Til foreninger
Nu har jeres forening mulighed for at understøtte en mere nikotinfri ungdom i Randers Kommune.
Nikotinfrie foreninger
Randers Kommune har udarbejdet en række aktiviteter, som jeres forening frit kan vælge imellem. Ved at vælge at arbejde med flere af disse aktiviteter, starter jeres forening de første skridt hen mod at blive en nikotinfri forening.
Obligatorisk:
- Foreningens bestyrelse skal udarbejde retningslinjer for nikotinbrug i jeres forening. Herefter skal disse retningslinjer kommunikeres ud til alle medlemmer, ledere, trænere og forældre
- Kommunen understøtter kommunikationen med tydelige skilte på idrætsanlægget og i klubhuset
Valgfrie aktiviteter:
- Træneroplæg: Oplæg for foreningens trænere omkring rollen som træner og rollemodel som børn og unge ser op til
- Dialogmøde med forældre: Forældremøde omkring hvordan de understøtter de unge i at fravælge nikotin
- Stopkurser i foreningen: Et gratis tilbud for unge til og med 25 år (bosiddende i Randers Kommune), hvor en stoprådgiver fra Randers Sundhedscenter afholder et stopforløb for de unge ude i foreningen.
Et hold skal minimum have 3 deltagere og vil som udgangspunkt vare ca. 8 uger med 1 ugentlig mødegang på 1 – 1.5 time.
For mere information og aftale, send en mail til kvit@randers.dk. Der kan yderligere tilbydes hold for trænere og andre der er tilknyttet foreningen, og som gerne vil have hjælp til at stoppe med nikotin. Kontakt da kvit@randers.dk og aftal nærmere - Trøjetryk: Få tryk på enten spillertøj eller trænertøj. ”Vi støtter op om en nikotinfri ungdom”