Klimatilpasning
Randers Kommune har udarbejdet en Risikostyringsplan for at håndtere fremtidige oversvømmelser som skybrud
Den årlige gennemsnitstemperatur forventes i Danmark at stige med 2 - 3 grader frem til slutningen af dette århundrede. Selvom det ikke lyder af meget, vil det medføre flere og længere regnskyl, ligesom vi vil opleve flere skybrud. Vandstanden rundt om i Danmarks have og farvande vil stige.
Prognoserne tyder på, at vandstanden om 100 år vil være steget med omkring 1 meter. Det er konsekvenserne af den globale opvarmning, der i lavtliggende områder vil medføre oversvømmelser.
Da Randers Kommune er udpeget som risikokommune ift. stormflod har Randers Kommune udarbejdet en risikostyringsplan. Planen revideres hvert syvende år med nye data fra Kystdirektoratet
Mere om klimatilpasning
Områderne langs Randers Fjord og Gudenåen ved Randers by blev udpeget som risikoområde i 2011, hvor en ekstrem oversvømmelse kan forvolde store skader og økonomiske tab. Som konsekvens heraf skal kommunen udarbejde en risikostyringsplan for de særligt oversvømmelsestruede områder langs kysten og i Randers by.
Danskerne mærker allerede i dag klimaforandringerne. Vi oplever voldsomme skybrud og storme, opstigende grundvand, kortvarige ekstremt varme perioder, pludseligt generende snemængder osv.
Det betyder, at vi må tage fat på opgaven med at tilpasse byerne og det åbne land, så vi kan imødegå de udfordringer, der følger med klimaforandringerne. Vi har med andre ord brug for lokale løsninger på et globalt problem.
Klimaudfordringen i Randers Kommune tackles blandt andet gennem klimaplanen, der er en langsigtet plan med fokus på forebyggelse af klimaforandringerne. Dette er vores bidrag til verdens samlede indsats for at holde klimaforandringerne i skak.
I Randers Kommune står vi over for nogle særlige udfordringer med hensyn til håndtering af vandmasser ved stormflod.
Op til 1 meters stigning i fjordens normalvandstand om 100 år og 14 % mere regnvand er de udfordringer vi skal slås med. Vi skal derfor have en planlægning, der både har særlig fokus på beredskab i forbindelse med akut oversvømmelse fra fjord og å, og en generel tilpasningsplan, der tager hånd om de øvrige udfordringer klimaet dikterer os.
Når det regner voldsomt med over 50 mm nedbør på få timer, vil der ske pludselige oversvømmelser ved særligt udsatte steder. Det kan være lavninger i terrænet, tæt ved vandløb eller områder hvor regnen naturligt strømmer hen, når kloakkerne og regnvandsbrøndene ikke kan tage mere vand.
Ekstremregn skaber situationer, som vi meget vanskeligt kan håndtere uanset hvor meget vi gør for at sikre at regnvandet kan afledes væk hurtigt.
For at lave en god Klimatilpasningsplan har vi brug for din hjælp. Data, beregninger og kort kan fortælle os meget, men erfaringerne fra virkeligheden er nødvendige for at kunne planlægge fremtidens indsats.
Har du en viden om, hvor der tidligere har været problemer med oversvømmelser, vil vi meget gerne have information om det.
Du kan læse mere og indberette en hændelse ved at følge linket nedenfor
Rådene er hentet på fra klimatilpasning.dk, som både borgere og virksomheder anbefales af besøge. På siden er der mange flere gode råd og informationer om fremtidens krav til klimatilpasning.
Tjek forsikringen
Tjek om du er ordentligt forsikret. Du bør sikre dig, at du er tilstrækkeligt dækket fx ved stormfald og oversvømmelse. Få styr på, hvad der er dit ansvar, og hvilke krav forsikringsselskabet stiller til de forholdsregler, du skal træffe for at undgå og begrænse skader. Din husforsikring dækker ikke oversvømmelser, der skyldes stormflod eller vand fra åer og vandløb. Du kan i stedet - i visse tilfælde - få erstatning for skader hos Stormrådet.
Er dit hus lovligt opført?
Sørg for at dit hus overholder bygningsreglementet. Hvis huset overholder bygningsreglementet, vil det være modstandsdygtigt over for de fleste ekstreme vejrsituationer. Det kan også være afgørende for, om din forsikring dækker.
Vær beredt!
Vær forberedt på skybrud og stormflod. Hvis dit hus tidligere har været oversvømmet ved skybrud eller stormflod, bør du være forberedt på at kunne håndtere lignende situationer i fremtiden. Fjern genstande, der ikke kan tåle vand, fra kælderen, og sæt alt af værdi på paller, eller hæv det mindst 10 cm over gulvet. Hav sandsække parat, så det nederste af de udvendige døre kan dækkes. Tilskær eventuelt krydsfinerplader, så de kan dække det nederste af de udvendige døre og vinduer. Og hav spande, koste, skovle og klude klar, så du kan opsamle det vand, der alligevel måtte trænge ind.
Hvad med tilbageløb fra kloakken?
Spørg en kloakmester om du risikerer spildevand i kælderen. Når det regner kraftigt, kan kloaksystemet blive overbelastet, så vandet kan løbe "baglæns" i kloakrørene og blive presset op gennem gulvafløbet i kælderen. Det er dit eget ansvar at sørge for afledning af spildevand fra kælderen, mens kommunen har pligt til at fjerne spildevandet fra stueplan. Du kan kontakte en kloakmester, hvis du er i tvivl, om der er grund til at træffe forholdsregler mod, at kælderen bliver oversvømmet.
Lokal afledning af regnvand
Overvej at håndtere regnvand på egen grund. Bor du i et fælleskloakeret område, kan der ved kraftige regnskyl være problemer med kapaciteten i kloakken. Ved at håndtere og dermed udtage vand der ellers skulle ledes til kloakken, er du med til at aflaste systemet. Dette kan gøres ved at opsamle vand fra dit tag og minimere flisebelagte terrasser, carporte og indkørsler. Du kan fx lede tagvandet til et regnbed eller havedam til gavn for insekter og dyr. Det er ligeledes en mulighed at lave en regnvandstank så du kan bruge vandet til havevanding.
Tag stormvarsler alvorligt
Vær forberedt på storm. Risikoen for stormskader er lav, hvis dit hus er godt vedligeholdt og lever op til bygningsreglementets krav. Du bør dog løbende sikre, at der ikke er løse tagplader/tagsten og løse rygsten på tegl- og betontage, at tagantenner er ordentligt fastgjort, og at der ikke er løse dele ved skorstene. Du bør desuden overveje at fælde store træer, der står tæt ved huset, hvis de er syge. Ved stormvarsel skal du fjerne løse genstande uden for huset fx stilladser, møbler og plantekasser.
Sne, sjap, tø og smeltevand
Fjern sne og sjap, så det ikke skader huset. Milde vintre med fugtigere vejr kan give mere og tungere sne, som ved en snestorm kan samle sig i tunge driver på taget og udsætte huset for stor belastning med risiko for at taget kollapser. Når sne smelter, kan vand trænge ind mange steder, og smeltevand kan fryse igen og give yderligere skader. Du skal derfor sørge for at fjerne fygesne og snedriver og lede smeltevand væk fra huset, også når jorden er frossen.
Tænk dig om!
Overvej klimatilpasning når du bygger nyt eller bygger om. Når du skal bygge om eller bygge nyt, kan det godt betale sig at overveje, om du skal gøre noget ekstra for at fremtidssikre huset mod klimaændringer. Det kan blive billigere i det lange løb end at skulle eftermontere klimaløsninger senere. Det er under alle omstændigheder en god ide at placere elinstallationer højt, og sørge for at der er terrænfald væk fra huset. Men du kan også overveje, om du fx skal etablere solafskærmning, hæve sokkelhøjden eller evt. regulere terrænet.
Hvad gør kommunen?
Kommunen skal gennem kommuneplanlægning, rammer og retningslinjer i lokalplaner sikre at byggeri og anlæg ikke trues af oversvømmelser, hverken på kort eller lang sigt. Klimatilpasningsplanen bliver omsat til praksis i kommuneplan og udmøntet i lokalplanerne. Kortlægningen af de oversvømmelsestruede områder er et nødvendigt redskab, der gør det muligt at placere bebyggelser, veje og anlæg hensigtsmæssigt i fremtiden. Det vil blive lettere at prioritere arealers anvendelse og gøre det muligt at udpege områder som egner sig til at opbevare vand, f.eks. i tilfælde af skybrud, stormflod mv.
Kommunen sætter rammerne for det serviceniveau, som vi skal opretholde i givne situationer. Det er også kommunens opgave at have et beredskab for håndterings af særlige udfordrende situationer ved fx stormflod. Der er udarbejdet en beredskabsplan, der i detaljer redegør for beredskabets rolle.
Hvad gør spildevandsselskabet?
Alle vore bysamfund er kloakerede, så spildvand og regnvand sædvanligvis bliver ledt forsvarligt væk fra bygninger, veje, anlæg osv. Dette sker ved separatkloakering, hvor regnvand og spildvand føres væk i to separate rørsystemer eller ved fælleskloakering, hvor regn- og spildevand løber sammen i et fælles kloakrør til renseanlæggene.
Kloakkerne er dimensioneret til en typisk hverdagsregn og kan ikke håndtere store regnmængder. Vandmiljø Randers, der har ansvaret for kloakkerne i kommunen, gør en indsats for at separatkloakere hvor det er muligt. Det handler om at gøre risikoen for at borgerne kommer i kontakt med spildevand så lille som muligt, men det er en opgave som tager tid og koster mange penge. Derfor kigger spildevandsselskabet på en række forskellige løsningsmodeller, hvor regnvandet kan tilbageholdes i terrænet eller forsinkes i særlige forsinkelsesbassiner. Borgere og boligforeninger vil fremadrettet aktivt blive inddraget i særlige projekter hvor regnvandet ønskes nedsivet eller tilbageholdt på egen grund.
Projekter af den karakter kan anvendes rekreativt til at skabe flere bynære naturoplevelser, hvor grønne arealer og vand indgår. Sådanne projekter baserer sig på en høj grad af fordampning (f.eks. grønne tage, regnbede, gadekær mv.), vil yderligere kunne bidrage til at modvirke øgede temperaturer i byområder.
Drikkevandsforsyningen skal forberedes på perioder med øget grundvandsdannelse og perioder med øget risiko for tørkeperioder, samt risiko for bakterier og evt. saltvand i grundvandet.