Kulturpas

Unge fra 15-24 år, der enten ikke er i gang med en uddannelse eller job, eller som går på forberedende grunduddannelse (FGU) har mulighed for at få tildelt 1.000 kr. til sport og kreative aktiviteter.

Kulturpas er et landsdækkende forsøg, der skal gøre det lettere for unge i alderen 15-24 år, der står uden for uddannelse og job, at finde vej til meningsfulde aktiviteter og sociale fællesskaber. Målet er at styrke trivsel, motivation og tro på egne evner gennem adgang til oplevelser, der ellers kan være uden for rækkevidde.

I forsøgsperioden - fra sommeren 2025 til udgangen af 2026 - kan unge i målgruppen få tildelt et digitalt betalingskort med 1.000 kr. om året, som kan bruges på f.eks. sport, kreative workshops, koncerter, kontingenter i foreninger og andre kultur- og idrætstilbud.

Hvem kan få kulturpas?

Unge mellem 15 og 24 år, der enten ikke er i gang med en uddannelse eller job, eller som går på forberedende grunduddannelse (FGU).

Kulturpasset kan kun bruges hos kulturpasaktører

På linket nedenunder, kan du se de aktiviteter og steder, hvor du kan bruge dit kulturpas.

Der kommer hele tiden nye steder til – så hold øje med oversigten via linket.

Er du endnu ikke kulturpasaktør? Så kan du kvit og frit søge om at blive det.

Søg midler

Har I en god idé til en indsats, der kan få flere unge til at bruge deres kulturpas i meningsfulde fællesskaber?

Så kan I søge understøttende midler til at gøre den til virkelighed