt samarbejde med Familie- og rådgivningscentret. Det forventes endvidere, at aflastningsfamilien er villig til at modtage råd og vejledning af Randers kommunes familieplejekonsulenter.
Det kræver, at aflastningsfamilien er indstillet på at øge deres indsigt i, hvordan personlige tænkemåder, reaktioner og handlinger har betydning i samværet med barnet og i samarbejdet med de biologiske forældre.
Ophør af aflastning
Når et barn er i aflastning, kan forældrene til en hver tid beslutte, at ordningen skal ophøre. Ligesom Familie- og rådgivningscentret også kan beslutte, at aflastningsforholdet skal ophøre. Aflastningsfamilien har ingen mulighed for at klage over en sådan beslutning. Et aflastningsforhold kan naturligvis også ophøre ved at aflastningsfamilien opsiger kontrakten.
Erfaringer viser, at det kan være belastende for aflastningsfamilier, når aflastningsforhold ender.
Godkendelse som aflastningsfamilie
For at være aflastningsfamilie skal I have en godkendelse. Bor I i Region Midtjylland skal I godkendes af Socialtilsyn Midt.
Hvis Socialtilsynet fratager en aflastningsfamilie deres godkendelse, vil Familie- og rådgivningscentret blive orienteret.
Socialtilsynets rolle
Socialtilsynet har ansvaret for at godkende aflastningsfamilier og for at føre det driftsorienterede tilsyn med aflastningsfamilierne.
Socialtilsyn Midt begynder først på en godkendelsesproces, når en familie har gennemført det lovpligtige grundkursus.
Kvalitetsmodel
I forbindelse med godkendelse og driftsorienteret tilsyn anvender Det sociale tilsyn en kvalitetsmodel til vurdering af aflastningsfamilien.
Kvalitetsmodellen omfatter 8 temaer:
- Uddannelse og beskæftigelse
- Selvstændighed og relationer
- Målgrupper, metoder og resultater
- Sundhed og trivsel
- Organisation og ledelse
- Kompetencer
- Økonomi
- Fysiske rammer
Det driftsorienterede tilsyn
Socialtilsynet varetager det årlige driftsorienterede tilsyn med aflastningsfamilier, som bor i Randers Kommune. Familie- og rådgivningscentret vil blive orienteret af Socialtilsynet, hvis de finder, at børn og unge er i en bekymrende situation i deres aflastningsfamilie.
Socialtilsynets hjemmeside
Generelle retningslinier for aflastningsfamilier
E-mail og sikker post
Du skal altid bruge sikker post, når du sender fortrolige eller personoplysninger til Randers kommune. Du må ikke bruge privat mailkonto.
Du kan også skrive sikkert til os fra Familie- og rådgivningscentrets hjemmeside for aflastningsfamilier, hvor du også kan vedhæfte eventuel dokumentation
Hvad er fortrolige og personfølsomme oplysninger?
Fortrolige og personfølsomme oplysninger er ifølge datatilsynet oplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering, strafbare forhold og væsentlige sociale problemer.
Det samme gælder almindelige personoplysninger, som kan være identifikationsoplysninger som f.eks. navn og adresse, oplysninger om økonomiske forhold, oplysninger om interne familieforhold, f.eks. stridigheder og oplysninger om selvmordsforsøg og ulykkestilfælde.
Herudover vil f.eks. oplysninger om indtægts- og formueforhold, arbejds-, uddannelses- og ansættelsesmæssige forhold efter omstændighederne også være fortrolige. Oplysninger, der kan henføres til bestemte personer, og som ikke kan nægtes udleveret efter lov om offentlighed i forvaltningen, vil ikke være af fortrolig karakter. Det gælder f.eks. oplysninger af rent objektiv karakter, såsom oplysninger om udstedelse af pas, kørekort, jagttegn osv.
