Hjemmetræning af børn og unge med særlige behov
Information til forældre, der har børn og unge under 18 år med en betydelig og varigt nedsat funktionsevne.
Formålet med regler om hjemmetræning er blandt andet at give forældre mulighed for at hjemmetræne deres børn efter træningsmetoder, der ikke tilbydes i offentligt regi.
Oversigt over ansøgningsforløbet
Hjemmetræning er en mulighed for børn og unge under 18 år, som har en betydelig og varig nedsat funktionsevne. Det betyder, at barnet har behov for særlig støtte eller hjælp i hverdagen.
For børn i førskolealderen er det Specialpædagogisk team i PPR, der afgør, om barnet kan tilbydes en plads i et særligt dagtilbud – f.eks. en specialbørnehave eller specialskole. Hvis barnet vurderes at være i målgruppen for et specialtilbud, kan familien efterfølgende vælge at søge om hjemmetræning i stedet. Det er også muligt at vælge et almindeligt dagtilbud eller en basisplads.
Når barnet er i skolealderen, er det børne- og ungerådgiveren i Familie- og Rådgivningscentret, der vurderer, om barnet er i målgruppen for hjemmetræning.
Det kræver ikke nødvendigvis en bestemt diagnose for at komme i betragtning til hjemmetræning, men der skal foretages en konkret og individuel vurdering af behovet for særlig støtte og behandlingstilbud.
For at lette sagsbehandlingen er det en fordel, hvis du medsender lægelige beskrivelser af dit barns funktionsnedsættelse – f.eks. en erklæring fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA) eller en lægeattest fra hospitalet.
Hjemmetræning og dagtilbud
Som nævnt er det Det specialpædagogiske team i PPR, der vurderer, om dit barn er i målgruppen for en plads i særligt dagtilbud. Dette kan være en specialbørnehave, specialskole eller basisplads.
Du har mulighed for at takke nej til tilbuddet, hvis du ønsker at træne dit barn hjemme, eller hvis du foretrækker et almindeligt dagtilbud. Du kan også vælge at kombinere hjemmetræning med et dagtilbud.
Hvis du ønsker en kombination, er det en god idé at tage en snak med dagtilbuddet, så I sammen kan finde de tidspunkter, hvor dit barn får mest ud af at være der. Vær opmærksom på, at hjemmetræningen ikke må foregå i dagtilbuddet.
Hjemmetræning og skolebørn
Hvis dit barn er i den undervisningspligtige alder, kan du vælge at kombinere hjemmetræning med undervisning i specialskole eller folkeskole. Du kan kontakte Børn og Skole forvaltningen for at høre mere om mulighederne. Hjemmetræningen må ikke finde sted på skolen.
Du har også mulighed for at hjemmeundervise dit barn. I så fald skal du give besked til den lokale folkeskole. Børn og Skole forvaltningen vil herefter føre tilsyn med undervisningen. Vær opmærksom på, at hjemmeundervisning ikke er en del af hjemmetræningsordningen, og du kan derfor ikke få økonomisk støtte eller kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i den forbindelse.
Når du hjemmetræner dit barn, kan du vælge mellem forskellige metoder – både konventionelle og alternative.
- Konventionelle metoder er dem, der typisk tilbydes i det offentlige, som fx fysioterapi og ergoterapi.
- Alternative metoder er dem, der normalt ikke tilbydes i det offentlige system.
Du bestemmer selv, hvilken metode du vil bruge, og du står selv for at finde og kontakte relevante træningsudbydere.
Uanset hvilken metode du vælger, skal den være dokumenterbar. Det betyder, at der skal kunne opstilles målbare indikatorer, som viser, om træningen har den ønskede effekt. En indikator kan f.eks. være, at barnet lærer at spise med ske.
Der er ikke krav om, at metoden skal være videnskabeligt dokumenteret – men den skal kunne vurderes ud fra barnets behov og trivsel.
Du skal udarbejde en samlet plan for, hvordan du vil arbejde med den valgte metode og vurdere, om den passer til dit barns behov og udvikling.
