Kunsten skal flytte vaner

Kunst og affald - har de overhovedet noget til fælles? Ja, det har de i et nyt samarbejde, hvor vi på tværs af kunst, kommune og uddannelse er med til at skabe opmærksomhed om sammenhængen mellem forbrug og affald.

Et nyt samarbejde på tværs af kunst, kommune og uddannelse skal være med til at skabe opmærksomhed om sammenhængen mellem forbrug og affald. Støtten på 648.000 kr. fra Statens Kunstfond til at ansætte en kunstner i 18 måneder. Randers Kommune, Randers Kunstmuseum og FGU Østjylland har fået støtten af Statens Kunstfond til et utraditionelt samarbejde der skal sætte fokus på netop forbrug og affald. Støtten er øremærket til at ansætte billedkunstner Anni Holm, der skal arbejde med at synliggøre vores forbrug på nye måder.

I Randers Kommune er FN’s Verdensmål og et liv med mindre affald to stærke pejlemærker. I samarbejdet skal kunsten bruges til at sætte fokus på den måde, vi forbruger og skaber affald på. Kunst kan være med til at vække følelser eller skabe dialog, og vi skal have gang i samtalerne om forbrug og konsekvenserne heraf. Det handler om at skabe forandring og nye vaner hos os selv, hos vores børn og unge mennesker.

Det uventede møde mellem kunst og affald skal gennem en række kunstprojekter introducere og afprøve nogle nye tanker og arbejdsmetoder i arbejdet med affaldsminimering, bæredygtighed og FN´s verdensmål.
Mange børn, unge og voksne vil gennem projektperioden blive inviteret til at medvirke aktivt i udviklingen af projekterne og der planlægges en række pop-up udstillinger i det offentlige rum.

En hjertesag for Randerskunstneren

Anni Holm er vendt hjem til rødderne på Randers-egnen i forbindelse med projektet, der ifølge kunstneren taler ind i en vigtig dagsorden. ”I Danmark er vi et af de mest ressourceforbrugende og klimabelastende lande i verden målt per indbygger. Hvis resten af verden levede og forbrugte som os, skulle vi bruge over fire jordkloder. Selv om vi bliver bedre til at genanvende affald, er nøglen til den bæredygtige omstilling helt at undgå, at ressourcerne bliver til affald i første omgang. Ved brug af kunsten kan vi komme helt tæt på og få sat overforbruget i perspektiv. Sammen skal vi gå på opdagelse i, analysere og stiller kritiske spørgsmål til vores personlige og kollektive ressourceforbrug. Vi skal indsamle og kuratere materialer og skabe billed-, skulptur- og installationskunst i fællesskab. Vi sanseliggør det henkastede og åbner op for nye dialoger omkring fremtidens affald og bæredygtige forbrug.” Projektets arbejdstitel er også Sanseliggørelse af henkastethed - og de vævede kunstværker er jo også et taktile værker skabt af en anden form for henkastethed. Henkastet er jo synonymer for: strøet, udslynget, nonchalant, smidt og henslængt, hvilket jo fint beskriver, hvordan vi forholder os til vores tøj.

I Randers Festuge skabtes de første kunstværker

I Randers Festuge poppede Anni Holm op på Jens Otto Krags Plads. Her tog hun fat på de 500 kg tekstiler, der kasseres hver eneste dag i Randers Kommune. Hun inviterede os alle til at væve dem om til farverige klimatapeter. Alle kunne deltage i vævningen af et stort klimatapet eller væve på flere mindre cirkulære tapeter opspændt på kasserede hulahopringe. Og hver dag i løbet af Randers Festuge blev der leveret 500 kg tøj på pladsen. Vi havde forventet, at vi sidst på ugen ville være endt med et stort tekstilbjerg. Men sådan kom det ikke til at gå. Anni Holm inviterede nemlig også alle til lede efter tøj til sig selv eller til upcycling i tøjbjerget. Og det blev der gjort i stor stil. Ud af 3 tons tekstiler blev hele to tons, af det der var nogens affald, taget med hjem af nye ejere. 

På pladsen kunne man også opleve et stort klimatapet vævet af de unge fra FGU Østjylland af den Jyske Hingst.

Om Anni Holm

Anni Holm er konceptkunstner og arbejder med fotografi, installation og performance. Hun er født og opvokset i Randers Kommune, men har de sidste godt 20 år boet og arbejdet i Chicago. Hun er nu vendt tilbage til Randers. Hun er særligt anerkendt for sine mange deltagelsesbaserede projekter, for eksempel projektet Sprogtæpper til Sigrids Stue i Brabrand, hvor hun flettede farverige sprogtæpper i dialog med beboerne i Gellerupparken.