
UDBUD Havndal - Søringen
På Søringen i Havndal finder du 10 naturskønt beliggende byggegrunde, alle med mulighed for udsigt over Udbyover SØ.
Randers Kommune gennemfører i forbindelse med nedsættelse af pris offentligt udbud af de 10 grunde på Søringen i Havndal.
Udbudsperioden løber i perioden 05.02.2026 - 12.03.2026 jf. bekendtgørelse nr.
396 af 03/03/2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens
faste ejendomme. I udbudsperioden er det ikke muligt at reservere grundene.
Bliver grundene ikke solgt i udbudsperioden vil de efterfølgende blive lagt til salg på kommunens hjemmeside.
I Havndal er der skole, indkøbsmuligheder og mulighed for at bo i et trygt nærmiljø.
Havndal ligger godt placeret - tæt ved Hadsundvej og kun 14 minutter fra Hadsund og 25 minutter fra Randers C.
På Søringen kan du erhverve dig en byggegrund for mellem 60.883 - 194.283 kr. inkl. tilslutningsafgifter.
Bud kan kun afgives på den vedlagte tilbudsformular. Tilbud skal være RandersKommune i hænde senest den 12. marts 2026 kl. 12:00
Der gøres udtrykkeligt opmærksom på, at bud som er afgivet, er bindende for tilbudsgiver indtil 26. marts 2026, hvorefter tilbuddet bortfalder, såfremt det ikke er accepteret af Randers Kommune.
Tilbud skal på alle punkter opfylde de krav som er stillet i udbudsmateriale samt bilag.
Køb byggegrund
På vores side "Værd at vide om køb af byggegrund" kan du læse, hvordan du køber eller reserverer en byggegrund. Derudover kan du også læse om købsaftale, betaling, tinglysning, byggepligt og tilslutning m.m.
Hvem kan købe?
Grundene kan alene erhverves af fysiske personer, og ingen køber kan erhverve mere end én grund.
Randers Kommune forbeholder sig retten til at afvise en køber, såfremt det vurderes, at den pågældende køber alene erhverver grunden med henblik på videresalg – herunder også i bebygget stand – og ikke til egen benyttelse.