Du kan vælge at bruge én metode eller kombinere flere – både konventionelle og alternative. Hver metode skal godkendes af Familie- og Rådgivningscentret, som foretager en individuel vurdering af dit barns behov.
Det er individuelt, hvilke elementer barnets træning kan bestå af, og det afhænger af dit barns behov. Træningen kan indeholde forskellige ind- satser, der har til formål at udvikle eller vedligeholde barnets kommunikation, kognition, grov- og finmotorik, emotionelle og sociale færdigheder.
I Randers Kommune vælger nogle familier at hjemmetræne deres børn med metoder som f.eks. Børnespecialisterne, ABA (Applied Behavior Analysis) og Børneuniverset. Nogle af disse metoder kan også involvere særlige træningsredskaber.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at visse sundhedsfaglige træningselementer – f.eks. dem der er en del af sygehusbehandling eller har karakter af specialiseret sundhedsbehandling – ikke kan godkendes som en del af hjemmetræningen. Dette er fastlagt i barnets lov § 85, stk. 2.
Ifølge bekendtgørelsen om hjemmetræning (§ 4, stk. 2) skal kommunen i hver enkelt sag vurdere, om den ønskede træningsmetode indeholder fysiske eller sundhedsfaglige elementer i et væsentligt omfang. Hvis det er tilfældet, inddrager Familie- og rådgivningscentret relevante sundhedsfaglige kompetencer for at sikre, at træningen er til gavn for barnet.
I Randers Kommune har vi to konsulenter fra Udføreområdet, som hjælper med at vurdere de sundhedsfaglige aspekter af hjemmetræningen.
Hvis du ønsker at bruge en metode, som endnu ikke er godkendt af Familie- og rådgivningscentret, vil du blive bedt om at sende en mere detaljeret beskrivelse af metoden.
Mål for hjemmetræning
Det kan være svært at sætte mål for træningen, især i opstartsfasen. Du kan få hjælp af metodeudbyderen eller andre forældre, der træner efter samme metode. Vi giver også sparring i forbindelse med opstartsmøde eller første opfølgning.
Vi vil gerne bede dig om at være så konkret som muligt, når du sætter målene. Det vil gøre det nemmere for dig selv, når du skal tilrettelægge træningen, og det vil hjælpe os med at følge op på effekten af hjemmetræningen. Du skal tage udgangspunkt i de såkaldte SMART-mål.
Målene vil løbende skulle tilpasses dit barns behov og udvikling.
S - specifikt (beskriv så konkret som muligt, hvad dit barn skal opnå)
M - målbart (hvordan kan du se, hvilke fremskridt dit barn har gjort)
A - attraktiv (mål, som du – og dit barn – gerne vil opnå og er motiveret for)
R - realistisk (overvej, hvad der kan lade sig gøre ud fra dit barns nuværende udviklingstrin)
T - tidsbegrænset (hvad forventer du, at dit barn kan opnå inden for det næste stykke
tid, fx 1 år – det vil hjælpe dig med at planlægge træningen)
Skift af træningsmetode
Hvis du ønsker at skifte til en ny hjemmetræningsmetode – eller supplere den nuværende med en anden – skal du sende en ansøgning til din børne- og ungerådgiver i Familie- og rådgivningscentret. Din ansøgning vil blive behandlet og drøftet på et visitationsmøde, hvor vi sikrer kvalitet og ensartethed i vurderingen. Du vil herefter modtage en afgørelse.
Når det er afgjort, at dit barn er i målgruppen for hjemmetræning, og du har bestemt dig for træningsmetoder og mål med træningen, er du klar til at ansøge om bevilling af hjemmetræning af dit barn.
Ansøgningsskemaet modtager du fra din børne- og ungerådgiver i Familie- og rådgivningscentret.
I ansøgningsskemaet bliver du bedt om at beskrive dit barn og jeres familie, den ønskede træningsmetode og mål for træningen.
