Akut psykiatrisk hjælp og rådgivning
Har du brug for psykiatrisk behandling her og nu – eller rådgivning om din eller en pårørendes situation? Her får du overblik over, hvor du kan henvende dig for at få den rette hjælp.
Akut hjælp
Ved brug for akut psykiatrisk hjælp
- Kontakt egen læge (inden for normal åbningstid).
- Kontakt lægevagten - Tlf. 70 11 31 31 (træffes alle hverdage mellem kl. 16.00-08.00 - Lørdag, søndag og helligdage åben døgnet rundt).
- Lægen/lægevagten kan henvise dig til en visiteret psykiatrisk modtagelse, hvor du kan få yderligere hjælp.
- De visiterede psykiatriske modtagelser har åbent døgnet rundt.
Hvornår kan jeg benytte mig af en psykiatrisk skadestue?
Situationer med akut behov for psykiatrisk hjælp kan bl.a. være:
- Tab af kontrol
- Selvmordstanker
- Voldsom angst eller depression
- Reaktioner på en kriseoplevelse
- Abstinenser.
Har du brug for rådgivning og står du i en psykisk krise?
Der findes to forskellige tilbud, afhængigt af hvilken form for hjælp du har brug for:
-
Kommunens akutte krisetilbud
Her kan du få socialfaglig støtte og hjælp til at finde ro i situationen. Tilbuddet er for dig, der har brug for støtte og omsorg – men ikke har behov for psykiatrisk behandling.
Se kommunens akutte krisetilbud her: Akut hjælp ved psykisk krise -
Region Midtjyllands psykiatriske rådgivningstelefon
Her kan du døgnet rundt få anonym rådgivning fra psykiatrifagligt personale, hvis du eller en pårørende står i en akut psykiatrisk krisesituation.
De kan kontaktes på tlf: 78 47 04 70
Bemærk: Rådgivningen er ikke behandling, og du kan ikke blive indlagt via telefonen