Tavshedspligt
Aflastningsfamilier har tavshedspligt. Tavshedspligten betyder, at aflastningsfamilien ikke må videregive fortrolige oplysninger om hverken barnet eller dets families forhold. Sådanne oplysninger kan for eksempel være informationer om barnets eller barnets families sociale problemer, misbrugsproblemer, seksuelle og strafbare forhold og oplysninger om religion og politisk tilhørsforhold.
Det er strafbart, at bryde tavshedspligten. Tavshedspligten gælder også efter kontraktens ophør!
Skærpet underretningspligt - barnets lov § 133
Aflastningsfamilier er personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv. Det betyder, at I skal underrette kommunen, hvis I som aflastningsfamilie får kendskab til eller grund til at tro, at et barn under 18 år har brug for særlig støtte, eller at et barn under 18 år har været udsat for overgreb.
I kan læse mere om underretning om børn på Randers kommunes hjemmeside - Underretning
Magtanvendelse
Det er efter straffeloven forbudt at anvende magt overfor barnet. Det være sig i form af f.eks. nedværdigende behandling, psykisk/fysisk vold, fastholdelse eller isolation, medmindre der er tale om selvforsvar (nødværge). Hvis I i en konfliktsituation har anvendt magt overfor aflastningsbarnet, skal I straks orientere barnets rådgiver.
Forsikring
Der er dækning for skade på aflastningsfamiliens ting, dog ikke ting, der er overladt i plejebarnets varetægt – så som ting på værelset, dagligdagsting til brug for plejebørn og lignende. Ved mindre skader (under 300 kr.) afholder aflastningsfamilien udgiften. Ved større skader skal der rettes henvendelse til rådgiver i Familie- og rådgivningscentret, som vil rekvirere en skadesanmeldelse fra kommunens forsikringsselskab. Forsikringsselskabet vil så vurdere, om skaden kan dækkes.
Ulykkesforsikring
Barnets forældre er selv ansvarlige for at tegne en ulykkesforsikring til barnet
Økonomi
Aflastningsfamilier honoreres i vederlag og et omkostningsbeløb, der skal dække barnets kost, logi og daglige fornødenheder. Aflastningsfamilien skal betale skat af vederlaget, mens omkostningsbeløbet er skattefri.
Fastsættelse af vederlag
Der er ingen konkrete retningslinjer for, hvor mange vederlag, der ydes. To aflastningsforhold er aldrig helt ens, og fastsættelse af vederlag i hvert enkelt tilfælde bygger på et fagligt skøn. Udgangspunktet er barnets ressourcer, snarere end barnets vanskeligheder. Det betyder, at antal af vederlag fastsættes på grund af en samlet vurdering af, hvad aflastningsfamilien kan opnå sammen med barnet.
Vederlaget er ikke pensionsgivende, så det anbefales, at man selv får oprettet og indbetaler til en pensionsordning.
Kommunernes Landsforenings taksttabel
Du kan se de aktuelle takster for vederlag, lommepenge m.m. i KL's taksttabel
Aflønning pr. døgn
Familie- og rådgivningscentret anvender ”hotel-døgn” i forbindelse med bevilling af aflastning jf. Kommunernes Landsforenings (KL) vejledning for området. Det vil sige, at en overnatning svarer til et døgn. Familie- og rådgivningscentret opererer dermed ikke med aflønning for påbegyndt døgn, men udelukkende med antal overnatninger. Derfor svarer eksempelvis aflastning fra fredag kl. 14.00 til søndag kl. 20.00 til to døgn.
Døgn udregnes som nedenfor:
- Fredag til lørdag = 1 døgn
- Fredag til søndag = 2 døgn
- Fredag til mandag = 3 døgn
Udbetaling af vederlag og omkostningsbeløbet
Vederlag og omkostningsbeløb er bagudbetalt. Omkostningsbeløbet skal dække udgifterne til kost og logi og almindelige daglige fornødenheder. Det skal også dække udgifter til evt. entrébetaling, billetter og lign. i forbindelse med forlystelser.
Daglige fornødenheder kan være:
- Hygiejne (sæbe, shampoo og lign.)