Hvis du allerede har aktuelle beskrivelser fra relevante instanser, f.eks. læge, hospital, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), skole eller daginstitution, må du gerne vedlægge dem ansøgningen. Herudover er Familie- og rådgivningscentret forpligtet til at indhente alle andre relevante oplysninger for at kunne behandle din ansøgning.
Når du søger om hjemmetræning, bliver du bedt om at lave en oversigt over de forventede udgifter det første år. Det kan f.eks. være:
- Udgifter til træningsmetoder og udbydere
- Indkøb af træningsredskaber
- Løn til hjælpetrænere
Hvis din ansøgning bliver godkendt, kan Familie- og Rådgivningscentret refundere udgifter, du allerede har haft. Det er dog vigtigt at vide, at udgifter ikke kan refunderes, hvis du har købt noget før ansøgningen er færdigbehandlet, og du får afslag.
Derfor anbefaler vi, at du venter med større indkøb, indtil du har fået en afgørelse
Jf. barnets lov § 85 stk. 6 må udgifterne til hjemmetræning ikke overstige 706.600 kr. årligt (2024-niveau).
Når Familie- og rådgivningscentret har modtaget din ansøgning om hjemmetræning, vil der blive udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, jf. barnets lov § 20 "med senere ændringer..".
Med udgangspunkt i din families samlede situation skal undersøgelsen danne grundlag for en vurdering af, om I som forældre kan træne jeres barn i hjemmet. Vi skal se på barnets funktionsevne, behov, trivsel og forældrenes personlige ressourcer for at kunne påtage sig hjemmetræning. Vi vurderer også, om der er skal tages højde for søskende og for forældrenes arbejdsforhold.
Den børne- og ungerådgiver, der udarbejder undersøgelsen, vil kontakte dig og aftale et hjemmebesøg, hvor I skal tale om dit barn og de overvejelser, du har gjort dig i forbindelse med hjemmetræningen. Der vil eventuelt også blive indhentet udtalelser fra f.eks. dagtilbud.
Undersøgelsen gennemføres så skånsomt som muligt, og den må ikke være mere omfattende, end det er nødvendigt. Undersøgelsen vil blive udarbejdet hurtigst muligt og vil være centreret omkring barnets behov for hjemmetræning. Vi har op til fire måneder til at udarbejde undersøgelsen fra ansøgningen er modtaget.
I Randers Kommune bliver alle ansøgninger om hjemmetræning drøftet på ledelses niveau. Hvis lederen anbefaler at gå videre med din ansøgning, vil din børne- og ungerådgiver tage over og arbejde videre med sagen. Du vil altid modtage en skriftlig afgørelse, uanset om ansøgningen bliver godkendt eller ej.
Den skriftlige afgørelse indeholder:
- Bevilling af hjemmetræning
- Bevilling af godkendte udgifter fra den dato, du har ansøgt fra
Hvis du har fået afslag på nogle af de udgifter, du har søgt om, har du mulighed for at klage over afgørelsen.
Opstartsmøde
Når du har modtaget bevillingen, vil du blive kontaktet af en rådgiver for at aftale et opstartsmøde. Her kan I sammen drøfte de praktiske detaljer omkring træningen, bevillingen og eventuelle redskaber.
Hvis du får afslag
Hvis din ansøgning ikke bliver godkendt, vil du også modtage en skriftlig afgørelse. Du har mulighed for at klage – enten skriftligt eller mundtligt – til din rådgiver i Familie- og Rådgivningscentret.
Hvis du er startet på træningen, og får afslag på din ansøgning, dækker Familie- og rådgivningscentret ikke dine udgifter i den forbindelse.
Til dig, der er i gang med at hjemmetræne
For at sikre dit barns trivsel og udvikling bliver der løbende fulgt op på hjemmetræningen. Det er medarbejdere fra Familie- og Rådgivningscentret, Børne- og Ungecentret (BUC) og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) der fører tilsynet.
