Sammen løser vi praktiske opgaver i og omkring Huset Tværs. Det kan være alt fra at passe gårdmiljøet og vande blomster til hjælp i køkkenet, ophængning af kunst eller små flytteopgaver. Opgaverne fordeles i fællesskab – og du byder selv ind med det, du har mod på.
Du får mulighed for at:
Øve dig i at møde til tiden og overholde aftaler
Styrke dine samarbejdsevner og sociale færdigheder
Deltage i et anerkendende fællesskab, hvor vi lærer af hinanden
Opleve, hvordan det føles at gøre en forskel – i dit eget tempo
Forløbet er en øvebane for dig, der måske på sigt ønsker praktik, job eller frivilligt arbejde.
Vi lægger vægt på fællesskab, respekt og dialog – og tager udgangspunkt i dine ressourcer.
Målgruppe:
Borgere tilknyttet Huset Tværs, der har lyst til at deltage i praktiske opgaver og fællesskab.
Tidspunkt:
Ugentligt møde, ca. 1 time.
Løbende optag efter forventningssamtale.