Spot falske e-mails, beskeder og opkald

Phishing og smishing er metoder til at franarre dig oplysninger. Få gode råd til, hvordan du undgår dette.

Falske e-mails, beskeder og opkald, også kaldet phishing, smishing og vishing, foregår ved, at du bliver kontaktet af en afsender, der forsøger at få dig til at udlevere dine personlige oplysninger – fx betalingskortoplysninger, MitID-oplysninger eller andre personoplysninger.

Selv om afsenderen er overbevisende, skal du aldrig udlevere sådanne oplysninger over e-mail, besked eller telefon. Husk at trække vejret en ekstra gang og giv dig selv lov til at tænke dig om, inden du klikker på et link eller udleverer personlige oplysninger.

Husk: Ingen banker eller offentlige myndigheder vil uopfordret bede om dine betalingskortoplysninger, CPR-nummer, MitID eller andre login-informationer via e-mail, beskeder eller opkald. 

6 tegn, du skal være opmærksom på, når du skal spotte en falsk e-mail:
  • afsenderen kræver, at du sender dine personlige oplysninger
  • der er sprog- og stavefejl
  • der er mistænkelige eller direkte links
  • afsenderen insisterer på, at du skal handle med det samme
  • afsenderadressen på mailen ser underlig ud
  • e-mailen er fra en virksomhed, du ikke har en relation til.

Selvom e-mailen virker overbevisende, er det vigtigt at være skeptisk, da de kriminelle bliver stadig bedre til lave troværdige e-mails. 

På sikkerdigital.dk kan du læse mere om, hvordan du spotter falske e-mails. 

5 tegn, du skal være opmærksom på, når du skal spotte en falsk besked:
  • afsenderen kræver, at du sender dine personlige oplysninger
  • der er sprog- og stavefejl
  • der er mistænkelige eller direkte links
  • afsenderen insisterer på, at du skal handle med det samme
  • beskeden er fra en virksomhed, du ikke har en relation til.

Husk: Du kan ikke stole på et telefonnummer. Teknisk fifleri med telefonnumre – også kaldet spoofing – kan ændre visningen af det telefonnummer, svindlerne skriver fra. Derved kan svindlerens telefonnummer fremstå identisk med fx bankens eller politiets telefonnummer. Det betyder, at en besked godt kan være falsk, selvom den ligger i samme tråd, som de beskeder, du plejer at få fra fx MitID eller Digital Post.

Selvom beskeden virker troværdig, er det vigtig at tjekke en ekstra gang, og undersøge beskeden for tegn på svindel, inden du klikker.

3 tegn, du skal være opmærksom på, når du skal spotte et fupopkald:
  • afsenderen kræver, at du udleverer dine personlige oplysninger
  • telefonnummeret er udenlandsk eller skjult
  • personen forsøger at give indtryk af, at du skal handle med det samme.

Husk: Du ikke kan stole på et telefonnummer. Teknisk fifleri med telefonnumre - også kaldet spoofing - bliver brugt af svindlere og har til formål at ændre visningen af det telefonnummer, de ringer fra. Derved kan svindlerens telefonnummer fremstå identisk med fx bankens eller politiets telefonnummer.

Det er derfor ikke nok at søge på telefonnummeret, hvis du er i tvivl, om det er svindel. Kontakt i stedet virksomheden eller myndigheden direkte på deres hovednummer, og spørg ind til henvendelsen.

Hvis du har spørgsmål angående din digitale sikkerhed kan du kontakte Cyberhotline for digital sikkerhed på 33 37 00 37.

Cyberhotlinen kan blandt andet hjælpe med:

  • Hvordan du spotter svindel på nettet, laver stærke kodeord, undgår svindel på sociale medier og sikrer dit trådløse netværk.
  • At henvise dig til yderligere hjælp fra fx myndigheder, producenter eller anden aktører.

Ved spørgsmål og generelle henvendelser er der åbent fra 8-20 på hverdage og 10-16 i weekender og helligdage.

Ved akutte henvendelser (borgere udsat for identitetstyveri) kan du ringe hele døgnet.