- Kost
- Logi (værelse, seng, stol, bord, sengetøj, lys, vand)
- Tøjvask inkl. vaskepulver
- Vedligeholdelse af værelset
Ovenstående er eksempler og listen er ikke udtømmende
Supplerende ydelser til aflastningsfamilier
Disse ydelser kan kun bevilges, hvis du har søgt ydelsen før du gør et indkøb.
Alle supplerende ydelser udbetales som hovedregel senest en måned efter modtagelse af dokumentation for udgiften.
Ved årsskifte skal Familie- og rådgivningscentret have modtaget dokumentation for det foregående år senest d. 5. januar.
Dokumentation for supplerende udgifter
Revisionen kræver dokumentation for udgifter. Derfor har Familie- og rådgivningscentret følgende praktiske regler for dokumentation af supplerende ydelser:
Når der bevilges tilskud til en konkret ydelse
Familie- og rådgivningscentret skal have dokumentation for indkøbet. Kvitteringer skal sendes til Familie- og rådgivningscentret senest 2 måneder efter indkøbet
Du skal opbevare de originale bilag i minimum 2 år af hensyn til reklamation og garanti.
Når der bevilges ydelser, hvor regningen sendes til og betales direkte af Familie- og rådgivningscentret
Familie- og rådgivningscentret opbevarer bilagsdokumentationen.
Vigtigt
Udstyr købt til barnet skal altid følge barnet. Det betyder, at hvis barnet f.eks. skifter aflastningsfamilie, skal barnet have tingene med sig.
Regler for supplerende ydelser
Autostol/selepude
Ved behov skal aflastningsfamilien i første omgang rette henvendelse til Administrationen med henblik på at låne en.
Auto stol: kr. 1.500
Selepude: kr. 250
Stole skal enten være i-Size godkendt eller være ECE R 44 (efterfulgt af cifrene 03 eller 04).
Kontakt: Administrationen
Kørselsgodtgørelse
Generelt gælder følgende for udbetaling af kørselsgodtgørelse:
Kørselsindberetning skal ske enten via app eller pc. Se vejledning på vores hjemmeside
Der ydes kørselsgodtgørelse efter statens lave takst for aftalt kørsel med barnet:
- til og fra aflastningsfamilie
- til og fra skole/dagtilbud, når barnet er i aflastning
- til og fra besluttede behandlingsforløb
- til og fra møder i Familie- og rådgivningscentret
Anden kørsel som ønskes dækket, skal altid forinden være aftalt med Familie- og rådgivningscentret.
Der kan ydes transportgodtgørelse til plejefamiliens kørsel i forbindelse med deltagelse i:
- Supervision
- Kurser der er afledt af opgaven som aflastningsfamilie
- Møder i Familie- og rådgivningscentret
Kontakt: Administrationen
Bleer/ekstra tøj/vådliggertillæg/inkontinens
For børn fra 5 år aftales bevilling med administrativ medarbejder.
Samtidig bør lægen tages med på råd omkring særlige tiltag i forhold til at hjælpe barnet.
Kontakt: Administrationen
Diætmad
Der kan ydes tilskud til merudgifter forbundet med diætmad, der er lægeordineret.
Tilskuddets størrelse fastsættes af rådgiver ud fra det konkrete behov.
Rådgiver vurderer, om der evt. kan søges tilskud jf. barnets lov § 86.
Kontakt: rådgiver
Ferie
I helt særlige tilfælde kan der søges om bevilling af udgifter til eksempelvis ferieophold. Hvis dette bliver aktuelt, skal I kontakte rådgiver inden I planlægger og bestiller ferien. Rådgiver vil så vurdere, om Familie- og rådgivningscentret kan give tilskud til ferien.
Kontakt: rådgiver
Spørgsmål om vederlag og ydelser
Hvis du har spørgsmål om udbetaling af vederlag og ydelser, skal du kontakte administrationen i børneteamet. Du er altid velkommen til at ringe, men du kan også skrive sikkert til os.