Ved to årlige tilsynsbesøg deltager din børne- og ungerådgiver fra Familie- og Rådgivningscenteret og to fagpersoner fra henholdsvis BUC og PPR. Det kan være en familiekonsulent og en ergo- eller fysioterapeut.
Formålet med tilsynsbesøgene er at:
- Sikre, at dit barn trives og udvikler sig
- Vurdere, hvordan hjemmetræningen påvirker hele familiens trivsel
- Sammenligne effekten af hjemmetræningen med, hvad barnet kunne opnå i et kommunalt dagtilbud
Tilsynsrapport og videre forløb
Efter hvert tilsynsbesøg udarbejder rådgiveren en tilsynsrapport, som du får til høring. Du har mulighed for at komme med kommentarer, og rapporten danner grundlag for den videre vurdering af hjemmetræningen.
På baggrund af rapporten – og dine input – vurderer Familie- og Rådgivningscentret, om:
- Hjemmetræningen skal fortsætte som hidtil
- Der skal foretages justeringer
- Hjemmetræningen eventuelt skal ophøre
Tilsynet med hjemmetræningen handler ikke kun om trivsel – det indeholder også en opfølgning på de mål, du har sat for dit barns træning. I Randers Kommune har vi besluttet, at der altid deltager træningsfagligt personale ved tilsynsbesøgene. Med udgangspunkt i dine mål vurderer de effekten af træningen og taler med dig om dit barns fremskridt.
Datoerne for tilsynsbesøgene meldes ud i starten af året og ligger fast.
Forberedelse til tilsyn
Senest tre uger før hvert tilsynsbesøg skal du indsende:
- Tids- og faseplan
- Ugeskema, som du får tilsendt af din rådgiver
I skemaet skal du forholde dig til forskellige fokusområder – f.eks. kommunikation, finmotorik eller sociale færdigheder. Du behøver ikke sætte mål for alle områder. Du er selv ansvarlig for at sikre, at din supervisor eller metodeudbyder deltager på et tidspunkt, der passer i forhold til tilsynet.
Evaluering og justering af mål
Ved selve tilsynsbesøget vil du sammen med de træningsfaglige medarbejdere:
- Evaluere de mål, du har sat
- Drøfte, om der er behov for at justere målene eller sætte nye
Opfølgningen på målene bliver en del af den tilsynsrapport, du modtager efter besøget. Din børne- og ungerådgiver laver en samlet vurdering af hjemmetræningsordningen, som både inddrager målene og familiens trivsel.
Hvis målene ikke er opnået
Alle børn udvikler sig forskelligt og i forskelligt tempo. Hvis dit barn ikke har opnået de mål, du har sat, betyder det ikke nødvendigvis, at hjemmetræningen skal stoppe. I stedet kan I tale om:
- Har målene været realistiske?
- Skal de justeres?
- Er der brug for andre tiltag for at opnå dem?
I nogle tilfælde kan hjemmetræningen fortsætte med støtte og vejledning – f.eks. ved at justere målene sammen med din udbyder. I andre tilfælde kan hjemmetræningen ikke fortsætte, hvis barnets behov ikke bliver imødekommet, eller hvis f.eks. en søskende påvirkes negativt af træningen.
Afgørelse om ophør
Familie- og Rådgivningscentret kan beslutte at afslutte hjemmetræningen, hvis:
- Træningen ikke længere fremmer barnets trivsel og udvikling
- Barnets behov ikke bliver imødekommet
- Forældrene ikke længere har ressourcer til at varetage opgaven
Hvis vi overvejer at afslutte hjemmetræningen, vil vi altid være i dialog med dig. Du vil modtage en høring, hvor du har mulighed for at komme med dine synspunkter, inden der træffes en endelig afgørelse.
Ændringer der kan få betydning for hjemmetræning
Der kan opstå ændringer i din families eller dit barns situation, som har betydning for hjemmetræningen. Det er vigtigt, at du informerer din børne- og ungerådgiver, så I sammen kan vurdere, hvordan træningen bedst tilpasses.
