Idéer til projekter med genbrugsmaterialer

Her er inspiration til dig, der vil arbejde kreativt med genbrugsmaterialer sammen med børn, unge og voksne.

Mere læring for de samme ressourcer

Genbrugsmaterialer kan med stor fordel findes derhjemme, inden de havner på genbrugspladsen. Måske som et supplement til materialerne fra GenLageret.

Når deltagerne selv bidrager med materialer, og er med i indsamlingsprocessen, føler de et større ansvar og ejerskab for projektet. Det øger motivationen og gør processen mere meningsfuld, fordi det bliver en fælles opgave, hvor alle bidrager med noget unikt – uanset alder.

Deltagerne lærer om affald, bæredygtighed og genbrug i praksis. Det bliver tydeligt, hvordan ting kan få nyt liv i stedet for at blive smidt ud, at ressourcerne bogstaveligt talt ligger lige for fødderne af os - eller i vores køkken, kælder eller haveskur. Det bliver tydeligt, at genbrugspotentialet kan være skjult i produkter, som vi normalt smider ud, eller i indpakninger eller i husholdningsaffaldet.

Ikke mindst giver det fælles indsamlingsansvar mulighed for at inddrage familier og måske naboer i projektet.

Nedenstående forslag til aktiviteter kan tilpasses forskellige aldre og kompetenceniveauer, og de lægger op til samarbejde, fantasi og bæredygtighed. Hver aktivitet er forbundet med læringsmål, materialeforslag og pædagogisk fokus.

Generelle tips til alle aldersgrupper

  • Lav en materialestation med sorteret genbrug (pap, karton, stof, plast, træ og alt brugbart).
  • Brug temaer (årstider, følelser, dyr, klima).
  • Kombinér med fortælling, musik eller bevægelse.
  • Gør plads til fri leg og eksperimenter – processen er vigtigere end resultatet.
  • Vis værkerne frem i et fælles galleri eller som en installation i lokalmiljøet.

Vuggestue og dagpleje (1-3 år)

Det er en rigtig god idé - også at præsentere vuggestue- og dagplejebørn for kreativitet med genbrugsmaterialer. Det stimulerer deres fantasi, motorik og sanselighed - samtidig med, at de lærer lidt om bæredygtighed i børnehøjde.

Ryste-rør og Sanseflasker

  • Materialer: Tomme plastikflasker, låg, ris, pasta, knapper, pailletter, stofrester.
  • Sådan gør I: Fyld flaskerne med forskellige materialer og luk godt til. Børnene kan ryste, trille og kigge på flaskerne – det stimulerer både syn, hørelse og følesans.

Paprør som stempler

  • Materialer: Paprør fra toilet- eller køkkenruller, maling, papir.
  • Sådan gør I: Form paprørene som hjerter, stjerner eller andre figurer og brug dem som stempler i maling.

Kunst med stofrester og aviser

  • Materialer: Gamle aviser, stofrester, lim, karton.
  • Sådan gør I: Børnene kan klistre avispapir og stof på karton og mærke de forskellige strukturer – det bliver til deres helt unikke “collage”.

Mælke- eller æggebakke-dyr

  • Materialer: Tomme æggebakker, mælkekartoner, farver, tape/lim.
  • Sådan gør I: Lav små dyr eller fantasifigurer. I denne alder er det mest de voksne, der klipper og samler – mens barnet kan male og klistre på.

Skramleinstrumenter

  • Materialer: Tomme bøtter med låg (kaffebøtter, yoghurtbøtter), bånd, tørre bønner, tape.
  • Sådan gør I: Lav simple instrumenter, som børnene selv kan ryste og slå på.

Finger- og fodmaling på genbrugspap/karton

  • Materialer: Brugt pap/karton (fra emballage), maling.
  • Sådan gør I: Lad børnene bruge hænder eller fødder til at lave kunst – det giver en dejlig sanselig oplevelse.

Tips til arbejdet

  • Hav altid en voksen tæt på – mange små genstande kan være farlige.
  • Brug giftfri maling og lim.
  • Hav et “genbrugshjørne” hvor materialer indsamles over tid.
  • Inddrag børnene og deres forældre i at finde materialer og tag en snak om, hvad tingene er lavet af.

Dagtilbud (3–6 år)

Skralde-dyr og fantasifigurer

  • Materialer: Toiletruller, plastlåg, æggebakker, stofrester, pap, sugerør.
  • Formål: Styrke finmotorik, fantasi og sproglig udvikling.
  • Ekstra: Børnene giver deres figurer navne og fortæller historier om dem.

Sansebilleder og tekstur-collager

  • Materialer: Stof, karton fx fra cornflakes el.lign. tom emballage, bånd, pap, knapper, bark, aviser.
  • Formål: Sanseintegration og taktil leg.
  • Aktivitet: Lav store fællesværker med fokus på følelse og form.

Kunst af natur og genbrug

  • Materialer: Blade, grene, paprør, plastikemballage.
  • Formål: Forbinde natur og genbrug i et legende læringsrum.
  • Aktivitet: Lav "insekter", "træer" eller "fantasidyr" med materialer fundet på gåtur.

Skole (0.–6. klasse)

Mini-huse og byer

  • Materialer: Papkasser, mælkekartoner, låg, papir, tape.
  • Fagligt fokus: Matematik (former/mål), H&D, billedkunst.
  • Ekstra: Byg en hel klasseby og snak om energi, affaldshåndtering i byen og bæredygtighed.

Skraldeinstrumenter

  • Materialer: Dåser, elastikker, rør, bønner, låg.
  • Fagligt fokus: Musik, fysik (lyd), samarbejde.
  • Aktivitet: Lav egne rytmeinstrumenter og brug dem til at spille sammen.

Genbrugsmode / Modens dag

  • Materialer: Tøjrester, plastik, papirposer, aviser, snor.
  • Fagligt fokus: Design, udtryk, klima.
  • Aktivitet: Lav tøj af genbrugsmaterialer og hold modeshow.

Ungdomsklub / Udskoling / Ungdomsuddannelser

Genbrugsdesign & upcycling

  • Materialer: Gammelt tøj, møbler, metaldele, plastflasker, elektronikskrot (elektronikskrot kan ikke fås via GenLageret).
  • Fokus: Designprocesser, bæredygtighed, innovation.
  • Ekstra: Lav produkter, der kan bruges – f.eks. tasker, smykker, lamper.

Streetart med affald

  • Materialer: Dåser, låg, skrot, pap, maling.
  • Fokus: Identitet, visuel kultur, urban æstetik.
  • Aktivitet: Skab kunst i fællesrum eller på skolens vægge (med tilladelse).

Klimakunst – kunst med holdning

  • Materialer: Alt muligt genbrug – kombineres med tekst og medier.
  • Fokus: Tværfaglighed (samfundsfag, kunst, dansk).
  • Aktivitet: Eleverne skaber værker med budskaber om miljø, forbrug eller fremtid.