Find din bygningstegning
Du kan finde afsluttede byggesager og byggetegninger for din ejendom i det digitale byggesagsarkiv weblager.
Det digitale byggesagsarkiv
Randers Kommunens digitale byggesagsarkiv kan ses på weblager.dk. Du kan nemt søge efter byggeri ved at vælge Randers Kommune under "vælg en kommune" eller ved at bruge en specifik adresse eller matrikelnummer i søgefeltet øverst på hjemmesiden.
Weblager.dk giver dig mulighed for at få adgang til byggesagsdokumenter, der kan være relevante for dit projekt, og det gør det lettere at finde historiske byggetegninger og informationer om bygningens oprindelse eller tidligere ændringer.
Hvis du ikke kan åbne byggesagen
Ikke alle byggesager i arkivet er offentligt tilgængelige. Nogle sager er markeret med hængelåse, som indikerer begrænset adgang:
-
Gul hængelås: Sagen indeholder personfølsomme oplysninger.
-
Rød hængelås: Der er personer med navne- og adressebeskyttelse på adressen, eller sagen indeholder andre fortrolige oplysninger.
Hvis du har brug for adgang til en lukket byggesag, skal du sende os en besked via Fuldmagt/Anmodning om adgang.
Oversigt over ejendommens bebyggelse
Har du brug for at finde ejendommens matrikelnummer eller få et overblik over ejendommens samlede registrerede bebyggelse mv., kan du søge oplysninger i OIS eller BBR.
Spørgsmål til weblager.dk
Fandt du ikke det du søgte?
Fandt du ikke, hvad du søgte på denne side, kan du gå tilbage til vores oversigt Før du bygger eller til vores overblik om alt byggeri.