Familieforhold
Hvis der sker større ændringer i familien – f.eks. skilsmisse, familieforøgelse eller andre forhold – skal du give besked til din børne- og ungerådgiver. I kan sammen drøfte, om ændringen har betydning for hjemmetræningen, og hvordan den fremover skal tilrettelægges.
Barnets forhold
Når dit barn nærmer sig skolealderen, eller hvis du ønsker, at barnet starter i skole eller specialtilbud, skal du kontakte Børn og Skoleforvaltningen. Her kan du få information om de forskellige muligheder og tilbud.
Ændringer i træningsmetoden
Hvis du ønsker at:
- Skifte til en ny træningsmetode
- Supplere den nuværende metode med en anden
skal du sende en ansøgning til din børne- og ungerådgiver. Husk at vedlægge et budget over de forventede udgifter til den nye metode.
Hvis du overvejer at stoppe hjemmetræningen, skal du kontakte din rådgiver. Sammen kan I planlægge, hvordan ordningen bedst afsluttes.
Når du har oplyst en ophørsdato, dækker Familie- og Rådgivningscentret ikke længere udgifter i forbindelse med træningen. Husk at indsende dokumentation for afholdte udgifter efter ophør.
Når dit barn fylder 18 år
Hjemmetræningen ophører automatisk, når dit barn fylder 18. Omkring barnets 17. år vil du blive kontaktet af din rådgiver, så I kan tale om fremtiden og hvilke muligheder der findes. Dit barn kan fortsat være berettiget til hjælpemidler – efter de regler, der gælder på området.
Økonomi og hjemmetræning
Når du hjemmetræner dit barn, har du som udgangspunkt mulighed for at få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, hvis du går ned i løn for at kunne træne. Omfanget af kompensationen afhænger af, hvor mange timer du bruger på træningen hver uge.
Sådan beregnes kompensationen
- Beregningen sker ud fra din indkomst de seneste tre måneder
- Du skal derfor indsende lønsedler for denne periode sammen med din ansøgning
Vær opmærksom på, at der er et lovbestemt loft for kompensationen. Du kan finde den aktuelle takst på Social- og boligministeriets hjemmeside. Det betyder, at du i nogle tilfælde kan risikere at få en lavere indkomst.
Familie- og Rådgivningscenteret kan træffe afgørelse om ophør af hjemmetræning. Der vil dog altid være en dialog med dig, før der træffes en sådan afgørelse. Ophør vil ofte også betyde, at tabt arbejdsfortjeneste ophører, men her er der en varslingsperiode på ca. 3 måneder.
Du kan som udgangspunkt få dækket de udgifter, der er nødvendige for at kunne gennemføre hjemmetræningen efter den metode, du har valgt. Hver udgift skal begrundes, og Familie- og rådgivningscentret vurderer ud fra princippet billigst og bedst egnet.
Familie- og Rådgivningscentret foretager en konkret og individuel vurdering af, om de udgifter, du søger om, er nødvendige og en del af den godkendte træningsmetode.
Nedenfor er der nævnt nogle eksempler på udgifter, der kan dækkes
Træningsredskaber
Redskaber kan bevilges, hvis de er nødvendige for at arbejde med specifikke mål i træningen.
Hjælpetrænere
Som udgangspunkt er det forældrene, der står for træningen. Hjælpetrænere kan dog bevilges, hvis:
- En af forældrene ikke kan deltage i træningen og hvis øvelserne kræver to personer
- Det er mest hensigtsmæssigt, at en anden end en forælder udfører en bestemt øvelse
Svømning
Hvis svømning indgår som en del af træningsprogrammet, dækkes udgiften til den billigste og bedst egnede svømmehal.
Forsikringer
Hvis du ansætter hjælpere over 400 timer om året, skal du tegne relevante forsikringer, f.eks:
- Arbejdsskadeforsikring
- Erhvervssygdomsforsikring (AES)
- Erhvervsansvarsforsikring
Du kan kontakte dit forsikringsselskab for at få tilbud.
