Familiernes Hus
Familiernes Hus – med hjerterum og følgeskab. Få gratis, anonym sparring om barnets trivsel, søvn og hverdagsliv.


Familiernes Hus er et hold af socialrådgivere, sundhedsplejersker og jordemødre, som står klar til at følge dig og din familie på vej.
I huset kan du få råd og vejledning om dit barns og din families trivsel. Vi tilbyder forskellige gruppeforløb, åben rådgivning, individuelle samtaler, familiecafé med oplæg og meget mere. I de individuelle samtaler, tager vi udgangspunkt i det, du er optaget af, og de udfordringer, du oplever i hverdagen.
Du kan for eksempel opleve, at vi:
- deler vores faglige viden og perspektiver, som kan være med til at skabe forandringer og bedre trivsel i jeres hverdag
- hjælper med at bygge bro til andre områder i dit barns liv, som også kan have indflydelse på dit barns trivsel
- giver sparring og idéer til, hvordan du kan udvikle dine kompetencer som forælder
- henviser til andre muligheder for at få hjælp, hvis du har behov for mere end det, vi kan gøre
Hvem kan kontakte Familiernes Hus?
Er du kommende forældre eller har du et barn i alderen 0-6 år? Så kan du få mulighed for gratis og anonym rådgivning i Familiernes Hus om de udfordringer, I som familie står i.
Det er en god idé at kontakte en fagperson tæt på dit barn, hvis du oplever udfordringer. Det kan for eksempel være din jordemoder eller sundhedsplejerske, barnets lærer eller pædagog. Uanset om du har haft kontakt med nogen tidligere, er du altid velkommen i Familiernes Hus.