Åndelighed i din trivsel

Har du lyst til at udforske, hvordan åndelighed eller spiritualitet kan bidrage til din trivsel?

På dette modul mødes vi i et trygt og respektfuldt fællesskab for at dele tanker, erfaringer og øvelser, der handler om mening, håb, fællesskab og mestring. Vi arbejder ud fra, at åndelighed/spiritualitet kan have mange former og udtryk – og at der ikke findes én rigtig eller forkert måde at være åndelig på.

Formål

  • At anerkende og udforske din åndelighed/spiritualitet som en mulig ressource i hverdagen

  • At styrke din recovery-proces gennem refleksion, dialog og fælles læring

  • At støtte dig i at finde netværk eller fællesskaber i civilsamfundet, som kan give yderligere inspiration og opbakning

Indhold og struktur

  • Vi begynder den første gang med en ekskursion, hvor vi fx besøger en kirke eller et andet åndeligt rum i civilsamfundet.
  • De følgende tre sessions er med oplæg og øvelser i grupperummet i Huset Tværs (hver session varer ca. 2,5 time)
  • Det bliver forskellige øvelser med musik, fortællinger og samtaler, der hjælper dig med at blive bevidst om, hvordan spiritualitet kan støtte din trivsel.

For hvem
Modulet er målrettet voksne med interesse i at udforske sammenhængen mellem mental sundhed og åndelighed/spiritualitet – uanset baggrund, livssyn eller erfaring. Du behøver ikke at være religiøs eller have særlige forudsætninger for at deltage.

Undervisere

  • Thomas har en teologisk baggrund og deler viden fra teologi og filosofi.

  • Filip er peer-medarbejder og bringer erfaringer fra egen recovery-proces, samt øvelser der kobler teori til den enkeltes hverdag.

Praktisk

  • Datoer: d 8/9, 23/9, 21/10 og 28/10 mellem 12.30-15 og ekskursionen bliver den første gang fra 10-14:30

  • Varighed: 4 x 2,5 time fordelt på 8 uger

  • Sted: Huset Tværs (med én ekskursion ud af huset)

Vi glæder os til at byde dig velkommen til nogle inspirerende og nærværende sessioner om åndelighed og trivsel.