Transport
Transport til aktiviteter, der er en nødvendig del af træningsplanen, kan dækkes med statens laveste takst.
Når du hjemmetræner dit barn, kan der opstå behov for særlige udgifter. Nogle af disse kan dækkes som merudgifter efter barnets lov § 86, mens andre ikke vurderes som nødvendige for selve træningen og derfor ikke kan bevilges.
Hjemmeundervisning
Udgifter til hjemmeundervisning af dit barn kan ikke bevilges som en del af hjemmetræningen.
Det er skoleforvaltningen, der har ansvar for barnets skoletilbud og dermed også for udgifter relateret til barnets funktionsnedsættelse i forbindelse med undervisning.
Du kan ikke få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste for de timer, du bruger på hjemmeundervisning.
Respirationsterapi og trykkammer
Ifølge Socialministeriets skrivelse nr. 9150 af 6. maj 2011 er respirationsterapi en højt specialiseret sygehusopgave. Derfor godkender Familie- og Rådgivningscenteret ikke respirationsterapi som del af hjemmetræning.
Daglige forbrugsvarer
Udgifter til f.eks. toiletpapir, kaffe og lignende til hjælpere i hjemmet dækkes ikke, da de ikke vurderes som nødvendige for træningen.
Slitage i hjemmet
Udgifter relateret til slitage – f.eks. på møbler eller gulve – dækkes ikke. Det forventes, forældrene er bekendt med, at der kan komme slitage, når de vælger at træne barnet i hjemmet.
Administrationsudgifter
Udgifter til f.eks. revisor dækkes ikke, da det er en forudsætning, at forældrene har ressourcer til selv at administrere ordningen, herunder regnskab.
Dog kan udgifter til lønadministrationsfirma ved ansættelse af hjælpetrænere dækkes.
Sædvanligt indbo og husholdningsvarer
Udgifter til f.eks. reoler til opbevaring af træningsmateriale, printer, computer og tablet. Hvis du kan redegøre for, at det er nødvendigt at indkøbe en eller flere ting i denne kategori for at kunne hjemmetræne dit barn, kan du dog søge om en konkret bevilling.
Når du hjemmetræner dit barn, er det som udgangspunkt dig som forælder – eller begge forældre, der er godkendt til at hjemmetræne. I nogle tilfælde kan der dog bevilges hjælpetrænere, f.eks. hvis:
- En af forældrene ikke kan deltage i træningen og øvelserne kræver mindst to personer
- Det er mest hensigtsmæssigt, at en anden end en forælder udfører en bestemt øvelse
Vigtigt! Forældrene skal altid være til stede i hjemmet under træningen.
Du er som forælder ansvarlig for at instruere hjælpetræneren. Hvis det er nødvendigt for træningen, kan faste hjælpetrænere deltage i supervision. Din børne- og ungerådgiver vil afgøre dette ud fra en konkret og individuel vurdering.
Din rolle som arbejdsgiver
Når du ansætter hjælpetrænere, bliver du arbejdsgiver og skal:
- Selv finde og ansætte hjælpetrænere
- Oprette en virksomhed med CVR-nummer
- Udarbejde en ansættelseskontrakt
Der er ikke overenskomst på området, men du skal som arbejdsgiver skriftligt informere hjælpetræneren om følgende:
- Dit navn og adresse som arbejdsgiver
- Arbejdsstedets beliggenhed
- Beskrivelse af arbejdsopgaver
- Startdato for ansættelsen
- Forventet varighed (hvis ikke tidsubegrænset)
- Ferieforhold
- Opsigelsesvarsler
- Lønforhold
- Daglig eller ugentlig arbejdstid
Disse vilkår gælder, hvis ansættelsen varer mere end én måned og den gennemsnitlige arbejdstid overstiger 8 timer om ugen (jf. ansættelsesbevisloven § 1, stk. 1, 1.pkt.).
Bemærk: Familie- og Rådgivningscentret har intet ansvar for ansættelsesforholdet – det er en privat ordning mellem dig og hjælpetræneren. Du er selv ansvarlig for at undersøge og overholde alle gældende regler om arbejdsmiljø, ansættelse og opsigelse m.v.
