
Royal Run - træningsforløb for unge
Er du mellem 15 og 29 år? Kom med på holdet – vi træner, hepper og rykker os sammen. Tilmeld dig her på siden.
Træn med til Royal Run Randers 2026 – vi bevæger os sammen
Er du mellem 15 og 29 år – og tilknyttet FGU, daghøjskole eller UU Randers? Har du lyst til at blive en del af et inspirerende fællesskab, hvor vi sammen træner frem mod Royal Run den 25. maj 2026 i Randers?
Vi søger 35 unge der er motiveret for at gøre en forskel for sig selv og ønsker at blive en del af et fællesskab.
Sammen med 3-4 andre unge kan du blive del af et mindre hold. Sammen træner i op til at deltage i Royal Run den 25. maj i Randers. Du skal være parat til at mødes 2-3 gange om måneden med dit hold.
Forløbet starter op den 14. januar 2026, kl. 15. Til hver gruppe tilknyttes en mentor – en lokal virksomhedsejer eller direktør fra Randers. Mentoren er deltagende og støttende og sammen planlægger i forløbet frem mod løbet – og får måske en snak om fremtiden.
Med jeres mentor planlægger i fælles træningen. Vi starter blødt - så alle kan være med.
Med forløbet trænes frem mod Royal Run den 25. maj 2026. Her bliver der mulighed for at deltage på One Mile, 5 eller 10 km ruten. Hvilken af distancerne I deltager i, aftales undervejs i forløbet.
Sammen skal vi med træningsforløbet skabe et stærkt fællesskab, hvor motion, motivation og udvikling går hånd i hånd.
Uanset niveau er du velkommen og der kræves ingen særlige forudsætninger – kun at du er motiveret og klar til en fælles udfordring.
Brug af MitID:
Tilmeldingen forudsætter brug af MitID. Er du under 18 år er det dine forældres MitID, der skal anvendes ved tilmeldingen.
Tilmeldingsfrist er 2. januar 2026.