
Sådan påvirker nikotin dig
Læs mere om nikotins påvirkning
Unge og nikotin
Når man er ung, er man ekstra sårbar overfor nikotin, fordi hjernen stadig er under udvikling. Men jo tidligere du får stoppet, jo nemmere vil det også være at komme i mål.
Vidste du at…?
- 4 ud af 5 unge, der er afhængig af nikotinprodukter, har et ønske om at stoppe?
- det er nemmere at blive fri af røg og nikotin med professionel hjælp og nikotinerstatningsprodukter?
- der er mange gode muligheder for at få hjælp til at blive nikotinfri – helt gratis?
Afhængighed og nikotin
Du bliver afhængig, når du bruger nikotinprodukter. Og det er uanset, om du ryger cigaretter, puff bars og vapes eller bruger snus.
Hjernen og kroppen bliver hurtigt vænnet til at få nikotin og får svært ved at klare sig uden. Det er også derfor, at det for de fleste bliver meget svært at slippe nikotinprodukterne igen.
Nikotin kan påvirke dig på flere måder:
- Hvis du er afhængig af nikotin, kan du få dårlig økonomi, da nikotinprodukter er dyre
- Snus kan give skader på dit tandkød
- Du kan få sværere ved at koncentrere dig og lære
- Du kan få sværere ved at styre dine følelser
- Nikotin kan påvirke dit mentale helbred på en dårlig måde og give eller forværre angst og depression
- Nikotin kan øge din risiko for at blive afhængig af andre rusmidler
- Nikotin kan skade fertilitet, graviditet og foster
Kilder: Røgfri Fremtid, Kræftens Bekæmpelse
Det er nemt at blive afhængig af nikotin, men det kan være sværere at blive fri af nikotinen igen. Heldigvis er der flere gode og gratis muligheder for at få hjælp til at blive nikotinfri. Du kan læse mere om mulighederne på nedenstående side: