BBR - Bygnings- og boligregistret

Det er ejers ansvar at sikre, at oplysningerne i BBR er korrekte. Oplysningerne bruges til skatteopkrævning, og af eks. banker og forsikringsselskaber til at betjene dig.

Hvad er BBR?

BBR (Bygnings- og Boligregistret) indeholder oplysninger om alle bygninger og boliger i Danmark.

BBR blev oprettet i 1977 og ajourføres løbende med data fra byggesager, ejendomsejere og kommunale opmålinger. Registeret indeholder information om bygningens størrelse, opvarmningskilde, afløbsforhold og meget andet.

Det er vigtigt, at BBR altid er opdateret med de nyeste oplysninger, da de bruges til både skattemæssige formål og til at få et præcist billede af bygningernes tilstand og anvendelse.

Hvordan får jeg adgang til BBR-oplysningerne?

Du kan selv finde oplysningerne om din ejendom på BBR.dk.

Se og ret BBR-oplysningerne

Hvis du foretager ændringer på din ejendom, som ikke kræver byggetilladelse, er det din pligt som ejer at opdatere BBR. Du er som ejer også forpligtiget til selv at sikre, at din BBR-meddelelse altid er korrekt. Hvis den ikke er det, skal du få rettet fejlen.

Ved nybyggerier og om- og tilbygninger skal du indberette alle de relevante oplysninger, når du søger byggetilladelse. Vi vil registrere ændringerne i BBR, men du vil først kunne se dem på BBR-meddelelsen, når byggesagen er afsluttet.

Hvad skal jeg indberette til BBR?

Fandt du ikke det du søgte?

Fandt du ikke, hvad du søgte på denne side, kan du gå tilbage til vores oversigt når du er færdig med at bygge eller til vores overblik om alt byggeri.

Kontakt BBR