Børne- og straffeattest
Det er dit ansvar som forælder at indhente børne- og straffeattest på hjælpetrænere. Familie- og Rådgivningscentret hjælper gerne, hvis du ønsker det.
CVR-registrering
Når du ansætter hjælpetrænere, skal du oprette en virksomhed med CVR-nummer. Du kan gøre dette på https://datacvr.virk.dk/ , og du skal registrere dig under branchekode 97 – Husholdninger med ansat medhjælp.
Når du har fået et CVR-nummer, kan du tilknytte den bankkonto, du bruger til hjemmetræning, som NemKonto.
Hjælpetræneren skal selv oplyse, om vedkommende skal betale A-skat eller B-skat.
Hvis du bliver syg:
Som forælder har du selv ansvaret for hjemmetræningen – også hvis du bliver syg. Hvis sygdommen betyder, at du i en periode ikke kan gennemføre træningen, skal du selv håndtere dette.
Ved længerevarende sygdom anbefaler vi, at du kontakter din rådgiver for at få råd og vejledning om, hvordan du bedst håndterer situationen.
Ferie og rejser til udlandet
Du kan ikke tage din hjemmetræningsbevilling med til udlandet – heller ikke ved kortere rejser. Det skyldes, at hjemmetræning ikke er omfattet af udlandsbekendtgørelsen.
Derfor gælder følgende:
- Du kan ikke få dækket udgifter til kurser, træning eller lignende i udlandet
- Du kan ikke få refunderet udgifter til træning, der foregår uden for Danmark
Hvis du allerede ved, at du vil holde træningsfri i bestemte perioder – f.eks. i forbindelse med ferie – må du gerne oplyse det i din ansøgning om hjemmetræning, eller når du indsender nyt budget.
Andre udgifter
Der kan opstå situationer, hvor det er uklart, hvilken lovgivning en udgift skal vurderes efter. Når du hjemmetræner dit barn efter barnets lov § 85, kan der kun bevilges støtte til udgifter, som er nødvendige for selve træningen i hjemmet.
Hvis en udgift ikke relaterer sig direkte til træningen, skal den vurderes efter en anden lovgivning – f.eks. serviceloven. Din rådgiver vil vejlede dig, hvis du er i tvivl.
Merudgifter
Hvis du har ekstra udgifter som følge af dit barns handicap, men som ikke er direkte relateret til hjemmetræningen, kan de vurderes efter barnets lov § 86 "med senere ændringer.."
Der kan bevilges dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år, der har:
- Betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
- Indgribende kronisk eller langvarig lidelse
Vigtigt! Merudgiften skal være en direkte konsekvens af barnets funktionsnedsættelse og være en udgift, som familier uden handicappede børn ikke har. Den defineres som forskellen mellem jeres udgift og den udgift, en familie med et ikke-handicappet barn ville have.
Specialkost
Hvis dit barn har behov for f.eks. mælkefri kost, og du har en lægeerklæring, kan du søge om at få dækket udgiften som en merudgift.
Medicin
Hvis dit barn får ordineret medicin af en læge – f.eks. Melatonin – kan du søge om at få dækket udgiften som en merudgift.
Hjælpemidler
Hvis der er tale om en ydelse, der er nødvendig for at afhjælpe barnets handicap – men ikke direkte relateret til hjemmetræningen – kan den søges som hjælpemiddel efter servicelovens § 112.
Udgifter relateret til behandling
Hvis dit barn har en sygdom, der kræver behandling – f.eks. en stofskiftesygdom – dækkes udgifterne til behandlingen af sundhedsvæsenet.
Udgifter som f.eks. lægebehandling, blodprøver og lignende kan derfor ikke bevilges som en del af hjemmetræningen. Hjemmetræningen dækkes af Familie- og Rådgivningscentret, mens sygdomsbehandling hører under sundhedssystemet.