Gassum ligger dejligt mellem Randers og Mariager. Her er både indkøbsmuligheder, børnehus og aktivitetshus.
Bichers Plantage, Blichers Hede, Allestrupgård Plantage, Hvidsten Mose. Kært barn har mange navne. Og plantagen, heden og mosen mellem Spentrup og Dyrby, Gassum og Hald byder da også på både fantastisk natur og spændende historie.
Byggegrundene på Vangen i Gassum ligger ca. 10 km nord for Randers by og 15 km fra Hobro og Mariager.
Her kan du bygge og bo i den østlige del af Gassum - tæt på daginstitution, skole og indkøbsmuligheder.
Du når også nemt den omkringliggende natur og de historiske omgivelser i Hvidsten.
Gassum er et aktivt lokalsamfund, som gerne byder dig velkommen.
Vil du reservere en grund?
Aktivér kortet nedenfor. Tryk på "ledig" eller "reserveret" ud for adressen og udfyld formularen.
På vores side "Værd at vide om køb af byggegrund" kan du læse, hvordan du køber eller reserverer en byggegrund. Derudover kan du også læse om købsaftale, betaling, tinglysning, byggepligt og tilslutning m.m.
Hvem kan købe?
Grundene kan alene erhverves af fysiske personer, og ingen køber kan erhverve mere end én grund.
Randers Kommune forbeholder sig retten til at afvise en køber, såfremt det vurderes, at den pågældende køber alene erhverver grunden med henblik på videresalg – herunder også i bebygget stand – og ikke til egen benyttelse.