Affaldsskjul - regler for etablering og idékatalog

Randers Kommune sælger ikke skraldeskjul, men vi kan henvise til nogen, der gør.

Når du anskaffer eller fremstiller et affaldsskjul, er der flere ting, du bør tænke på, inden du går i gang.

Vi vil gerne hjælpe dig, der godt kan lide at det ser pænt ud. Derfor har vi på denne side samlet kontaktoplysninger på forhandlere af skraldeskjul. Der kan sagtens være flere forhandlere end på vores liste. Listen er blot tænkt som inspiration.

Inden du bestiller, så tjek også om din skraldespand står på et sted der opfylder reglerne. Selvom din nuværende skraldemand ikke hænger sig i reglerne, kan det jo være at den næste gør.

Sælgere af affaldsskjul

Alle professionelle formidlere og sælgere af affaldsskjul i Randers Kommune kan blive nævnt på denne hjemmeside.

Send følgende oplysninger til nedenstående kontaktperson:

  • Firmaets navn
  • Link til website, og gerne direkte til køkkenaffaldsløsninger
  • Telefonnummer
  • Kontaktperson.

Du kan finde flere forhandlere på nettet, hvis du bruger skraldespandsskjul som søgeord.

Ansvarsfraskrivelse

Randers Kommune gør opmærksom på, at du ikke har pligt til at anvende de ovennævnte affaldsskjulsløsninger. Henvisning til producenter er en valgfri service til borgere, der søger løsninger, der kan anvendes til at skjule deres affaldscontainere. Informationer på dette website er hverken et tilbud eller en kontrakt.

Randers Kommune påtager sig intet ansvar for eventuelle tab eller skader, fejl og mangler ved produkter som følge af det publicerede materiale på dette website eller tredjemands brug heraf, hvad enten dette skyldes fejl eller uhensigtsmæssigheder i materialet eller andre årsager.

Randers Kommune bestræber sig på at sikre, at de informationer, der står på dette website, er korrekte. Men der gives ingen direkte eller indirekte garanti for informationernes korrekthed, og Randers Kommune påtager sig intet ansvar for fejl eller mangler på de tilbudte affaldsskjul/varer.

Randers Kommune påtager sig heller intet ansvar for indholdet på eksterne hjemmesider, der linkes til fra denne hjemmeside. Eksterne links er en valgfri service til borgerne, hvorfor Randers Kommune ikke garanterer direkte eller indirekte for eksterne hjemmesiders indhold.

Hvis du ikke vil stille skraldespandene frem

Hvis du ikke vil stille skraldespandene frem på dagen for tømning, skal der være:

  • Et jævnt og fast underlag på adgangsvejen og under skraldespandene, for eksempel fliser eller asfalt
  • Plads nok om skraldespandene til at skraldemanden kan arbejde uhindret
  • Adgangsvej uden trin og stejle stigninger (max. 1:10) og mindst 80 cm brev (ved nybyggeri mindst 90 cm og ved 4-hjulede containere mindst 100 cm)
  • En frihøjde overalt på mindst 220 cm
  • Højst en låge/dør på adgangsvejen, og den skal kunne stå åben af sig selv
  • Højst 20 m fra skraldebilen til skraldespanden (ved nybyggeri eller hvis du flytter skraldespanden).