Foto © Royal Run - Lars Møller
start på hovedindhold

Bliv frivillig ReHelper til Royal Run

Vær med til at skabe en fantastisk folkefest, når Royal Run kommer til Randers den 25. maj 2026, og vi sammen forvandler byen til én stor motionsfest.

Vil du være med til at skabe en helt særlig dag, når Royal Run kommer til Randers 2. pinsedag, og byen forvandles til én stor folkefest? Som frivillig – også kaldet ReHelper – er du med til at skabe en uforglemmelig oplevelse for tusindvis af deltagere og tilskuere, samtidig med at du bliver en del af et stærkt fællesskab af frivillige, der løfter opgaven sammen.

Som frivillig kan du blandt andet hjælpe med at holde ruten fri for forhindringer, sikre god stemning på ruten og få publikum med, vise løberne vej, så de kommer i den rigtige retning, heppe og give highfives samt deltage i oprydningen efter løbet, så ruten fremstår pæn og klar, når dagen er slut. Uanset hvilken opgave du har, er du med til at gøre en forskel for fællesskabet – og bliver samtidig en del af det.

Alle kan være med som frivillig, og det kræver ikke erfaring. Det vigtigste er lysten til at bidrage og til at indgå i et fællesskab med andre. Inden løbsdagen inviteres alle frivillige til en fælles frivilligaften den 11. maj, hvor opgaverne gennemgås, og man bliver klædt godt på til dagen og får mulighed for at møde de andre frivillige.

 

Sådan gør du:

Hvis du vil være frivillig, skal du tilmelde dig via ReThinker Randers. Når du følger linket herunder, skal du først oprette en bruger på ReHelper ved at vælge “opret konto”. Herefter skal du finde Royal Run-gruppen og anmode om at deltage. Når du er blevet en del af gruppen, kan du gå ind under “opgaver”, hvor de forskellige frivilligvagter fremgår, og vælge en vagt.

Har du lyst til at være med til at skabe en stor oplevelse i Randers – og samtidig blive en del af et stærkt fællesskab – så er Royal Run en oplagt mulighed.

Ved spørgsmål - kontakt: