Kirkebyggelinje
Kirkerne ligger ofte højt placeret i landskabet og er synlige langvejsfra. For at bevare kirkens synlighed er de omfattet af en kirkebyggelinje.
Kirkerne fremstår som landskabelige og kulturhistoriske monumenter.
Formålet med naturbeskyttelseslovens § 19 (kirkebyggelinjen) er at beskytte kirker mod, at der opføres bebyggelse på over 8,5 m, der virker skæmmende på kirken. Alle kirker, som ligger mere eller mindre åbent i landskabet, er omgivet af en 300 m byggelinje, der regnes fra kirkebygningen. Kirker, der i hele beskyttelseszonen er omgivet af bymæssig bebyggelse, er dog ikke beskyttet af en byggelinje. Bymæssig bebyggelse refererer ikke til områdets zonestatus, om det er byzone, sommerhusområde eller landzone. Det er derimod karakteren af bebyggelsen omkring kirken, der er afgørende.
Kirkebyggelinjen indeholder et forbud mod at placere bebyggelse og anlæg med højde på over 8,5 m i en afstand af 300 m fra kirken. Byggeri på under 8,5 m kræver ikke dispensation.
Hvis der er mulighed for en alternativ placering af bebyggelse sådan at byggelinjen respekteres, så kan der ikke meddeles dispensation. Selvom der ikke er mulighed for en alternativ placering, f.eks. fordi hele ejendommen er omfattet af byggelinjen, er det ikke ensbetydende med, at der kan meddeles dispensation.
Kommunen kan dispensere fra reglerne, hvis det konkret vurderes, at det ansøgte ikke er i konflikt med formålet i bestemmelsen. Administrationspraksis er temmelig restriktiv. I vurderingen indgår bl.a. hvor tæt det ansøgte er på kirken, og om det ansøgte kan genere oplevelsen af kirken som et markant byggeri i landskabet. Nogle kirkers omgivelser er desuden omfattet af yderligere fredninger og ofte en retningslinje i planloven kaldet kirkeindsigtsområde.
Du kan se en vejledende placering af kirkebyggelinjerne i Randers Kommune på webkortet.
Ønsker du at søge dispensation fra kirkebyggelinjen, skal du sende en ansøgning til Natur og Miljø-afdelingen i Randers Kommune pr. brev eller mail.
Når kommunen har truffet en afgørelse, er der en klagefrist på fire uger. En evt. klage indgives til Miljø- og Fødevareklagenævnet via klageportalen.